Over fagskel. Over landegrænser. Og på tværs af universiteter. Nyt center samler biologer, fysikere og matematikere om et fælles mål: At sætte livet i havet på formel
P1-programmet "Videnskabens Verden" fortæller om DTU Aquas forskning i ålens forplantning, og om opdrætsrekorden på 22 dage for den - indtil videre - længst levende europæiske ålelarve
Turen på den midterste strækning af Gudenåen koster tre ud af fire ål livet. Dermed bremses ålene inden de overhovedet når ud på den gydevandring til Sargassohavet, som skulle sikre den truede bestands overlevelse.
I DR2’s ”Danskernes Akademi” fortæller Anders Koed fra DTU Aqua om, hvorfor den danske laks var tæt på at uddø, og hvordan den blev reddet.
I P1-programmet ”Videnskabens Verden” fortæller Cornelia Jaspers fra DTU Aqua om sin forskning, der viser, at dræbergoplen ikke er så stor en trussel mod Østersøtorsken, som først antaget.
DTU Aqua og Danmarks Statistik har undersøgt, hvor mange torsk, ål og havørreder lystfiskere og fritidsfiskere får på krogen og i ruserne og garnene
DTU Aqua har netop udgivet en brochure, som kort præsenterer DTU Aqua og instituttets arbejde.
Forskere fra DTU Aqua har undersøgt tobisens besynderlige adfærd og fundet ud af, at tobiser med meget mad i maven er tilgængelige for fiskernes net i længere tid.
DTU Aquas kandidatuddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi tiltrækker studerende fra hele verden. Mød nogle af dem i videoportrætter på uddannelsens hjemmeside.
Selvom temperaturen i havene stiger langsommere end på landjorden, flytter marine planter og dyr deres udbredelsesområder lige så hurtigt som arter på land for at følge med de ændrede temperaturer. Det viser et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Science, der har en forsker fra DTU Aqua blandt forfatterne.
Lav saltholdighed er skyld i, at den invasive dræbergople ikke kan producere nok æg til at opretholde en bestand i den centrale Østersø. Det er endnu et bevis for, at dræbergoplen ikke udgør en trussel mod Østersøtorsken.
Tre DTU-institutter er med i det kommende ”Centre for Ocean Life”, som finansieres af Villum Fonden og ledes af DTU Aqua.
I august samledes internationale ph.d.-studerende og eksperter i marinbiologi i den lille islandske fiskerby, Ólafsvík, for at deltage i et ph.d.-kursus arrangeret af DTU Aqua. På skemaet var både indsamling af marin sne i den nærliggende fjord og forelæsninger i, hvordan havets mindste skabninger transporterer den stigende mængde CO2 i atmosfæren ned i havets dyb.
18 nye studerende er netop startet på kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi. Over halvdelen af de optagne er fra udlandet.
Professor Torkel Gissel Nielsen fortæller om DTU Aquas undersøgelser ved Diskoøen i Grønland.
DTU Aquas feltarbejde i Diskobugten i Grønland dette forår var præget af udsædvanlige isforhold. Det gav ny indsigt i livets præmisser for nogle af verdens vigtigste smådyr.
Østersøen er i denne tid udsat for noget nær en invasion fra en ny type beboer: Dræbergoplen. DTU Aqua er ved at lære den lidt bedre at kende.
For at få mere præcise bestandsvurderinger, samlede DTU Aqua biologer fra 15 lande, som blev enige om fælles retningslinjer for modenhedsbestemmelse af sild og brisling.
Bestandene af torsk og gråsæler i Østersøen har været pressede i nogle år. Nu viser et forskningsprojekt, at begge bestande kan få det godt igen samtidig. Endda selvom det betyder, at gråsælerne får flere torsk på menuen.
I P1-programmet Natursyn fortæller Junita D. Karlsen om sin forskning i at aflure torsks adfærd omkring skibsvrag.
Bølger og kuling som smadrer anlæggene, har hidtil gjort opdræt af fisk fjernt fra kysten umuligt. Nu tester et projekt, støttet med 12 millioner kroner af Fødevareministeriet, en dansk idé med havbrug, som kan sænkes under havoverfladen ved storm.
