Stor fremgang for Storåens laksebestand

På bare to år er bestanden af laks i dele af Storåen i Vestjylland firdoblet, og en ny undersøgelse fra DTU Aqua viser, at den samlede gydebestand i åen nu er oppe på mere end 5.800 laks.

Den positive udvikling er resultatet af en målrettet indsats fra lystfiskere, myndigheder og lodsejere tilsat rådgivning fra DTU Aqua. Indsatsten omfatter forbedring af gyde- og opvækstområderne i åen, udsætning af laks fra åens oprindelige stamme og begrænsninger i laksefiskeriet.

Den voksende laksebestand er et tegn på, at miljøet og naturen i Storå er i en god udvikling. Samtidig er en stor laksebestand værdifuld for lystfiskere og det lokale erhvervsliv.Beregninger fra Skjern Å, som er Danmarks største lakseå, viser, at laksefiskeriet giver et lokaløkonomisk forbrug på 14,6 millioner kr. om året

Det er de lokale lystfiskere, kommunerne og lodsejerne omkring Storå, der står bag forbedringerne i Storå:

• Lystfiskerne har i mange årtier udført opdræts- og vandpleje i åen.
• Kommunerne har sideløbende arbejdet med at genskabe egnede gyde- og opvækstområder i både hovedløb og tilløb til Storå.
• Det statslige fisketegn har finansieret udsætningerne af laks samt støttet med penge til forbedring af laksens levesteder.
• DTU Aqua har leveret rådgivning med baggrund i den bedst tilgængelige videnskabelige viden om lakseforvaltning, herunder bevarelse af laksens genetiske variation samt udsætning af unglaks på de bedst egnede lokaliteter.
• Reguleringerne af laksefiskeriet i området er især blevet indført i det seneste årti og gælder både lystfiskere i Storå og fritids-, bierhvervs- og erhvervsfiskere i Nissum Fjord, som åen løber ud i. 

Den vilde bestand er i stor fremgang

Bestanden i Storå består både af vilde laks, som stammer fra gydning i vandløbene nedstrøms opstemningen ved Holstebro vandkraftværk, samt opdrættede laks, der er udsat som ½-1 år gamle ungfisk. De udsatte laks er mærket ved, at der er klippet lidt af fedtfinnen, så man kan skelne mellem udsatte laks og vilde laks.

DTU Aqua har undersøgt opgangen af gydemodne laks i Storå i 2010, 2013 og 2015. Den samlede opgang af laks i 2015 er beregnet til 5.848 laks, hvoraf 161 blev hjemtaget af lystfiskere i henhold til den tildelte fangstkvote. Den samlede gydebestand var derfor på 5.687 laks i 2015. 57 % af de gydemodne laks (3.242 laks) var vildfisk, som stammer fra gydning i vandsystemet. 

Til sammenligning var den samlede opgang af gydemodne laks i Storå i 2010 og 2013 henholdsvis 1.293 og 1.236 laks. Opgangen af laks i 2015 var således fire til fem gange større end for få år siden. Alene opgangen af vilde laks i 2015 er næsten tre gange så stor som den samlede opgang i de foregående år. 

Laksebestanden i Storå kan vokse yderligere

I dag ophjælpes laksebestanden i Storå med udsætninger af et år gamle lakseungfisk. Målet er imidlertid at skabe en laksebestand, som kan klare sig uden udsætninger, og det er der potentiale til i Storå.

Storå er speciel, fordi laksen kun har fri adgang til cirka en tredjedel af Storå-systemet. Opstemningen ved Holstebro Vandkraftværk hindrer fortsat, at laks og andre fiskearter frit kan vandre til og fra gydeområderne øst for og opstrøms Holstebro by, hvor to tredjedele af Storå-systemet ligger. Hvis der bliver skabt fri adgang til gydeområderne opstrøms opstemningen, kan bestanden flerdobles, vurderer DTU Aqua. 

At opstemningen ved Holstebro Vandkraftværk er et problem for laksene ses også ved, at lystfiskere i 2015 kun fangede tre laks opstrøms opstemningen ved Holstebro. Der er ganske vist et omløbsstryg ved opstemningen, så laksene kan komme udenom, men det er kun en ganske lille andel af de gydemodne laks, der finder igennem omløbsstryget. Desuden dør de fleste af de unglaks, der bliver produceret fra gydning i vandløbene opstrøms opstemningen, når de skal passere vandkraftsøen ved Holstebro på deres vandring til havet. 

Sammenslutningen ved Storå, som består af sportsfiskerforeninger, lodsejere og konsortier med fiskeret langs Storå og dens sideløb, arbejder på at oprette gydepladser, så fiskebestanden i Storå bliver selvreproducerende.