Jomfruhummer. Foto: Henrik Manley.

Nye muligheder i jomfruhummerfiskeriet i Kattegat-Skagerrak

fredag 14 nov 14
|
af Line Reeh

Kontakt

Rikke Petri Frandsen
Lektor
DTU Aqua
35 88 32 41

Om projektet: Bæredygtigt jomfruhummerfiskeri i Skagerrak og Kattegat

Projektet om bæredygtigt jomfruhummerfiskeri er et 2½-årigt forskningsprojekt, som ledes af DTU Aqua i Danmark i samarbejde med Havforskningsinstituttet i Norge, Sveriges Landsbruksuniveristet, Aalborg Universitet (IFM-AAU) og Danmarks Fiskeriforening. Det løber frem til udgangen af 2014 og er medfinansieret af EU via Den europæiske regionale udviklingsfond, Interreg IV.

Se mere på projektets webside:

http://www.imr.no/sjokrepsfiske/nb-no

Fredag den 14. november mødes fiskere, forskere og forvaltere fra Danmark, Norge og Sverige hos DTU Aqua, Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. Her skal de blandt andet diskutere, om danske fiskere med fordel kan gøre som svenske kollegaer, der fisker jomfruhummere med tejner.

Jomfruhummeren er en vigtig marin ressource i Norge, Sverige og Danmark. Fiskeriet på jomfruhummer er et af de økonomisk vigtigste kommercielle fiskerier i Kattegat, og det er Danmark, der lander den største mængde af jomfruhummere.

"Vores beregninger tyder på, at der faktisk kan være økonomi i fiskeri med tejner også under danske bundforhold."
Rikke Petri Frandsen, DTU Aqua

Det danske fiskeri på jomfruhummere foregår i dag udelukkende med trawl i et blandet fiskeri, hvor også torsk og tunge indgår. Det betyder, at jomfruhummerfiskeriet er mest attraktivt, så længe der også er kvoter til at lande disse fisk.

Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, vurderer, at jomfruhummerbestanden har det godt. I dag landes mindre end kvoten af jomfruhummere tillader. En mulighed for at udvikle fiskeriet fremover kan være at fiske en del af kvoten med tejner, dvs. firkantede ruser med agn, i områder, hvor man ikke gør det i dag. Det er en af de ting, som skal diskuteres på en workshop den 14. november 2014 i Hirtshals. Workshoppen er arrangeret af DTU Aqua og Aalborg Universitet som led i projektet ”Bæredygtigt jomfruhummerfiskeri”, som er finansieret af EU’s europæiske regionale udviklingsfond, Interreg IV.

Dansk fiskeri med tejner kan være rentabelt
DTU Aqua har gennemført forsøgsfiskeri efter jomfruhummer med tejner i et område i Kattegat, som er lukket for trawlfiskeri. Forsøget var finansieret af projektet om ”Bæredygtigt jomfruhummerfiskeri” og af Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. 

”Vores beregninger tyder på, at der faktisk kan være økonomi i fiskeri med tejner, også under danske bundforhold, som et nichefiskeri, fx i områder, der er lukket for trawlfiskeri” fortæller projektleder Rikke Frandsen, DTU Aqua.

I Sverige bliver 25 procent af jomfruhummerne fisket i tejner. Fiskeriet foregår både i områder tæt på kysten, hvor man ikke kan fiske med trawl på grund af sten og skær på bunden, og i områder som af naturbeskyttelseshensyn er lukket for trawlfiskeri.

”Fiskeri med tejner er rentabelt for svenske fiskere. Det bruger mindre brændstof og fiskeriet er relativt skånsomt, når det gælder bundpåvirkning. Så et af målene med workshoppen er at give forskere, fiskere og forvaltere fra både Sverige, Danmark og Norge mulighed for sammen at diskutere muligheden for at udvikle fiskeriet i de forskellige lande,” siger forsker og projektleder Rikke Frandsen, DTU Aqua.

Debat om landingsstørrelse
På workshoppen skal eksperter og praktikere også diskutere et andet varmt emne i fiskeridebatten netop nu, landingsstørrelsen på jomfruhummere i Skagerrak-Kattegat. I trawlfiskeriet i dag er der et betydeligt udsmid af jomfruhummere under mindstemålet på 13 cm.

Ud over at undersøge om man kan øge selektionen i de anvendte redskaber, så redskaberne sorterer de små hummere fra inden de bliver fanget, så kan en sænkning af mindstemålet være en måde at mindske udsmid af undermåls-hummere på. Det bliver der på workshoppen muliighed for at diskutere i et forum, hvor både forskere, fiskere og forvaltere fra de tre lande er samlet.

Ud over fiskere, forvaltere og forskere er afsætningsledet repræsenteret ved workshoppen, hvor Læsø Fiskeindustri a/s vil give et bud på muligheder for at afsætte små jomfruhummere.  

Om jomfruhummere:

Latinsk navn: Nephrops norvegicus 
Maks længde: 24-25 cm 
Levetid: 5-10 år – måske ældre. Det er usikkert hvor gamle jomfruhummer kan blive og hvor hurtigt de vokser. Hos fisk kan man bestemme alderen ved hjælp af årringe i deres øresten. Jomfruhummerne har ikke nogle tilsvarende strukturer, som følger dem fra klækningen, tvært imod. De skifter skal for at kunne vokse og hver gang det sker, forsvinder ethvert spor af jomfruhummerens alder. 
Føde: Krebsdyr, bløddyr, børsteorme og ådsler 
Egenskaber: Jomfruhummere gemmer sig i huller i og mudderbunden men kommer frem omkring solopgang og solnedgang for at søge føde. Trawlen kan kun fange jomfruhummere, der er uden for hullerne.