Et moderne skibsinformationssystem gør det muligt for forskerne på Galathea at følge med i målingerne online, når de sender instrumenter i dybet. Bag systemet står programmører fra Danmarks Fiskeriundersøgelser.
Når forskerne på Galathea sender et instrument i vandet, kan de hele tiden få dugfriske data fra både deres egne og skibets instrumenter ind på deres computerskærm i laboratoriet eller kahytten.
Det er muligt i kraft af et skibsinformationssystem, som er rygraden i al dataopsamling og datatransmission på Galathea-ekspeditionen. Systemet til Galathea er udviklet af Danmarks Fiskeriundersøgelses programmører, som tidligere har lavet et lignende system til DFUs havundersøgelsesskib DANA.
"I systemet kan man se alle de målinger, som løbende kommer ind fra skibets faste instrumenter. Det er vejrdata fra DMIs vejrstation, oplysninger om skibets hastighed og position og om vandets temperatur, som vi måler via et stævnrørsindtag under skibet. Samtidig kan forskere og teknikere online følge med i om deres egne instrumenter nu fungerer og måler, som de skal ved at sammenligne deres egne data med dem i skibsinformationssystemet,", fortæller programmør Ole Skov, Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU).
Oplysningerne i skibsinformationssystemet kan nås fra alle skibets computere. Der er netværksstik i både kantine, kahytter og selvfølgelig i laboratorierne på agterdækket. Her vil forskere og journalister om bord døgnet rundt kunne få online oplysninger om solindstråling, luftens temperatur, luftfugtighed vindretning, vindhastighed, konduktivitet, fluorescens, saltholdighed, havets temperatur, dybde, geografisk placering og meget mere.
Grafer giver overblik
For at gøre det så nemt som muligt for forskerne at overskue de store mængder data på samme tid, har programmørerne sørget for, at systemet også kan vise målingerne i grafisk form - som alternativ til lange kolonner af tal i rå mængde.
"Grafer er gode til at give et overblik, så man hurtigt kan få øje på interessante sammenhænge undervejs, optræder der fx en særlig type stjernebakterier hver gang saltindhold og temperatur-profilen har et særligt grafisk udtryk? I så fald kan man hurtigt gå tilbage i egne data og se, om der er noget der ligner i graferne over målinger fra tilsvarende forhold," siger Ole Skov.
Som en ekstra krølle har it-folkene lavet et interface til forskerne ved hjælp af ESRI-software i stil med Google earth, så forskerne kan gå ind og se på deres data fra en bestemt position ved at klikke sig frem på en jordklode, frem for at skulle kunne huske alle længde og bredde-grader i hovedet.
Natten udfordrer
Også fra broen har man adgang til skibsinformationsystemet, som er programmeret i programmeringssproget C#. På broen har man til opgave at fortælle systemet hver gang man sætter et forskningsinstrument i vandet - og hver gang man afslutter målingerne igen.
Også her har it-folkene kunne springe mange mellemregninger over ved at trække på erfaringer fra DANA. Derfor er systemet fx fra starten født med et særligt skærmbillede til brug om natten.
"Fra DANA ved vi, at sådan et system til broen også skal have et "night mode", hvor skærmen er mørk, og det kun er tallene og skriften, der lyser op. Ellers bliver besætningen på broen blændet, præcis som man bliver, hvis man kører bil om natten med lyset i kabinen tændt," fortæller Ole Skov.
Vædderen er forsynet med en satellitforbindelse, som bruges til at sende data til og fra skibet, uanset hvor på Jorden Vædderen befinder sig.
Hvis du vil vide mere om Vædderens informationssystem, kan du se en præsentation af skibets Ship Information System Application (PDF in english).
Temaet om Galathea 3 er offentliggjort i august 2006.