|
af Mikkel Schnack Sørensen
Efter en storstilet redningsaktion med omfattende vandløbsrestaurering og genteknologi er vildlaksen i de jyske åer blevet grundlag for lokal big business.
De sidste uger af april er højsæson for laksefiskeri i de danske lakseåer. Her fyldes hytterne på Skjern Å Camping af liv, når danske, tyske og norske sportsfiskere rykker ind. For mens bestandene af vildlaks i det øvrige Europa er gået ned, så har den danske laks i en årrække været i fremgang. Det har skabt grobund for et lystfiskereventyr, der skaber omsætning, som kan mærkes i lokalsamfundene.
På Skjern Å Camping er antallet af overnatninger siden 2005 øget fra 2.000 til 12.000, fortæller ejer Børge Frederichsen. Årsagen er laksen.
”Sportsfiskeriet står for halvdelen af vores overnatninger. Jeg kan ikke udvide mere arealmæssigt, men hvis vi kan få flere laks i åen og måske får fordelt kvoterne mere hen over sommermånederne, skal vi nok finde plads til flere,” siger Børge Frederichsen.
En analyse foretaget af COWI, KORA og DTU Aqua for Fødevareministeriet viser, at fremgangen i overnatninger ikke er den eneste gevinst. Analysen er den første, der systematisk har indsamlet faktuel viden om lystfiskeriet og lystfiskernes forbrug herhjemme. Den viser, at fiskeriet i Skjern Å skaber et lokaløkonomisk forbrug på 14,6 millioner kr. om året og en årlig lokal værditilvækst på 6,8 millioner kr. Analysen er finansieret af fiskeplejemidlerne, som kommer ind fra salget af fisketegn.
Initiativtager til undersøgelsen
Anders Koed, sektionsleder og konstitueret vicedirektør ved DTU Aqua, siger:
”Analysen viser ret klart, at når Skjern Å-laksen går frem, skaber det økonomisk omsætning lokalt. Men går laksen tilbage, mister lokalområderne indtægter. Og man kan med rimelighed antage, at det samme gælder for de øvrige vestjyske lokalområder, hvor der er lakseåer.”
Laksen var ved at uddø
At Skjern Å-laksen overhovedet kan fanges i dag skyldes et unikt samarbejde mellem forskerne ved DTU Aqua og de lokale sportsfiskere. I mange år var Skjern Å nemlig ikke særlig interessant som laksevand. Åen var blevet rettet ud, og laksebestanden var lille. Men i 2002 fik Skjern Å sine slyngninger tilbage, og der blev efterfølgende lagt et stort arbejde i at forbedre gydeforholdene for laksen. Det har resulteret i, at laksebestanden er firedoblet fra lidt under 1.000 gydemodne laks i 2004 til ca. 4.000 i dag.
”Historien om den danske laks er en succeshistorie, også internationalt. Den danske forvaltningsmodel for fisk i vandløb sikrer et tæt samarbejde mellem brugere, myndigheder og forskere – og det virker,” siger Anders Koed.
Som led i forvaltningen er der i dag kvotesystem i åerne og løbende bestandsopgørelser, for man kan ikke lave kvote uden at vide, hvor mange fisk der er at fiske på. Derudover har man udviklet målrettede avlsprogrammer, og der er sket en omfattende naturgenopretning for at sikre laksens levesteder.
”Det er i høj grad lokale ildsjæle og sportsfiskere, som har presset på, og som har lagt masser af frivilligt arbejde i avlsarbejde og udsætninger – uden dem var det her ikke lykkedes,” vurderer Anders Koed.
|
Hanlaks fra Skjern Å. De danske laks kan veje op til 20 kg.
Der er i dag fire gange så mange vildlaks i Skjern Å, som der var for ti år siden. Og bestanden kan stadig vokse.
|
Foto Finn Sivebæk |
Fremgang stoppet
Alligevel har Skjern Å-laksen endnu ikke nået sit fulde potentiale. DTU Aqua vurderer, at åsystemet kan bære en opgang på 6.000–12.000 gydelaks årligt. Lykkes det, vil det være mange penge værd. Kan man således fordoble antallet af gydemodne laks i Skjern Å til ca. 8.000, vil gevinsten for lokalsamfundet også blive næsten en fordobling, viser beregningerne.
Et skridt på vejen til dette bliver den kommende revision af den nationale forvaltningsplan for laks, som DTU Aqua har været hovedskribent på. For mens laksebestandene i Danmark i det seneste årti har været i fremgang, så er udviklingen i 2013 og 2014 stagneret, fortæller Anders Koed.
