22. juni
Status ved Grønlandstogtets afslutning:
Vi fik foretaget langt flere eksperimenter og målinger end planlagt

Af Torkel Gissel Nielsen, togtleder

Efter små tre ugers forskning i døgndrift har vi nu taget de sidste prøver i den indre smeltevandspåvirkede del af Godthåbsfjorden og er på vej tilbage til Nuuk.

Prøvetagningen på de inderste stationer blev begrænset til vandprøver, da de mange isskosser forhindrede os i at få de store net i vandet. Men vi har fået vigtige prøver af vandets indhold af næringssalte, bakterier og mindre plankton. Resten af arbejdet blev efterfølgende gennemført i et stort isfrit område få km fra iskanten.

 

 

Dana inderst i Godthåbsfjord. Foto Colin Stedmon.

 
Karakteristisk for den inderste del af Godthåbsfjorden er smeltevand med højt indhold af ler- og siltpartikler, som gør det ferske overfladevand helt mælkehvidt.

 

Sammensætningen af plankton i det mælkede og kolde vand inderst i fjorden er meget forskelligt fra det, vi har arbejdet med andre steder i fjordsystemet. Partiklerne i vandet svækker det lys, som er tilgængeligt for planteplanktonet og øger bundfældningen af organisk materiale betydeligt.  

 

 

Det samlede forskerhold på soldækket (dækket over styrhuset). I baggrund ses isbræen Narssae Sermia. Vandets lyse farve skyldes de ler- og siltpartikler, som føres ud i fjorden af smeltevandet. Foto Rune Gaardboe Frederiksen.

 

Springlaget - tyndt, men højproduktivt

I springlaget - overgangen mellem det ferske overfladevand og det saltere bundvand - er der en zone med meget høj biologisk aktivitet.

 

Dette lag er ofte meget tyndt og kan ikke indsamles med standard-prøvetagningsudstyr. Derfor har vi udviklet en prøvetager, som ved hjælp af store sprøjter kan tage vandprøver på tværs af springlaget. For at kunne ramme springlaget præcist er der placeret dybde- og saltmåler på vandhenteren.

 

Med de vandprøver, vi udtager, kan vi beskrive planktonets sammensætning i disse tynde, men meget produktive vandlag. En prøvetagning giver efterfølgende flere ugers arbejde ved mikroskopet.  

 

   

Foto: For at kunne indsamle de tynde planktonlag i springlaget anvender vi en 3 m høj vandhenter, som kan tage vandprøver på tværs af springlaget. Foto Enric Saiz.

Grafik: Dybdefordelingen af vandets saltholdighed (blå), temperatur (rød) og planteplankton (grøn) i de øverste 100 m af vandsøjlen ved indsejlingen til Kapsigdlidt-fjorden den 17. juni kl. 14. Den største koncentration af planteplankton findes i overgangszonen mellem de brakke varme overfladelag og det koldere og mere salte bundvand (springlaget). 
 

Tre ugers uforstyrret forskning

Togtet er gået endnu bedre end forventet. På grund af det stille vejr på Fyllas Banke og det gode samarbejde med Danas kaptajn og besætning lykkedes det os at få foretaget langt flere eksperimenter og målinger end i den oprindelige plan.

 

Desuden har vi haft et frugtbart samarbejde mellem de forskellige forskergrupper. Alle har arbejdet meget intensivt og inspireret hinanden, så udover de planlagte projekter, som vi har gennemført under togtet, har vi genereret en lang række nye ideer, som vi kan undersøge i forbindelse med vores fremtidige engagement i Grønlands Klimaforskningscenter.

 

De indsamlede resultater og prøver fra togtet vil nu blive fordelt mellem de forskellige forskergrupper og analyseret. Første præsentation af de opnåede resultater vil finde sted i forbindelse med Grønlands Klimaforskningscenters årsmøde i november 2010 (for yderligere information: www.natur.gl).

 

I løbet af de næste par år vil dette unikke materiale blive beskrevet og publiceret i videnskabelige artikler og på den måde øge kendskabet til Godthåbsfjordens økosystem. Den nye viden vil også bidrage til en bedre forståelse af samspillet imellem klimaet og arktiske havområders fødekæder.

 

På vej mod inderste station i Godthåbsfjorden. Foto: Torkel Gissel Nielsen.  

 

Tilbage til virkeligheden

På vej tilbage mod Nuuk venter der en stor praktisk udfordring med at få pakket og sikret alt udstyret og ikke mindst de uvurderlige prøver, så de kommer sikkert gennem en muligvis hård hjemtur over Nordatlanten til Danmark.

 

Selv efter et meget vellykket togt ser forskere og besætning frem til at komme tilbage til "virkeligheden". Det at være på togt, dvs. at arbejde i døgndrift og være afskåret fra hverdagens internet- og telefondækning, gør, at man meget hurtigt mister tidsfornemmelsen. Det er på sin vis et stort privilegium, fordi man kan koncentrere sig 100 % om arbejdet.

 

De få tidsmæssige pejlemærker i Dana-kalenderen har været bacon og æg, som serveres søndag og onsdag morgen. Nu venter gensynet med familie og venner og den danske sommer med jordbær og nye kartofler.

 

Sankthansaften i Nuuk

Togtafslutningen vil blive fejret i land, hvor forskere og besætning er blevet inviteret til sankthansfest sammen med vores kollegaer fra Grønlands Naturinstitut.

 

Vi skal forlade Dana den 24. juni tidligt om morgenen, så den nye besætning kan komme ombord, og Dana kan afgå fra Nuuk mod Hirtshals samme dag kl. 10 med et hold forventningsfulde oceanografistuderende fra Danmark. 

 

 

Torkel Gissel Nielsen har stået i spidsen for Danas Grønlandsekspedition BOFYGO, som er den hidtil mest omfattende undersøgelse af havets planktonøkosystem ved Grønland. Torkel er professor i planktonøkologi på DTU Aqua og har gennem de sidste 20 år arbejdet med struktur og funktion af planktonøkosystemer fra Arktis til troperne. Foto Mette Dalgaard Agersted.      Læs togtberetninger fra 6.-13. juni her   Læs togtberetninger fra 14.-21. juni her