Egon P. Foto: Milan Møller Pavlovic

Egon P

Egon P anvendes til forsknings- og moniteringsopgaver i Limfjorden og andre indre danske farvande

Anvendelse

Egon P er en mindre fiskekutter, som anvendes til monitering af muslinge- og østersbestandene i de indre danske farvande og til feltarbejde i forbindelse med forskningsprojekter. Data fra moniteringstogterne anvendes til rådgivning om fastsættelse af kvoter for fiskeriet.

Størrelse og indretning

Skibet er lavet af aluminium, er 9,93 meter langt og 4,01 meter bredt, har en dybdegang på 1,5 meter og en bruttotonnage på 8 tons. Skibet er udstyret til blandt andet trawlfiskeri, bundprøvetagning, side scan-sonar, dykkeropgaver og videomonitering. Der er faciliteter om bord til, at to personer kan overnatte.

Byggeår

Egon P er bygget i 2006 på Sillerslev Værft og har tilhørt DTU siden 2016.

Hjemhavn

Egon P har hjemhavn ved Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors.

Navn

Egon P er opkaldt efter den tidligere borgmester i Mors Kommune Egon Pleidrup Poulsen, som spillede en vigtig rolle i opbygningen af Dansk Skaldyrcenter.

 

 

Foto af Egon P

Hent foto af Egon P i høj opløsning

Kreditering: Milan Møller Pavlovic