Torsk til tørre i Kangaamiut, Foto Line Reeh

Gåden om kollaps af stort fiskeri er løst

søndag 03 jan 16
|
af Line Reeh

Kontakt

Einar Eg Nielsen
Professor
DTU Aqua
35 88 31 15

Torskefiskeriet ved Vestgrønland

Torsken har været den historisk vigtigste fiskeriressource ved Vestgrønland, men forekomsterne har svinget meget. I de største ’torskeår’ i 1960’erne var den internationale flåde af trawlere ved Vestgrønland på omkring 250 skibe. Fiskeriet kulminerede i 1962 med fangster på over 400 tusinde ton om året. Grønlændernes egne torskefangster var små i sammenligning – under 30 tusind ton årligt. Torskefangsterne faldt drastisk fra slutningen af 1960’erne for til sidst helt at forsvinde i 1992. De nye genetiske undersøgelser har vist, at den grønlandske torsk udgjorde 2/3 af fangstene i starten, men at den omkring 1970 var næsten helt væk. Fiskeriet fortsatte da på den islandske offshore torsk indtil den også begyndte at gå ned i 70'erne.
DNA-værktøj gør det muligt at ”rejse tilbage i tiden” og se præcis, hvad der gik galt, da torsken forsvandt

Gennem historien har man flere gange set store fiskerier, der pludselig brød sammen, fordi fiskene forsvandt. 

”Man har altid diskuteret årsagen, når store fiskebestande er forsvundet. Skyldtes det miljøforandringer eller overfiskeri.  Her har vi et værktøj, der har gjort det muligt at ”rejse tilbage i tiden” og se præcis, hvad der gik galt,” fortæller professor i fiskegenetik Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua i Silkeborg.

Sammen med kolleger fra DTU Aqua, Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut i Nuuk har han ved hjælp af moderne genetiske analyser undersøgt, hvorfor vestkysttorsken, der i 50'erne og 60'erne var Grønlands vigtigste økonomiske ressource, forsvandt. Og svaret er begge dele – det var både overfiskeri og miljøændringer, som tog pusten fra torsken.

”Hvor man tidligere troede, at en torsk bare var en torsk, så ved vi i dag fra genetiske analyser, at de torsk, som man fiskede på ved Vestgrønland, faktisk kom fra flere forskellige bestande, nemlig en langsomt voksende vestgrønlandsk bestand og en hurtigt voksende bestand, som fortrinsvis lever ved Island.  Fiskeriet ved Vestgrønland kollapsede i første omgang på grund af overfiskeri på den lokale grønlandske bestand samtidig med, at miljøforholdene ændrede sig, blandt andet med lavere temperaturer, så det område, hvor det var gunstigt for torsken at leve og reproducere sig skrumpede ind,” fortæller Einar Eg Nielsen, DTU Aqua.

DNA-test giver svar
Hvilke typer af torsk, der indgik i fiskeriet, har man kunnet finde ud af her 50 år efter, fordi der på Naturinstituttet i Nuuk ligger en stor samling af flere hundredetusinde gamle øresten fra torsk fanget på vestkysten gennem årene. ”Øresten” er en kalkstruktur fra torskens hoved, som traditionelt anvendes til aldersbestemmelse, da de vokser som ringene i et træ. På dem sidder mikroskopiske rester af blod og slim fra torskene, som man har kunnet lave dna-analyser på og dermed fastslå, hvilke bestande fiskene var fra.

"Det her er viden, som man simpelthen ikke havde til rådighed dengang, fordi man ikke havde de metoder, som vi har i dag."
Professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua

”Hvis man ikke ser på, hvilke bestande der indgår i fiskeri, så kan man ikke forklare fiskeriets kollaps. Så det her er viden, som man simpelthen ikke havde til rådighed dengang, fordi man ikke havde de metoder, som vi har i dag,” forklarer fiskegenetikeren.

Men hvad skulle man så have gjort for at forhindre kollapset, hvis man havde vidst, hvad vi ved nu?

”Så skulle man nok have koncentreret fiskeriet nede i den sydlige del af Vestgrønland, hvor forekomsten af de islandske torsk var størst, eller generelt have fisket meget mindre,” vurderer professor Einar Eg Nielsen.

Forbedrer forvaltningen i dag
I dag bruger man direkte den nye genetiske viden i fiskeriforvaltningen af torsken i Grønland. Her har den nye forståelse ført til, at man har kunnet åbne for et fiskeri på torsk fra fjordene (hvor torsken trives), fordi man ved, at det ikke påvirker bestanden fra bankerne i det åbne hav på vestkysten, som stadig ikke er på fode:

”Det er den måde, man i fremtiden skal høste på, og som man kan høste på, når man bruger den genetiske viden og inddrager den i forvaltningen af fiskebestandene: At man fisker i de områder, hvor der er mange fiske fra de bestande, der har det godt, men ikke der, hvor dem, der har det mindre godt, opholder sig.”

Konkret arbejder Einar Eg Nielsen og kolleger fra DTU Aqua netop nu med at se på fiskerierne på torsk i Nordsøen, Kattegat og Østersøen, som også foregår på blandede bestande. Da forvaltningen af fisk traditionelt er baseret på kvoter for arter i specifikke geografiske områder uden skelen til, hvilken genetisk bestand de kommer fra, så kræver den nye bestandsbaserede forvaltning en række nye værktøjer til monitering i forbindelse med rådgivning om fiskeri. Herunder helt nye modeller til bestandsvurdering, der kan inkorporere informationen omkring blandingsforholdene mellem bestandene i fangsterne.

Undersøgelserne af årsagerne til det vestgrønlandske torskefiskeris kollaps blev udført af DTU Aqua i samarbejde med Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut og var støttet økonomisk af Grønlands Klimaforskningscenter og NorMER.

Den videnskabelige artikel:

Bonanomi, S. et al. Archived DNA reveals fisheries and climate induced collapse of a major fishery. Sci. Rep. 5, 15395; doi: 10.1038/srep15395 (2015).