Fiskeri. Foto: DTU Aqua

Fiskeriforvaltning

DTU Aquas forskning i fiskeriforvaltning udvikler metoder, modeller og værktøjer til at bestemme og evaluere effekten af reguleringer af fiskeriet. Resultaterne bruges til at rådgive danske myndigheder og EU.

Hovedtemaer i forskningen i fiskeriforvaltning

Hvilke biologiske og økonomiske effekter kan man forvente, at det vil få for en fiskebestand og det berørte fiskeri, hvis man regulerer fiskeriet med landings- eller fangstkvoter, lofter over antal dage på havet og regler for maskestørrelsen i trawl, eller hvis man helt lukker for fiskeriet i et område? Det er eksempler på problemstillinger, som DTU Aqua kan foretage en forskningsbaseret evaluering af med det formål at fremme bæredygtigt fiskeri og minimere fiskeriets indflydelse på økosystemet, herunder at mindske udsmid af fisk. 

Forskningen i fiskeriforvaltning har tre hovedtemaer:

  • Modeller og værktøjer til evaluering af fiskeriforvaltning
    DTU Aqua udvikler helhedsorienterede modeller og værktøjer, der kan bidrage til at gøre fiskeriforvaltningen mere effektiv. Modellerne kan variere fra simple tilfælde til komplekse systemer omfattende flere fiskebestande, det berørte økosystem, flere fiskeflåder samt geografiske og tidsmæssige variable. Desuden kobler modellerne blandt andet biologiske, klimatiske og socio-økonomiske forhold – for blot at nævne nogle få. Vi arbejder endvidere med at koble økosystemmodeller og enkelt- og flerartsbestandsmodeller med bio-økonomiske fiskeri-modeller. Det gør det muligt at sammenligne forskellige scenarier for fiskeriforvaltning og eventuelt sammenholde dem med anden marin forvaltning inden for transport, energi, akvakultur og rekreativ anvendelse af havet.

  • Modeller for fiskeriets påvirkning af økosystemerne
    DTU Aqua arbejder med at udvikle modeller, der kan estimere fiskebestandenes tilstand, identificere nøglefaktorer, der påvirker bestandene, samt med at evaluere fiskeriets påvirkning af økosystemerne. Vi evaluerer og udvikler fx bæredygtige forvaltningsmuligheder for blandede fiskerier, dvs. fiskerier som udnytter flere arter og bestande i ét og samme fiskeri. Vi udvikler også modeller, der kan evaluere lukkede fiskeriområder indenfor marin rumlig forvaltning og forskellige metoder til minimering af udsmid. Desuden udvikler vi et værktøj, der kan sætte tal på energiforbruget og udledningen af CO2 for de enkelte fartøjer i forskellige typer af fiskerier. Det vil gøre det muligt at udvikle forvaltningsstrategier, der kan hjælpe med at optimere fiskerierhvervets brændstofforbrug.

  • Indikatorer for fiskebestandes og fiskeriers tilstand og udvikling
    En væsentlig del af arbejdet med modeller drejer sig om at udvikle de rigtige indikatorer for de forhold, der skal analyseres. Vi arbejder både med at udvikle
    • biologiske indikatorer, fx for fiskebestandenes og det berørte økosystems tilstand og påvirkning, herunder bestandenes maksimale bæredygtige udbytte (MSY).
    • bio-økonomiske indikatorer, fx for fiskernes aktiviteter og handlinger, flådernes effektivitet og økonomien i fiskeriet.
    • indikatorer for energieffektivitet med hensyn til brændstofforbrug og CO2-udledning. 
    • socio-økonomiske indikatorer, fx for de berørte fiskeriflåder og lokale fiskersamfund.  

Hvorfor forsker vi i fiskeriforvaltning?

Fisk og skaldyr er begrænsede og fornybare ressourcer, hvilket betyder, at bæredygtig udnyttelse af dem er mulig indenfor grænserne af naturens produktion. Derfor er der en lang række reguleringer af fiskeriet, som skal sikre, at fiske- og skaldyrsbestandenes potentiale for produktion og fornyelse sættes over styr, og at fiskeriet er økonomisk og socialt bæredygtigt. 

I EU er fiskeriet i vidt omfang reguleret af EU's fælles fiskeripolitik, som forvaltes af Europa-Kommissionen og myndighederne i de enkelte lande. I Danmark er Miljø- og Fødevareministeriet øverste myndighed på området. 

I forvaltningen af fiskeripolitikken har myndighederne mange forskellige metoder til at regulere fiskeriet med. Der kan fx være tale om kvoter for, hvor mange fisk, der må landes eller fanges (TAC), landingsforpligtelse og discardforbud, regler for maskestørrelser i fangstredskaber, lukkede fiskeriområder og marine reservater, loft over antallet af dage til havs for fiskeriflåderne og regulering af fiskeflådernes størrelse (aktivitets- og kapacitetsreguleringer). Der bruges typisk flere forskellige typer af forvaltning samtidigt, dvs. forskellige metoder i forvaltningen. 

