Rekordlang algeopblomstring i Diskobugten

Forårsopblomstringen af planteplankton i Diskobugten har været usædvanlig langvarig i år. Mens den nogle år kan rase af på kun to uger, så var bugten i år fyldt med plankton-alger i mere end seks uger.

”Helt til slutningen af maj fandt vi helt vildt mange alger, og det er først nu, at opblomstringen er på vej ned. Det er første gang, at vi har målinger og data fra en så lang opblomstring, så det bliver spændende at se nærmere på, ” fortæller professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

Varigheden af algeopblomstringen afhænger af isforhold, vind, og hvor meget solen skinner. Når isen bryder hurtigt, og der er meget sol, så går opblomstringen hurtigt. Når isen bliver liggende, og det er mere skyet vejr, som i år, så vokser algerne langsommere, og der går længere tid før de har fået optaget al den næring, der er i vandet.

Se video fra årets feltarbejde i Diskobugten, Vestgrønland. Varighed: 3:27 minut. Foto og redigering: Line Reeh

Vandlopper til ædegilde

I første omgang er en lang opblomstring godt nyt for de små mikroskopiske krebsdyr, vandlopperne, som lever af planktonalgerne, fordi det øger deres chancer for at komme til overfladen og ramme det tidspunkt, hvor der er mad nok. Og hvad der er godt nyt for vandlopperne er også godt nyt for resten af fødekæden. For uden vandlopper ingen fisk, havfugle, sæler og grønlandshvaler.

”De fleste vandlopper overlever den lange arktiske vinter ved at gå i dvale på det dybe vand. Først om foråret går de mod overfladen for at spise og formere sig.  Så hvis opblomstringen er kort, risikerer vandlopperne at komme for sent til mad-gildet, mens det er nemmere for dem at ramme, når opblomstringen er langt som i år,” forklarer Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

Undgår de ildelugtende alger

Derfor kommer biologerne fra DTU Aqua hjem fra årets feltarbejde med vigtige nye målinger af, hvordan de nederste lag i fødekæden fungerer, når der tilsyneladende er rigeligt med mad. Hvis vandlopperne altså overhovedet kan spise den mad, der var tilgængelig i rigeligt mål i år. Også det kan årets data give ny viden om. For at lære vandloppernes livretter at kende har forskerne i laboratoriet på Arktisk Station lavet såkaldte ”græsningsforsøg”, hvor man undersøger, hvilke alger hver af de forskellige vandloppearter i bugten spiser. ”I år har der været rigtig mange af den ildelugtende kolonidannende alge Phaeocystis, som danner store kolonier og lever sammen i noget, der mest af alt ligner små geléklumper.  De helt foreløbige resultater tyder på, at vandlopperne går uden om dem og ikke spiser dem,” siger Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua. 

Sydlige magre vandlopper på indmarch

Forskerne har de seneste år haft særligt fokus på, hvilke vandloppearter der findes i bugten.  De seneste år har en sydlig mager art gjort stort indtog, mens der er blevet færre af de fede arktiske arter, viser de foreløbige optællinger. ”Der har aldrig været så få af de artiske Calanus glacialis som nu, mens den sydlige art, Calanus finmarchicus, i år har været totalt dominerende.  Det kan få betydning for områdets dyreliv, fordi den sydlige art er meget mindre fed end de arktiske arter. Man skal spise mange flere af dem for at få fedt nok til at overleve og formere sig og komme gennem den lange arktiske vinter,” siger Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

Gør livet surt for fjender

Som led i årets feltarbejde har forskerne også for første gang i Arktis undersøgt om kiselalgerne i opblomstringen kan gøre vandet basisk. ”Laboratorieforsøg har vist, at de små, encellede dyreplankton, som lever af blandt andet kiselalger, klarer sig dårligt ved høj pH. Så man kan sige, at kiselalgerne måske, ved at påvirke vandets pH, kan gøre livet surt for deres fjender. Hvis det er tilfældet, kan det igen få konsekvenser højere oppe i fødekæden, da vandlopper og fiskelarver så måske ikke får nok at leve af,” fortæller professoren. Det fik forskerne dog ikke noget endegyldigt svar på i år: