DTU Aqua afholder et kursus i elektrofiskeri med fokus på opfiskning af moderfisk. Kurset er rettet mod sportsfiskerforeninger. Gennemførelse af kurset er en forudsætning for at få NaturErhvervstyrelsens tilladelse til elektrofiskeri.
Elektrofiskeri anvendes i undersøgelser af fiskebestande og til at opfiske moderfisk til strygning. Princippet i elektrofiskeri er, at man "lokker" fiskene hen til sig ved at sende strøm gennem vandet. Fisk og smådyr i vandløbene reagerer på elektrisk strøm ved at bevæge sig hen mod den positive pol.
Kursusledere er biolog Peter Geertz-Hansen og fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, DTU Aqua.
Tilmeldingsfrist er 15. september 2014.
Læs mere om kurset på fiskepleje.dk