”Laks er en glimrende miljøindikator – når der er laks, er det tegn på, at vandløbene er sunde og biologisk velfungerende. Men laksens livscyklus er kompleks og kan let brydes. Bestandene kan øges ved at forbedre leveforholdene for laksene, bl.a. ved at fjerne spærringer, så laksene kan vandre frit, og ved at etablere gydebanker”.
Målet er, at bestandene skal klare sig selv uden udsætninger.
Det ønske deles af fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert, som også peger på en anden trussel mod laksen: skarven. Undersøgelser udført af DTU Aqua viser, at cirka halvdelen af de unge laks, der vandrer fra Skjern Å mod havet gennem Ringkøbing Fjord, bliver ædt af skarver.
”De seneste år er skarven også begyndt at bevæge sig i åerne for at jage. Så hvis man vil have flere laks, er det helt nødvendigt med nye initiativer til at mindske effekten af skarverne på laksen gennem ny forvaltning. Det arbejder vi på sammen med lokale kræfter, for det danske laksefiskeri er unikt og skal bevares.”
I 2014 kastede mere end 3.700 lystfiskere snøren i Skjern Å i håb om at få en laks på krogen. Det er især grej, tøj, bøger, fodtøj og andet udstyr, som lystfiskerne bruger penge på lokalt. Næststørste udgiftspost er transport.
Af Mikkel Schnack Sørensen og Line Reeh
Laksen reddet i 11. time
Allerede tilbage i 1100-tallet var laks en særdeles attraktiv og værdifuld fangstfisk. Dengang var det kongen og dem, han valgte at dele fiskeretten med, der i de såkaldte laksegårde tog de eftertragtede fisk op af åen. Og da Fredrik 3. solgte sine besiddelser ved Skjern Å fra i 1660’erne, udbrød der sågar en laksekrig, hvor ryttergodsbønder, herremænd og lokale borgere sloges om fiskeretten til de værdifulde fisk.
Op til 1900-tallets begyndelse var laksefiskeriet stadig blomstrende, men overfiskning og industrialisering med udretning af åerne, dårlig vandkvalitet pga. forurening, afvanding og opstemninger ved dambrug og vandkraftværker gjorde livet så surt for den danske vildlaks, at man i starten af 1990’erne betragtede den danske vildlaks som uddød.
En lokal lystfisker, Søren Larsen, som i dag er fiskemester ved Danmarks Center for Vildlaks, og en ung forsker, Einar Eg Nielsen, i dag professor ved DTU Aqua, forenede kræfterne og brugte helt ny genteknologi og DNA-materiale fra arkiverede prøver af skæl fra laks i de respektive vandløb til at vise, at der stadig var oprindelig laks tilbage. Det samme viste sig at være tilfældet i Storå, Ribe Å og Varde Å, mens Gudenålaksen og fire andre vestjyske bestande var tabt for altid.
I 1993 kom den første drejebog for redning af laksen med udbedring af levesteder og et systematisk avls- og udsætningsprogram efter moderne genetiske retningslinjer. Udsætningerne er baseret på lokalt tilpassede laks, så kun Skjern Å-laks f.eks. bliver udsat i Skjern Å, hvor de er unikt tilpasset til at klare sig bedst.
I dag er det Danmarks Center for Vildlaks’ afdelinger i Skjern og Randers, der står for opdræt og udsætning af den danske vildlaks. Hovedparten af metoderne til sikring af optimale udsætningslaks er udviklet og udvikles stadig på baggrund af den forskning, DTU Aqua udfører.
Laksebestanden har i dag nået såkaldt ’gunstig bevaringsstatus’. Det betyder, at den umiddelbart er fri af risikoen for udryddelse, men fortsat er afhængig af støtteopdræt og udsætninger. Målet er at få bragt laksebestande og forholdene i åerne op på et niveau, så laksen kan klare sig selv uden udsætninger.
|
 |
I Danmark forekommer laksen kun i jyske vandløb. DTU Aquas undersøgelser har vist, at der er oprindelige laksebestande tilbage i Skjern Å, Varde Å, Ribe Å og Storå. Den vilde danske laks er totalfredet, og derfor fiskes der på dispenserede kvoter, som ikke skader bestandene. Mindstemål på laks er 40 cm. Der er særskilte kvoter for laks under og over 75 cm for at sikre, at man ikke selektivt fjerner de store laks fra bestandene. Hver lystfisker må højst hjembringe én laks pr. år pr. vandsystem. Når kvoten er opfisket, skal alle laks genudsættes. Laksefiskeri kræver fisketegn og fiskekort til den pågældende åstrækning. |