Men hvordan virker de forskellige forvaltningsmetoder, som myndighederne har mulighed for at anvende i fiskeriforvaltningen? Hvordan kan vi evaluere effekten af de forskellige metoder?Og hvordan virker de, når flere metoder anvendes samtidigt? Får man fx det bedste resultat for en given fiskebestand, hvis forvaltningsplanen både indeholder kvoter, maksimum antal fiskedage og regler for maskestørrelser, eller skal man helt lukke for fiskeriet i en periode eller i et område? Hvilke konsekvenser får det for fiskerierhvervet, og vil fiskerne i givet tilfælde reagere, hvis man sammensætter forvaltningsplanen på én måde frem for på en anden måde? Det er den type problemstillinger, som myndighederne har brug for rådgivning om, og som DTU Aqua derfor forsker i.

Resultatet af forskningen er komplekse modeller og værktøjer, som kan evaluere forskellige scenarier for forvaltning. Det foregår typisk ved, at man simulerer de forventede effekter af en forvaltningsplan, inden den sættes i værk – på samme måde som en pilot flyver i en flysimulator inden den første rigtige flyvetur. 

Forvaltningen og reguleringen af fiskeriet er blevet mere og mere kompliceret gennem årene og involverer nu også marin forvaltning i forhold til andre sektorer, såsom energi, akvakultur, transport og rekreativt brug. Mange fiskebestande udnyttes imidlertid stadigvæk på et for højt niveau i forhold til bæredygtighedskriterierne. Derfor er der et stort behov for forskning i forvaltning, så udviklingen fortsat er til gavn for både økosystemer og fiskeri.  

Hvad bliver forskningen brugt til?

DTU Aquas forskning i fiskeriforvaltning anvendes især i vores rådgivning af myndigheder, som forvalter fiskeriet. Det drejer sig om EU (Kommissionen og Parlamentet) og Miljø- og Fødevareministeriet. Rådgivningen hjælper myndighederne med at vælge bedre forvaltningsstrategier, reguleringer, værktøjer og forvaltningssystemer og bidrager derved til at evaluere den eksisterende forvaltning.  

Desuden rådgiver vi internationale organisationer, bl.a. Det internationale Havundersøgelsesråd ICES, Helsinki Kommissionen (HELCOM), EU's Videnskabelige og Tekniske Komité for Fiskeri (EU STECF) og rådgivende råd (AC’er).  

De simuleringsmodeller og evalueringsværktøjer, som forskningen i fiskeriforvaltning udvikler, anvender i høj grad biologiske data, som er indsamlet af DTU Aqua og internationale søsterinstitutter. Data kommer fx fra forskningsområdet Fiskebestande og fiskeri og forskningsområdet Fiskeriteknologi.  

Vi anvender moniteringsdata, som vi indsamler fra det kommercielle fiskeri og på vores egne togter med forskningsfartøjer i et internationalt samarbejde. Også økonomiske og flådespecifikke data for fiskeriet indsamlet af EU og Miljø- og Fødevareministeriet anvendes i modellerne. På den måde er forskningen i fiskeriforvaltning med til at bringe DTU Aquas og andre forskningsinstitutters mange data og aktiviteter i anvendelse i praksis og efter internationale formater og procedurer.

 

Medarbejdere

Medarbejdere indenfor fiskeriforvaltning hører til i Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning.
Find medarbejdere i Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning

Projekthjemmesider

DiscardLess
DiscardLess-projektet skal bidrage med viden, værktøjer og teknologier til en  gradvis afskaffelse af discard i fiskeriet.
Gå til projektets hjemmeside

EFIMAS
EFIMAS-projektet designede operationelle bioøkonomiske forvaltnings-evalueringsværktøjer til brug i fiskeriforvaltningen. 
Gå til projektets hjemmeside

IMAGE
IMAGE-projektet undersøgte samspillet imellem landbrug, fiskeri, vandmiljø og økonomi og udviklede et evalueringsrammeværktøj for danske farvande til brug i forvaltningen med fokus på effekter af næringsstofbelastninger og klimaændringer. 
Læs mere

BENTHIS
BENTHIS-projektet undersøger fiskeriets påvirkning af havbundens økosystemer og vil etablere et videnskabelige grundlag for biologisk og økonomisk vurdering af påvirkningen fra forskellige fiskeriformer. 
Gå til projektets hjemmeside

Fehmarn Bælt
Projektet undersøgte fiskebestande og fiskeridynamik i forhold til havmiljøet som en del af konsekvensvurderingen i forbindelse med projekteringen af den faste forbindelse over Fehmarn Bælt. 
Læs mere

SOCIOEC
SOCIOEC-projektet arbejdede med at fremme et videnskabeligt grundlag for økosystembaseret og bæredygtig fiskeriforvaltning og evaluerede forskellige innovative forvaltningsløsninger, bl.a. igennem brug af  bio-økonomiske fiskeriforvaltningsmodeller. 
Gå til projektets hjemmeside

DISPLACE
DISPLACE-modellen er et forvaltnings-evalueringsværktøj til bio-økonomisk, rumlig og tværsektoral marin forvaltning, som gør det muligt at overføre fiskeres individuelle adfærd og viden til modeller og værktøjer.
Gå til projektets hjemmeside

VECTORS
VECTORS-projektet undersøgte økosystemændringer i europæiske farvande og udviklede holistiske økosystemmodeller for bio-geo-kemiske dynamikker, biologisk trofiske interaktioner og menneskelig påvirkning. 
Gå til projektets hjemmeside

Kontakt

Professor
J. Rasmus Nielsen
Tlf. 21 31 49 69
rn@aqua.dtu.dk