Nyt højteknologi-projekt skal sikre fremtidens produktion af ål

Ål er en delikatesse, som mange sætter pris på. Men den europæiske ål er blevet sjælden, og ålens yngel, de såkaldte glasål, som er grundlaget for åleopdræt i dag, er blevet en mangelvare. Det gør det umuligt for opdrætterne at mætte det store marked, der er for ål i Europa og Asien, og derfor er der stor interesse for at få ålen til at yngle i fangenskab og producere glasål. Men det er ikke ligetil!

Ål yngler nemlig ikke naturligt i vore farvande eller i fangenskab på grund af en naturlig hormonal hæmning af kønsmodningen, som hænger sammen med ålenes lange vandring til gydeområdet i Sargassohavet. Desuden er den del af ålens livscyklus, der omfatter gydning, æg og tidlige larvestadier i naturen, stadig ukendt. Man ved heller ikke med sikkerhed, hvad de lidt større larver lever af, mens de føres med havstrømmene til Europas kyster, hvor de som glasål vandrer ind i åer og søer og vokser sig store.

I projektet tager forskere fra DTU Aqua, DTU Food og Bioneer i Scion DTU sammen med industrien disse udfordringer op gennem hormonbehandling af ålene og kunstig befrugtning ligesom på en fertilitetsklinik. Ålehormoner produceres ved hjælp af moderne bioteknologiske metoder, og en høj kvalitet af æg sikres gennem udvikling af specialfoder til moderfiskene. Metoder og teknologi forbedres gradvist for at få en høj befrugtningssucces, og en sund udvikling og opvækst af larver i kultursystemer. En særlig udfordring er at udvikle foder og optimale forhold for larverne, som vokser i flere måneder, før de bliver til glasål.

"Vores mål er at forbedre reproduktionsmetoder og udvikle systemer til larvekultur, som kan forsyne åleproducenter med de eftertragtede glasål. Det er en spændende opgave at finde frem til de behov, de meget specielle ålelarver har, og få dem til at spise, vokse og overleve," fortæller seniorforsker Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua, der står i spidsen for projektet.

Konsortiet bag det ny projekt, der omfatter både praktikere, teknologer og forskere, har i forvejen bragt sig i spidsen af international forskning, når det drejer sig om produktion af levedygtige æg og larver af den europæiske ål, senest som del af et større EU-forskningsprojekt PRO-EEL koordineret af DTU Aqua. Nu vil partnerne bygge videre på de resultater, de har opnået.

"Det er et fantastisk godt samarbejde, hvor industri og forskning går hånd i hånd for at udvikle teknologi og udnytte det betydelige produktionspotentiale erhvervet har – en udvikling, der samtidig støtter den naturlige bestand ved at lette fisketrykket på den vilde ål," siger bestyrelsesformand Christian Sørensen, Billund Aquaculture.

Billund Aquaculture, som producerer akvakulturanlæg, vil i projektet sammen med DTU Aqua, STMI og Nordsøen Forskerpark etablere en ny forskningsfacilitet, der skal ligge på Forskerparkens område i Hirtshals.