Dissekeringsdagen a.k.a. mandag
Af Patrick Nielsen, 9.a, Utterslev Skole
Det var vores første dag som praktikanter på DTU Aqua og Danmarks Akvarium. Vi skulle mødes i et mødelokale, hvor vi skulle hilse på hinanden og kort fortælle om os selv. Derefter blev vi henvist til, hvor vi skulle hen. Jette (biologoverassistent), og Stina (fiskeritekniker), førte os derhen.
Dagens menu var fisk. Da vi trådte ind i lokalet, lugtede der meget af fisk. Vi skulle sortere fisk og skaldyr efter udseende, og derefter skulle vi kategorisere dem efter hvilken art, de hørte til. Der var for eksempel tobis, stenbider og fladfisk såsom pighvarre. Det tog sin tid, for vi skulle jo selvfølgelig slå op i fiskebøger og finde den rigtige art. Det var ikke helt nemt, da deres udseende var næsten det samme. For eksempel kan du kende en pighvarre på dens små pigge på ryggen, en anden fisk fordi den er glat på bugen (maven), og en anden fisk fordi dens gat (numsen) ligger længere oppe mod hovedet end hos den anden fisk.
Sortering af fisk. Foto: DTU Aqua.
Da vi havde sorteret fiskene og skaldyrene og delt dem efter art, skulle vi dissekere fisk. Vi fik en torsk hver, og så skulle vi ellers sprætte dem op og lede efter det, der nu var interessant. Stina viste os, hvor vi skulle lægge snittet for at finde fiskens øresten, som du kan bruge til at bestemme, hvor gammel fisken er, eller hvor den har været (altså for eksempel i Østersøen eller Kategat), men også hvor langt tid det tog den at vokse sig fuldvoksen.
Jeg skar torsken op og fandt de to øresten og smed dem på bordet, for jeg ville se indvolde! Jeg skar fisken op fra gællerne og ned til fiskens gat. Jeg fandt leveren, lungerne, hjertet osv. og smed det ud på bordet. Jeg havde udset mig mit næste bytte. Det var den blævrede stenbider. Den havde et meget sjovt udseende, og dens mave var helt blød, men det var, fordi den spiste vandmænd. Jeg havde fået at vide, at fisken havde meget væske, og når du skar maven op, ville det sprøjte ud af fisken med væske. Så jeg startede jo selvfølgelig med at tage min skalpel og lagde et snit fra gællerne ned til dens gat. Det flød ud med en mærkelig ildelugtende væske. Jeg kiggede på dens indvolde og skar i den, indtil der ikke var mere at skære i. Jeg prøvede at finde ørestenen, men jeg kunne simpelthen ikke finde den ting i hovedet på den fordømte fisk. Det endte med, at jeg havde skåret hovedet af kroppen, og derefter skar jeg hovedet over i to og viste det til de andre.
Efter vi havde dissekeret fiskene, skulle vi smide de resterende rester ud og sætte tingene til opvask. Derefter havde vi fri, og det var så min mandag på DTU Aqua.
En dag blandt vandlopperne
Af Christine Xenia Brinch, 9. syd, Det Kongelige Vajsenhus
Tirsdag startede med, at vi kom igennem en glasdør til et stort mødelokale. Vejlederen hed Marja og var fra Finland. Hun havde brugt 13 år af sit liv på vandlopper – de dyr vi skulle lære noget om. Marja startede med at gennemgå, hvordan vandlopperne levede, de forskellige stadier i en vandloppes liv og deres betydning i fødekæden. Der blev vist billeder på en kæmpe computerskærm, der hang på væggen midt i lokalet.
Efter introduktionen til vandlopperne fik Marie og jeg stukket et par waders hver i hånden, og så var vi på vej til stranden. Vi skulle nemlig fiske efter vandlopper. Vejret var trist og gråt, og selvom jeg både havde jakke og halstørklæde på, kunne jeg mærke vinden bide. Vi fandt en badebro, hvorfra Patrick og Marie hver især tog et par waders på og gik ud i vandet. Ved hjælp af en spand og en ”bongo”, som er et rundt, langt net med meget små masker og en plastik-krukke for enden, fik vi fanget en masse vandlopper. Selvom vandlopper er så små, at man kun kan se dem ordentligt med et mikroskop, vidste Marja præcis, hvornår vi havde nok – hun havde jo prøvet det et par gange før.
