Fiskeri. Foto: DTU Aqua

Fiskeriforvaltning

DTU Aquas forskning i fiskeriforvaltning udvikler metoder, modeller og værktøjer, der kan forudsige og evaluere effekter af de love og regler, som myndighederne anvender i forvaltningen af fiskeriet.

Hovedtemaer i forskningen i fiskeriforvaltning

Hvilke biologiske og økonomiske effekter kan man forvente, at det vil få for en fiskebestand og det berørte fiskeri, hvis man regulerer fiskeriet med fangstkvoter, loft over antal dage på havet og regler for maskestørrelsen i trawl, eller hvis man helt lukker for fiskeriet i et område? Det er et eksempel på en problemstilling, som DTU Aqua kan foretage en forskningsbaseret evaluering af med det formål at optimere fiskeriet og minimere fiskeriets indflydelse på økosystemet, herunder at mindske udsmid af fisk, som ikke kan udnyttes. 

Forskningen i fiskeriforvaltning har tre hovedtemaer:

  • Modeller og værktøjer til evaluering af fiskeriforvaltning
    DTU Aqua udvikler helhedsorienterede modeller og værktøjer, der kan bidrage til at gøre fiskeriforvaltningen mere effektiv. Modellerne er komplekse og omfatter flere fiskebestande, det berørte økosystem, flere fiskeflåder samt geografiske og tidsmæssige variable. Desuden kobler modellerne blandt andet biologiske, klimatiske og socio-økonomiske forhold. Vi arbejder endvidere med at sammenkoble økosystem-modeller med bestandsmodeller og bio-økonomiske fiskeri-modeller. Det gør det muligt at sammenholde fiskeriforvaltningen med anden marin forvaltning inden for transport, energi og rekreativ anvendelse af havet.

  • Modeller for fiskeriets påvirkning af økosystemerne
    DTU Aqua arbejder med at udvikle modeller, der kan estimere fiskebestandenes tilstand og fiskeriets påvirkning af økosystemerne. Vi arbejder blandt andet med at udvikle bæredygtige forvaltningsmuligheder for blandede fiskerier, dvs. fiskerier som udnytter flere arter og bestande i ét og samme fiskeri. Vi udvikler også modeller, der kan evaluere lukkede fiskeriområder og forskellige metoder til minimering af udsmid. Desuden er vi i gang med at udvikle et værktøj, der kan sætte tal på energiforbruget og udledningen af CO2 for de enkelte fartøjer i forskellige typer af fiskerier. Det vil gøre det muligt at udvikle forvaltningsstrategier, der kan hjælpe med at optimere fiskerierhvervets brændstofforbrug.

  • Indikatorer for fiskebestandes og fiskeriers tilstand og udvikling
    En væsentlig del af arbejdet med modeller drejer sig om at udvikle de rigtige indikatorer for de forhold, der skal analyseres. Vi arbejder både med at udvikle biologiske indikatorer, fx for fiskebestandenes og det berørte økosystems tilstand og påvirkning, bio-økonomiske indikatorer, fx for fiskernes aktiviteter og handlinger, flådernes effektivitet og økonomien i fiskeriet, samt socio-økonomiske indikatorer, fx for de berørte fiskeriflåder og lokale fiskersamfund.  

Hvorfor forsker vi i fiskeriforvaltning?

Fisk og skaldyr er en begrænset ressource. Derfor er der en lang række regler for fiskeriet, som skal sikre, at fiske- og skaldyrsbestandene udnyttes bæredygtigt. 

I EU er fiskeriet i vidt omfang reguleret af EU's fælles fiskeripolitik, som forvaltes af Europa-Kommissionen og myndighederne i de enkelte lande. I Danmark er Fødevareministeriet øverste myndighed på området. 

I forvaltningen af fiskeripolitikken har myndighederne mange forskellige metoder til at regulere fiskeriet med. Der kan fx være tale om kvoter for, hvor mange fisk, der må landes, regler for maskestørrelser i fangstredskaber, lukkede fiskeriområder og marine reservater, loft over antallet af dage til havs for fiskeriflåderne og regulering af fiskeflådernes størrelse. Der bruges typisk flere forskellige typer af forvaltning samtidigt, dvs. forskellige metoder i forvaltningen. 

Men hvordan virker de forskellige forvaltningsmetoder, som myndighederne har mulighed for at anvende i fiskeriforvaltningen? Og hvordan virker de, når flere metoder anvendes samtidigt? Det bidrager DTU Aquas forskning til at afklare. 

Får man fx det bedste resultat for en given fiskebestand, hvis forvaltningsplanen både indeholder kvoter, maksimum antal fiskedage og regler for maskestørrelser, eller skal man helt lukke for fiskeriet i en periode eller i et område? Og hvilke konsekvenser får det for fiskerierhvervet, hvis man sammensætter forvaltningsplanen på én måde frem for en anden? 

Det er den type problemstillinger, som myndighederne har brug for rådgivning om, og som DTU Aqua derfor forsker i. Resultatet af forskningen er komplekse modeller og værktøjer, som fx kan simulere de forventede effekter af en forvaltningsplan, inden den sættes i værk – på samme måde som en pilot flyver i en flysimulator inden den første rigtige flyvetur. 

Forvaltningen og reguleringen af fiskeriet er blevet mere og mere kompliceret gennem årene og involverer nu også marin forvaltning i forhold til andre sektorer, såsom energi, transport og rekreativt brug. Mange fiskebestande er imidlertid stadigvæk på et lavt niveau i forhold til bæredygtighedskriterierne. Derfor er der et stort behov for forskning i forvaltning, så udviklingen kan vendes til gavn for både økosystemer og fiskeri.  

Hvad bliver forskningen brugt til?

DTU Aquas forskning i fiskeriforvaltning anvendes især i vores rådgivning af myndigheder, som forvalter fiskeriet. Det drejer sig om EU og Fødevareministeriet. Rådgivningen hjælper myndighederne med at vælge de bedste forvaltningsværktøjer og forvaltningsystemer og bidrager til at evaluere den eksisterende forvaltning.  

Desuden rådgiver vi internationale organisationer, bl.a. Det internationale Havundersøgelsesråd ICES og regionale rådgivende råd, RAC’er.  

De simuleringsmodeller og evalueringsværktøjer, som forskningen i fiskeriforvaltning udvikler, anvender i høj grad biologiske data, som er indsamlet andre steder i DTU Aqua og internationale søsterinstitutter. Data kommer fx fra forskningsområdet Fiskebestande og fiskeri og forskningsområdet Fiskeriteknologi.  

Desuden anvendes moniteringsdata, som vi indsamler fra det kommercielle fiskeri og på vores egne togter i et internationalt samarbejde. Også økonomiske data for fiskeriet og flåderne indsamlet af EU og Fødevareministeriet anvendes i modellerne. På den måde er forskningen i fiskeriforvaltning med til at bringe DTU Aquas og andre forskningsinstitutters mange data i anvendelse i praksis.

 

Medarbejdere

Medarbejdere indenfor fiskeriforvaltning hører til i Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning.
Find medarbejdere i Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning

Projekthjemmesider

Bæredygtigt rejefiskeri
Projektet Bæredygtigt rejefiskeri i Skagerrak undersøger rejebestandene med henblik på en bedre forvaltning.
Gå til projektets hjemmeside

EFIMAS
Projektets mål var at udarbejde værktøjer til vurdering af forskellige forvaltningssystemer.
Gå til projektets hjemmeside

Kontakt

Seniorforsker
J. Rasmus Nielsen
Tlf. 21 31 49 69
rn@aqua.dtu.dk