To år efter startskuddet på kandidatuddannelsen forsvarede den første kandidat sit speciale. Hun kan som den første kalde sig cand.polyt i Akvatisk Videnskab og Teknologi.
Forskere fra DTU Aqua har afluret jomfruhummeres og torsks adfærd og udnyttet det til at lave et selektivt trawl. Det skal fra 15. juli sørge for, at der bliver færre torsk i jomfruhummerfiskernes trawl i Kattegat
DTU Aquas to nyudnævnte professorer er begge fysikere, som har taget fysikken med sig ned under havets overflade. I deres tiltrædelsesforelæsninger fortalte de om deres forskning i grænseområdet mellem fysikken og biologien.
I årevis har vandloppen Metridia skjult sig for videnskaben. Under feltarbejde ved Arktisk Station dette forår lykkedes det for første gang at filme, hvordan den evigt spisende lille krebs fanger sit bytte.
Forskere, opdrættere, udstyrsproducenter, myndigheder og andre, som arbejder med akvakultur, inviteres med i et nyt netværk, der skal sætte skub i udviklingen af akvakulturerhvervet i Norden
DTU Aquas feltarbejde i Diskobugten, Grønland dette forår var præget af udsædvanlige isforhold med havis, der lagde sig sent. Alligevel blev alle sejladser gennemført, og målinger fra en usædvanlig algeopblomstring, der varede over seks uger, er i hus.
Selvom voksne torsk har hele havet til rådighed, vælger hver torsk alligevel et ’stam-vrag’, som de trofast svømmer tilbage til dag efter dag. Det afslører forskning, hvor akustiske mærker sladrer om, hvad torsk foretager sig under havoverfladen.
Forskere fra DTU Aqua fortæller i Aktuel Naturvidenskab om, hvorfor det mikroskopiske plankton er vigtigt for at forstå, hvordan klimaforandringer vil påvirke dyrelivet i Arktis
Antallet af stallinger i de danske vandløb er nu så lavt, at stallingen efter DTU Aquas anbefaling er blevet fredet i tre år.
Erik Höglund fortæller i P1-programmet ’Natursyn’ om sin forskning i fisks adfærd og om, hvordan fisk og mennesker ligner hinanden. For eksempel kan fisk ligesom mennesker have forskellige personligheder.
I P1-programmet 'Natursyn' fortæller Ludvig Ahm Krag og Rikke Frandsen om DTU Aquas forskning i at udforme trawl, der gør det muligt at undgå at fange uønskede fisk.
Hvis magre, sydlige vandlopper fortrænger de fuldfede arktiske vandlopper langs Grønlands øst- og vestkyst, vil fisk, rejer og havfugle få sværere ved at få mad nok. DTU Aqua er netop nu i felten ved Arktisk Station i Diskobugten for at studere klima, is og forandringer i fødekædens bund.
DTU Aqua er med, når Silkeborgs forskningsmiljøer den 29. april inviterer byens skolebørn og andre interesserede til at få et indblik i deres arbejde
Havforskningsskibet Dana og saltvandsdambruget på Nordsøen Forskerpark havde besøg af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen fredag den 1. april
Professor André Visser forsvarer den 8. april klokken 14 sin doktorafhandling, ’Small, wet and rational: Individual based zooplankton ecology’, på DTU i Lyngby.
Genetiske analyser afgør årtiers tvivl: Alle europæiske ål fra Island over Danmark til Marokko tilhører samme bestand, som parrer sig på kryds og tværs, når de mødes for at gyde i Sargassohavet. Overfiskeri eller dårlige miljøforhold i ét europæisk land har derfor konsekvenser for antallet af af denne gådefulde og stærkt truede fisk i hele Europa.
De består af én eneste celle og har hverken øjne eller hjerne. Alligevel kan furealger både registrere, når de er i fare for at blive ædt og hoppe ud af deres kæder for at undslippe, viser forsøg, som bekræfter ny erkendelse af, at der findes en sanseverden hos havets mini-planter.
Glem din menneskelige intuition. I vandloppernes verden skjuler man sig ved at tage kæmpe, spjættende spring.