Foto: Line Reeh

DTU Aqua-forsker fastslår fejl i lov om stofskifte

tirsdag 18 mar 14
|

Kontakt

Thomas Kiørboe
Professor
DTU Aqua
35 88 34 01
Den universelle lov om stofskifte, Kleibers Lov fra 1932, der bruges til at finde ud af, hvor hurtigt forskellige dyr forbrænder og omdanner deres føde til energi, indeholder en fejl, fastslår professor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua

I dyreverdenen er det vigtigt at kende stofskiftets størrelse hos for eksempel landbrugsdyr. På den måde ved landmanden, hvor meget mad, han skal give sine dyr, og hvor effektivt den omsættes. De kan blandt andet bruge den universelle lov, Kleibers lov, til at få en idé om mængden af mad, der skal til.

Men nu slår professor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua fast, at Kleibers lov har en fejl, som hidtil har været delvist overset.

"Kleibers lov fungerer, så længe den kun skal beskrive de enkelte organismegruppe som for eksempel bakterier, fisk, og pattedyr. Men hver gang vi skifter fra én gruppe til en anden for eksempel fra bakterier til smådyr, passer Kleibers lov ikke", siger Thomas Kiørboe, der sammen med sin kollega på DTU Aqua, adjungeret professor Andrew G. Hirst, har undersøgt data om forskellige dyregrupper i havet, og på den baggrund kommet frem til, at Kleibers lov indeholder en fejl.

Læs mere i "Dansk forsker fastslår fejl i stofskifteloven" på Videnskab.dk