Havforskningsskibet Dana er netop vendt hjem fra sit årlige novembertogt i Østersøen, hvor forskerne undersøger, hvordan det står til med fiskebestandene og økosystemet.
Artiklen er skrevet af togtleder Marie Storr-Paulsen og forsker Bastian Huwer, DTU Aqua
Hvert år i november er havforskningsskibet Dana i Østersøen på det såkaldte BITS-togt (Baltic International Trawl Survey), hvor forskere fra DTU Aqua undersøger, hvordan det står til med fiskebestandene, ikke mindst torsken. I mange år har vi også fulgt udviklingen i havets temperatur, ilt- og saltholdighed, og ikke overraskende var temperaturen i år langt over gennemsnittet. I sammenligning med de seneste års togter viser målingerne desuden, at der i år var forholdsvis gode iltforhold, også i nogle af de dybere dele af vores undersøgelsesområde.
Hvordan har torskebestanden det?
Over 32.000 torsk er blevet målt på Danas novembertogt i Østersøen. Desværre tyder vores fangster af småtorsk på en forholdsvis dårlig 2014-årgang. En af hovedopgaverne på vores togter er netop at monitere, hvor store de nyeste årgange er. Det sker gennem et internationalt samarbejde, hvor stort set alle lande omkring Østersøen bidrager med deres havundersøgelsesskibe. Når alle lande har fuldført deres togter, bliver tallene for de forskellige årgange lagt sammen. Disse tal samt en række yderligere data bliver brugt i bestandsvurderingen i en fremskrivning af, hvordan bestanden kommer til at udvikle sig i de kommende år.
Der har i de seneste år været en del fokus på torskens vækst og kondition. Den faldende vækst har blandt andet været forklaret med et skift i fødeemner og øget forekomst af sælparasitter. Et af de fødeemner, som har været i fokus, er den lille østersøkrebs eller bænkeskrubber, som den kaldes på Bornholm, som er en vigtig fødekilde for torsk, men som i de senere år har været næsten helt forsvundet fra den centrale del af Østersøen. Vi fandt dog relativ store forekomster af østersøkrebs i de mere østlige dele af togtets undersøgelsesområder.
Også forekomsten af torskeormen, som er en parasit, der kommer fra sæler, har vi været på udkig efter. I et samarbejdsprojekt med Kurt Buchmann fra Københavns Universitet har vi indsamlet torsk fra store dele af Østersøen, både i områder med stor forekomst af sæler og i områder, der ligger længere væk fra de kendte sælkolonier. Resultaterne fra disse analyser er ikke klar endnu, men vi håber at kunne dokumentere, hvorvidt mængden af parasitter er afhængig af torskens størrelse og hvor torsken opholder sig.
Den 3-4 cm store østersøkrebs (Saduria) er en vigtig fødekilde for torsk. I de senere år har den været næsten helt forsvundet fra den centrale del af Østersøen, men på togtet i november fandt man relativ store forekomster af østersøkrebs. Foto: DTU Aqua.
Dræbergoplen er tilbage
En nedslående nyhed fra årets Østersøtogt er, at dræbergoplen, Mnemiopsis leidyi, er kommet tilbage til den østlige del af Østersøen. Denne gople er en såkaldt invasiv art, dvs. at den er ikke hjemmehørende i vores farvande og har potentiale til at udgøre en trussel for de dyrearter, som naturligt forekommer i vores økosystemer. Den har især været i fokus, fordi den var en medvirkende årsag til, at flere pelagiske fiskebestande i Sortehavet kollapsede i midten af 1980’erne.
Dræbergoplen er en hård konkurrent til fiskeynglen om føde og kan med sin store appetit også sætte både fiskeæg og -larver til livs. Derfor vakte det stor bekymring, da goplen i 2007 blev observeret for første gang i Bornholmerdybet, som er østersøtorskens vigtigste gydeområde.
Siden marts 2011 er der dog ikke blevet fundet dræbergopler i den østlige del af Østersøen, og de har også stort set været forsvundet fra de mere vestlige dele af de danske farvande. Men i løbet af 2014 er de igen blevet observeret i den vestlige Østersø, og nu er de altså også dukket op igen øst for Bornholm. På dette års efterårstogt med Dana fandt vi dræbergopler i mange forskellige størrelser, bl.a. et af de største eksemplarer, som nogensinde er fanget i dette havområde, på over 8 cm.
En af teorierne går på, at de indre danske farvande fungerer som et slags reservoir, hvorfra goplerne re-koloniserer Østersøen. Denne teori passer godt med observationerne fra togtet, da vi både fandt goplerne på en stribe af vores undersøgelsespositioner i Arkonabassinet, som ligger mellem de indre danske farvande og Bornholmerdybet, samt i de nordvestlige dele af selve Bornholmerdybet. Dette tyder på, at vi på vores togt har observeret en situation, hvor goplerne er på vej fra de indre danske farvande til området øst for Bornholm.
Det helt store spørgsmål er nu, om denne nye invasion er resultatet af en ny tilførsel af gopler med ballastvand udefra, eller om de stammer fra en population, som har overlevet de seneste års kolde vintre i de indre danske farvande. Dette spørgsmål håber vi at kunne svare på med hjælp af genetiske analyser, som DTU Aqua gennemfører i samarbejde med kolleger fra GEOMAR Kiel i Tyskland. Og så er vi selvfølgelig spændt på, hvordan situationen udvikler sig hen over vinteren, og om der kommer flere gopler, indtil vi atter undersøger området i marts 2015.
Den invasive dræblergople eller Mnemiopsis leidyi er kommet tilbage til den østlige del af Østersøen, efter at den ikke har været fundet der siden marts 2011. Foto: DTU Aqua.
Torskeæg i Gotlandsbassinet
På trods af de lidt dystre indtryk fra dette års togt var der også et lille lyspunkt. I den østlige del af togtets arbejdsområde - i den sydlige del af Gotlandsbassinet - fandt vi forholdsvis gode iltforhold og gydende torsk samt et par befrugtede torskeæg, på trods af at Gotlandsbassinet igennem flere år har været regnet for et område, hvor torskene ikke kunne reproducere sig med succes på grund af de dårlige iltforhold.
Hvis det viser sig, at torsken igen har mulighed for at gyde i Gotlandsbassinet i større stil, vil det betyde, at torskenes gydeområde bliver væsentligt større, hvilket igen vil være en meget positiv udvikling for den østlige torskebestand. Vi mangler dog forsat at få bekræftet, hvorvidt æggene i Gotlandsbassinet har en chance for at overleve og blive til torskelarver og voksne fisk, og håber på at kunne svare på disse spørgsmål på vores fremtidige togter.
Prikkerne viser de steder, hvor der ifølge planen for BITS-togtet i Østersøen fiskes og undersøges for ilt m.v. Grafik: DTU Aqua.
Artiklen har været bragt Fiskeritidende uge 47/2014.