DTU og konsulentfirmaet Navigators har på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet kortlagt styrker og svagheder i den danske fiskeriforskning inkl. akvakultur.
Kortlægningen er offentlig tilgængelig i rapporten ”Kortlægning af offentlig fiskeriforskning samt innovations-, viden og erhvervssamarbejder i fiskerierhvervet” på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Analysen viser blandt andet, at den offentlige fiskeriforskning i Danmark er en dansk styrkeposition af international kvalitet, som bygger på internationalt samarbejde, og som trækker en betydelig andel ekstern finansiering fra internationale kilder til Danmark.
Kortlægningen viser også, at dansk fiskeriforskning leverer forskningsbaseret rådgivning til både myndigheder og erhverv, og at den offentlige fiskeriforskning har en videnskabelig produktion væsentligt over verdensgennemsnittet.
På en femteplads i verden
I alt seks universiteter i Danmark beskæftiger sig med fiskeriforskning: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og DTU. Forskningen har tyngdepunkt i anvendt forskning og er helt overvejende naturvidenskabeligt orienteret.
DTU udgør det største og mest samlede miljø for fiskeriforskning herhjemme og dækker tre af de fire forskningsområder, som rapporten har fokus på.
Fra rapporten ”Kortlægning af offentlig fiskeriforskning samt innovations-, viden og erhvervssamarbejder i fiskerierhvervet”, side 19.
Målt i antal videnskabelige medarbejdere udgør forskningsfeltet Fiskeribiologi- og forvaltning det stærkeste og mest samlede miljø i offentlig dansk fiskeriforskning. DTU Aqua har her en central position med en naturvidenskabelig orientering, mens Aalborg Universitet har specialiseret sig i en samfundsvidenskabelig tilgang. DTU Veterinærinstituttet og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på KU varetager en sundhedsvidenskabelig tilgang.
Ifølge rapporten blev der samlet set gennemført 268 forskningsprojekter inden for fiskeriforskning på danske universiteter i 2011. Her af havde 33 procent erhvervsdeltagelse, og 72 procent blev gennemført i internationalt samarbejde.
Aktiviteterne finansieres stort set kun med eksterne midler (93 %), hvoraf 44 % er eksterne statslige midler, dvs. kontrakter med ministerier om forskningsbaseret myndighedsbetjening - 26 % er EU-finansiering, 13 % kommer fra andre offentlige danske kilder og 5-6 % fra hhv. danske private kilder og andre udenlandske kilder. Den høje grad af ekstern finansiering afspejler sig i det store antal forskningsprojekter (1,2 projekter per videnskabelig medarbejder (VIP) med en omsætning på 1,2 mio. kr. per VIP).
Fra 2009-13 blev der udgivet 1.338 videnskabelige publikationer om fiskeriforskning, hvilket svarer til 1,2 peer reviewed publikationer per videnskabelig medarbejder per år. De danske peer reviewed publikationer citeres væsentligt over verdensgennemsnittet, og Danmark ligger på en femteplads i antal publikationer om fiskeriforskning pr. indbygger, fremgår det af rapporten.
Om rapporten:
Rapporten ”Kortlægning af offentlig fiskeriforskning samt innovations-, viden og erhvervssamarbejder i fiskerierhvervet” er udarbejdet af DTU i samarbejde med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Navigators på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Rapporten indeholder både en kortlægning af offentlig forskning og af innovations-, -viden- og erhvervssamarbejder i den offentlige sektor.
Analysen dækker følgende områder:
• Omfanget og fordelingen af den danske forskning i fiskeri og akvakultur på danske universiteter
• Den danske forskningsprofil vedr. fiskeri og akvakultur
• Dansk fiskeriforskning i internationalt perspektiv
• Omfang og karakter af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder i den private sektor
Forskningsdelen dækker forskningsområderne Fiskeribiologi- og forvaltning, Fiskeriøkonomi, Fiskeriteknologi samt Akvakultur og er baseret på data indhentet fra henholdsvis Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet samt på en bibliometrisk analyse af universiteternes videnskabelige produktion. Ud fra disse data giver rapporten et overblik over omfanget og fordelingen af forskningen på de forskellige universiteter, forskningens profil og kvalitet, samt samarbejde med internationale forskningsmiljøer og erhvervet.
Innovations- og erhvervsdelen er baseret på interview udført af Navigators med aktører inden for akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri, herunder havne, fiskeriforeninger, auktioner, fiskere med flere. Om denne del konkluderer rapporten, at ”fiskerierhvervet er præget af en idérigdom og iværksætteri, der resulterer i en lang række aktiviteter og initiativer, som bidrager til at skabe en væsentlig udvikling”. Derudover, at aktørerne inden for området samarbejder bredt og med mange forskellige.
Analysen er foretaget efter ønske fra Folketinget i forbindelse med fordeling af forskningsreserven.
Hent rapporten:
”Kortlægning af offentlig fiskeriforskning samt innovations-, viden og erhvervssamarbejder i fiskerierhvervet”