EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU.dkAlumnenetværkPortalen

Ål, stjerner og plankton

Forskere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser arbejder på tre forskningsprojekter på Galathea-ekspeditionen: Roseobacter - Havets bakteriestjerne, Den europæiske ål og Plankton i tropiske have - vigtige veje i fødenettet. Førstnævnte er blandt de ganske få forskningsprojekter, som har fået forskningsplads på hele jordomsejlingen.

 

Roseobacter - Havets bakteriestjerne

Projektet, som ledes af Lone Gram fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, er med under hele ekspeditionen.

 

Formålet med projektet er at beskrive de mekanismer, der afgør, hvordan havets mindste og mest almindelige organismer, bakterierne, konkurrerer og samarbejder med andre af havets organismer.

 

Ved at indsamle, dyrke og undersøge bakterierne fra forskellige havområder vil vi kunne finde mange nye biologisk aktive marine naturstoffer, som har både medicinske og teknologiske anvendelsespotentialer

 

Læs mere:

Projektbeskrivelse på Dansk Ekspeditionsfonds websted

Vandloppe død efter bad nummer 3 (Politiken.dk, 16. november 2006)

Lille gennembrud i jagten på ny medicin (Pol.dk, 29. august 2006)

Friske bakterier til de syge (video, Pol.dk, august 06)

Roseobacter: En stjerne blandt bakterier (DFUs Fisk & Hav nr. 59, 2006, side 46) (pdf)

Baggrundsartikel om projektet på pol.dk: Stærk bakterie giver store håb

 

Projektet har også været omtalt i papirudgaven af:

Star Wars i verdenshavene (Ingeniøren, 30. juni 2006)

 

Den europæiske ål

Projektet ledes af forsningsprofessor Michael Møller, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri.

 

Trods mere end 100 års forskning er store dele af den europæiske åls livshistorie og gydebiologi fortsat et mysterium. Samtidig er bestanden af både europæiske og amerikanske ål i katastrofal tilbagegang, og mangel på viden om ålenes biologi gør det vanskeligt at forstå årsagen.

 

Både den europæiske og den amerikanske ål antages at gyde i Sargassohavet syd for Bermuda, og europæiske ål må således vandre flere tusinde kilometer for at komme til gydeområdet. Imidlertid har man aldrig fundet voksne gydende ål i Sargassohavet - identifikation af gydeområdet er udelukkende baseret på fundet af nyudklækkede larver. Man har heller ikke været i stand til at identificere åle-æg i Sargassohavet.

 

Endvidere har man hidtil troet, ålen bestod af én stor genetisk homogen bestand, men nye undersøgelser baseret på analyse af DNA kunne tyde på, at der findes flere genetisk forskellige bestande. For at kunne afklare dette spørgsmål er det imidlertid nødvendigt at analysere DNA fra ålelarver indsamlet forskellige steder i gydeområdet

 

Læs mere:

To mænd, men ingen ål i hænderne (Politiken, 11. april 2007)
På sporet af ålens vandring (dfu.dtu.dk, 13. december 2006)

Projektbeskrivelse på Dansk Ekspeditionsfonds websted

Baggrundsartikel om åleprojektet på pol.dk: Gåden er den store udfordring

 

Plankton i tropiske have - vigtige veje i fødenettet

De tropiske have udgør 42 % af den samlede havoverflade, men på trods af deres udbredelse er kendskabet til havenes arts-diversitet, produktion og omsætning meget begrænset.

I dette projekt, der gennemføres i et havområde nord for Australien, vil vi undersøge en række af de vigtigste fysiske og biologiske parametre for at få større indsigt i omsætningen i det tropiske økosystem. Vi forventer at det tropiske økosystem har visse lighedspunkter med det økosystem vi kender fra vores egne havområder, men også at de vil skille sig ud på afgørende områder.

 

Læs mere:

Projektbeskrivelse på Dansk Ekspeditionsfonds websted

Baggrundsartikel om projektet på pol.dk: Mysteriet om Halesøpungens marine sne

Om projektet på DMUs websted

Fysiker finder havets skjulte energi (Politiken.dk, 13. november 2006)

Gennemsigtig hemmelighed. Lille ål, hvad spiser du? (Politiken.dk, 12. november 06)

Oprejsning til encellede dyr - interview med forskningschef Helge Thomsen, DFU (politiken.dk, 11. november 2006)

Snevejr under vandet (Politiken.dk, 10. november 06)

 

 

Se alle forskningsprojekter på Galathea 3.

 

 

 

Temaet om Galathea 3 er offentliggjort i august 2006.
Sidst opdateret 23.08.2010
Ansvarlig: Suzanne Rindom
Top
Charlottenlund SlotJægersborg Allé 12920 CharlottenlundTlf. 35 88 33 00