Tilbage på DTU Aqua skulle vi kigge på vandlopperne igennem mikroskoper. Først skulle vandlopperne sorteres fra alt det snavsede havvand og op i en petriskål, som er en lille og rund plastikskål. At se vandlopperne igennem mikroskopet var ret sjovt. For selvom vi tidligere på dagen havde set tegninger og billeder af vandlopperne, var det noget helt andet at se dem i levende live – lige dér foran én. Disse mærkelige dyr lignede nærmest småbitte fluer – bare uden vinger. De for rundt i denne her lille petriskål og så meget forvirrede ud. Marja blev meget begejstret for min prøve, da det viste sig at jeg havde mange forskellige vandloppe-arter og endda også et æg! I en lille bog viste hun mig de forskellige arter og ”familier”, der findes af vandlopper.
Efter frokostpausen blev vi hentet af en svensk vandloppe-forsker ved navn Samuel. Han fortalte os om sit projekt, der handlede om, om forskellig slags lys og mad påvirkede vandloppernes formering. Han kunne kun svensk, hvilket ikke var et problem, bortset fra for Mathias, der blev ved med at sige ”Oversæt, tak!”. Samuel sendte Patrick og Mathias hen for at vaske plexiglas, mens han samlede nogle vandlopper til Marie og jeg, som vi skulle måle længden på. Jeg undrede mig meget over, hvordan man kunne måle sådan nogle små dyr, og jeg kan også godt sige, at det var besværligt! Vi fik et mikroskop, hvor der på linsen var en lillebitte lineal. Samuel fortalte os, at det var så småt, at den enhed ikke havde noget navn, men til gengæld var der en smart måde at omregne det til millimeter i Excel. Vi rundede dagen af med at stille vores resultater af målingen op ved siden af resultaterne fra Samuels projekt i et søjlediagram.
Havets vidunderlige dyr, lige ved siden af mig!
Af Marie Gry Larsen, 9. vest, Birkerød Privatskole
Om onsdagen var vi på Danmarks Akvarium. Det var rigtig spændende at være der, fordi omgivelserne var så levende og flotte. Da vi startede dagen, gik vi rundt inde på gangene. Der var akvarier overalt, de var så farvestrålende og levende, at det var som om, at man var nede på havets bund. Nogle indeholdt store hajer, nogle små neonfisk, og alle akvarierne havde deres eget særpræg.
Vi kom op i køkkenet, hvor lugten af fisk og duften af kaffe mødte os i en ulækker blanding. Nu skulle vi ned og klæde om til vores badetøj. Patrick valgte at rense krokodillens akvarium, Christine valgte piratfiskenes, og jeg valgte havskildpaddens. Da vi efter noget tid have fået klædt om og var klar, kom vi ind på gangen bag akvarierne.
Vores overhoved, Jonas, der arbejdede på Danmarks Akvarium, viste mig, hvordan jeg skulle rengøre ruden nede i akvariet. Jeg fik en lang kostlignende ting i hånden og en spand med saltsyre, som jeg skulle passe på ikke at få på mig. I starten var jeg lidt nervøs, for i akvariet var der også nogle moræneål. Dem er jeg ikke helt vild med, men jeg stolede på, at jeg var i gode hænder, og jeg nok ikke ville dø af det.
Da jeg var halvt færdig, begyndte jeg at synes, at det var rigtig sjovt, endda en smule fantastisk, at have en havskildpadde svømmende omkring mig. Jeg kom næsten til at holde helt af den, så kær den var. Det var som at være helt tæt på naturen. Det var helt fantastisk! Den var omtrent på størrelse med dem, man ser på BBC, Animal Planet eller på andre dyrekanaler. Dens mave var en cremet gul farve, og hele havskildpadden var virkelig flot! Da jeg kom op, havde jeg en helt glad følelse i maven, det er virkelig en ting, jeg synes, at alle burde prøve, måske ikke med lige præcis en havskildpadde, men med et dyr man finder fascinerende eller interessant. Jeg gik ned og tog et bad, kom i noget andet tøj og skyndte mig op for at se Patrick og Christine. Jeg nåede dem desværre ikke, men jeg har hørt at deres oplevelse var noget lignende min, og at de også synes, at det havde været helt vildt fedt!
Onsdag i Danmarks Akvarium. Foto: Stephen Maze, Danmarks Akvarium.
Vi skulle til at lave foder nu, og det blev taget med forskelligt humør, selv oven på vores fede oplevelse med at rense akvarierne. Christine skulle partere nogle udvalgte fisk groft, Patrick skulle vaske en masse fisk, og jeg skulle finpartere tobiser og muslinger.
Da vi endelig blev færdige, skulle vi ned og stå bag akvariet med de havdyr, man kan mærke og føle i et lille akvarium, som børnene kan røre ved. Vandet var absurd koldt! Selvfølgelig var det ikke så slemt, men oven på et halvvarmt bad var det ikke så rart. Akvariet var fyldt med små hajer, forskellige fladfisk, muslinger, keramikkrebs og krabber. Der var mange søde børn henne og røre ved dem, og det var ret hyggeligt at stå der på trods af det kolde vand!
