2016
 

Stort antal ål bliver udsat i vandløb, søer og kystnære områder

År: 2016

Stort antal ål bliver udsat i vandløb, søer og kystnære områder

Sivebæk, F. & Pedersen, M. I. 2016 .

Publication: CommunicationInternet publication – Annual report year: 2016

Original languageDanish
Publication date2016
Source/PublisherFiskepleje.dk
StatePublished - 2016

 

Laksebestanden i Ribe Å kan blive meget større - men det kræver en indsats

År: 2016

Laksebestanden i Ribe Å kan blive meget større - men det kræver en indsats

Pedersen, S. 2016 .

Publication: CommunicationInternet publication – Annual report year: 2016

Original languageDanish
Publication date2016
Source/PublisherFiskepleje.dk
StatePublished - 2016

 

Spatial ecology of blue shark and shortfin mako in southern Peru: local abundance, habitat preferences and implications for conservation

År: 2016

Spatial ecology of blue shark and shortfin mako in southern Peru: local abundance, habitat preferences and implications for conservation

Adams, G. D., Flores, D., Flores, O. G., Aarestrup, K. & Svendsen, J. C. 2016 In : Endangered Species Research.

Publication: Research - peer-reviewJournal article – Annual report year: 2016

While global declines of pelagic shark populations have been recognized for several years, conservation efforts remain hampered by a poor understanding of the spatial distribution and ecology. Two species of conservation concern are the blue shark Prionace glauca and the shortfin mako shark Isurus oxyrinchus. To improve management of the species, this study examined their local abundance patterns, habitat preferences, and distribution in the Southeast Pacific. Catch per unit effort (CPUE) data from an artisanal fishery in Peru were used to identify geographic hotspots and model abundance estimates as a function of environmental variables including the El Niño Southern Oscillation (ENSO). A 10-year data series revealed declining annual landings since 2011, despite no changes in management structures. Significant aggregations of both species were found in the southwestern part of Peruvian waters (74–76°W; 17–19°S) with both locations targeted by major fishing efforts. P. glauca CPUE increased during La Niña conditions, and CPUE of both species declined when water depths exceeded 1000 m. Correlations with lunar illumination and chlorophyll-a were revealed in P. glauca and I. oxyrinchus, respectively. Modeling explained 57 to 61% of the deviance, indicating that other factors not included in the present study might account for unexplained variance in CPUE (e.g. thermocline, location of marine fronts, dissolved oxygen, and gear characteristics). Given the importance of the examined area to shark fisheries and the exploitation of multiple species of conservation concern, the information presented here can be used to inform management strategies designed to limit the depletion of pelagic sharks
Original languageEnglish
JournalEndangered Species Research
ISSN1863-5407
DOIs
StateAccepted/In press - 2016

 

Microplastic exposure studies should be environmentally realistic

År: 2016

Microplastic exposure studies should be environmentally realistic

Lenz, R., Enders, K. & Nielsen, T. G. 2016 In : Proceedings of the National Academy of Sciences. 2 p., 201606615

Publication: Research - peer-reviewJournal article – Annual report year: 2016

Original languageEnglish
Article number201606615
JournalProceedings of the National Academy of Sciences
Number of pages2
ISSN0027-8424
DOIs
StatePublished - 2016

  PDF

Blå biomasse – potentialer og udfordringer for opdræt af muslinger og tang

År: 2016

Blå biomasse – potentialer og udfordringer for opdræt af muslinger og tang

Petersen, J. K., Bjerre, A-B., Hasler, B., Thomsen, M., Nielsen, M. M. & Nielsen, P. 2016 2. udg. ed. Charlottenlund: Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 37 p. (DTU Aqua-rapport; No. 312-2016).

Publication: ResearchReport – Annual report year: 2016

pdræt af muslinger og tang bygger på et fælles princip: Næringssalte i havet omsættes enten direkte gennem fotosyntese (tang) eller indirekte via filtrering af fytoplankton (muslinger) til bio-masse. Det kræver således ikke nogen form for fodring med dertil hørende miljøbelastning at dyrke muslinger og tang i havet og opdrættet kan øko-certificeres. Når muslingerne eller tangen bliver høstet, bringes næringssalte - der oprindeligt er tabt fra land - tilbage til land, og opdræt af muslinger og tang repræsenterer derfor et helt fundamentalt eksempel på cirkulær økonomi.
Næringsrige kystvande med en høj hygiejnisk standard gør danske kystnære områder meget velegnede til opdræt af muslinger. Opdræt til konsum er et nyligt etableret erhverv i Danmark med en årlig produktion på knap 2.000 tons. Det vurderes, at der er mulighed for at øge opdræt af muslinger til konsum til 5.000 tons årligt indenfor 3 år med afsætningsmulighederne som væsentligste barriere for at nå dette mål. Opdrættede muslinger kan endvidere anvendes som økologisk foderingrediens til grise, høns og fisk i form af mel eller ensilage. Der er pt. ingen produktion af muslinger til foder, men det skønnes, at der er potentiale for en produktion på årligt 100.000 tons. Væsentligste barrierer for at indfri et sådant potentiale er omkostninger ved produktionen, der pt. ikke vil kunne etableres rentabelt, samt plads i kystzonen til produktions-anlæg. Hvis opdræt af muslinger honoreres for de økosystem tjenester, i form af kvælstof-fjernelse, det leverer, vil opdræt af muslinger til foder kunne gøres rentabelt. En honorering af disse økosystem tjenester kan evt. ske gennem brug af muslingeopdræt som marint virkemiddel til opnåelse af miljømålene i kystvandene. En produktion af 5.000 tons muslinger vil levere øko-system tjenester for ca. 4,5-14,6 mio. kr. årligt, mens en produktion på 100.000 tons muslinger, svarende til ca. 15.000 tons mel, vil levere økosystem tjenester for 91-293 mio. kr. årligt.
Opdræt af tang i danske kystnære farvande er udfordret af store områder med for lav salthol-digheder og dårlige lysforhold. Opdræt af tang er et helt nyt erhverv i Danmark med årlige pro-duktionsmængder på ≤10 tons årligt. Der er et stort behov for udvikling af metoder og teknologi til opdræt af tang, men lykkedes det, vil der være potentiale for en betydelig produktion med mange anvendelsesmuligheder af den producerede tang, fx i form af bioraffinerede produkter. Hvis sektoren kan udvikles gennem etablering af mere omkostningseffektive dyrkningsmetoder, og der kan etableres et marked for produkterne, vurderes det, at en produktion på op til max. 8.000 tons tang årligt er muligt indenfor en periode på 10 år. I de kommende år vil afsætning af opdrættet tang primært kunne gå til human konsum og det vurderes, at der kan afsættes op til 200-300 tons årligt indenfor en kortere årrække. Højværdistoffer i tangen og dens mulige probi-otiske effekter vil imidlertid kunne åbne andre afsætningskanaler. Med den nuværende teknolo-gi svarer økosystem tjenester leveret af tangopdræt til 2.912-7.870 kr. ha-1 år-1. Værdien af øko-system tjenesterne svarer til op til 19% af produktionsomkostninger med den nuværende tekno-logi.
Original languageDanish
Place of PublicationCharlottenlund
PublisherInstitut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Edition2. udg.
Number of pages37
ISBN (electronic)978-87-7481-225-8
StatePublished - 2016
NameDTU Aqua-rapport
Number312-2016