Bagefter fulgte Christine og jeg med Rasmus, der var en af medarbejderne på Danmarks Akvarium. Han skulle undervise nogle små børnehavebørn, der var virkelig kære! Han skulle lære dem om sanserne, og inden det havde han vist, hvordan hajerne bruger deres lugtesans til at finde ud af, hvornår der kommer mad. Han hev et akvarium frem med nogle krabber i. Det var selvfølgelig et stort hit for børnehaven! De begyndte alle sammen at tale i munden på hinanden og råbe op omkring deres krabbeoplevelser.
Rasmus havde rimelig godt styr på dem alligevel, og jeg må indrømme, at jeg slet ikke ville have haft tålmodighed til det. Der kom vores frokostpause så, og som I har læst, havde vi allerede haft en rigtig spændende dag!
Efter frokostpausen skulle vi endelig se udbyttet af alle de fisk, vi havde parteret og gjort klar til fodring. Det var meget sjovt at se, hvordan havdyrene hver især tog imod maden. Der var nogle fisk, der gik helt amok, og der var også nogle fisk, der bare lod maden dumpe ned på bunden. Hestemakrellerne sprøjtede oppe i overfladen, da de blev fodret. Jeg spurgte Jonas, hvordan det kunne være, og han svarede: ” Fordi de er nogle idioter”. Det måtte jeg nok ikke citere ham for, men det var jo ikke ondt ment, og det er bare fisk. Da vi skulle fodre blæksprutten, sugede den sig fast til min arm, og om aftenen havde jeg stadig nogle mærker, selvom vi havde fået fortalt, at de ikke kunne komme. Vi fik fodret alle akvarierne, alt fra piratfiskene, til hestemakrellerne, blæksprutten, gedden og alle de andre fisk og havdyr.
Dagen var ved at være slut nu, og det havde været en vildt fed og oplevelsesrig dag ude på Danmarks Akvarium!
Sølvskatten
Af Mathias Lind, 9.a, Frederiksberg Privatskole
Torsdag morgen mødtes vi med Bjarne, som er seniorforsker og har en ingeniøruddannelse. Han forklarede lidt, om hvad han lavede. Han talte også om sonar og radar, og om at vi i dag skulle bruge sonar og radar til at finde en sølvskat i voldgraven ved Charlottenlund Fort. Han gennemgik lidt af udstyret, og bad pigerne om at puste gummibåden op, hvor sonaren skulle være. De sad og pustede den op i måske et kvarter og havde nået cirka halvdelen, da Patrick overtog. Han pustede den op på to minutter, fordi han vendte mundstykket rigtigt.
Så skulle båden og resten af udstyret bæres cirka en kilometer ned til voldgraven ved Charlottenlund Fort, hvor båden skulle sættes i. Jeg gik ud i voldgraven med gummistøvler på, uden at nogle havde fortalt mig, at vi havde taget waders med. Jeg tog et forkert skridt, og så var der en våd gummistøvle og en våd sok til mig. Jeg gik rundt med en IKEA-pose på foden som sok og som sko i ti minutter, før Patrick overbeviste mig om, at det var smartere at tage den våde gummistøvle på.
Skattejagt ved Charlottenlund Fort med sonar og radar. Foto: Bjarne Stage, DTU Aqua.
Der var meget stress og jag fra vores side, da vi skulle forbinde rebene fra den ene side af voldgraven til båden og videre til den anden side, mest på grund af alle sivene og bakkerne, som godt kunne være hårde. Det værste var, da Patrick skulle få snoren under et træ og dets grene, fordi han stod med vand til livet i wadersene, og hans fødder sank længere og længere ned i mudderet, hver gang han bevægede sig.
Vi trak båden frem og tilbage, men det var svært at kommunikere med hinanden. Det var mest Christine og Marie, der trak båden frem og tilbage, så båden kunne lokalisere sølvskatten med sonaren. Patrick sad og slappede af på en bakke, og jeg stod i vandet med waders, fordi jeg skulle binde rebene op, og bagefter skulle jeg også tage alt maskineriet op fra gummibåden.
Bjarne fortalte, at hans software desværre ikke virkede, så vi måtte se sonar-billederne og den såkaldte sølvskat direkte fra monitoren. Derefter gik vi hjem.
Radar og sonar afslørede en "sølvskat" i voldgraven ved Charlottenlund Fort. Illustration: Bjarne Stage, DTU Aqua.