Torsk. Foto Claus Hansen.

Langt mindre bifangst med nye redskaber

onsdag 05 apr 17
|
af Martine Lind Krebs

Kontakt

Jordan P. Feekings
Seniorforsker
DTU Aqua
35 88 32 92

FastTracks fire deltagere

Skrubberist til torskefiskeri: Svanekefiskeren (R 200 Cometen) er en af dem to fiskere i projektet, der har taget nye redskaber i brug. Riste i hans trawl sørger for fri passage for skrubber og torskeyngel.

Rist samt todelt fangstpose til hummerfiskeri: På kutteren S 84 Ida Katrine fra Skagen er besætningen også begyndt at afprøve en rist samt todelt fangstpose. Fiskerne vil gerne beholde flere hummere, men undgå fangst af for mange små fisk.

Todelt fangstpose til hummerfiskeri: En fisker fra Rødvig (ND 58 Moonlight) vil afprøve en særlig todelt fangstpose, som skal adskille jomfruhummere fra fisk. Det skal føre til bedre kvalitet af både fiskene og hummerne. Forventet start i marts.

Rist til rejefiskeri: En rejefisker fra Hvidesande (L 299 Mallemukken) vil afprøve riste i sit trawl, som skal hjælpe ham reducere bifangst af små fisk samt reducere tilstopning af selektivitet i redskabet på grund af ålegræs fangst om sommeren. Forventet start i marts-april.

Der skal gå kortere tid fra idé til fiskerne kan tage nye fiskeredskaber i brug. Det er tanken bag et nyt forskningsprojekt, som indtil videre har kastet gode resultater af sig.

Torskefisker Claus S. Hansen, bedre kendt som Svanekefiskeren, gør store øjne, da han hiver sit trawl op. Der er næsten ingen skrubber i. Han er lige ved at tro, at der er gået hul på hans trawl. Dagen forinden har han under nøjagtig samme træk øst for Bornholm fanget 50 kasser skrubber med sit gamle udstyr. Men i dag har han taget nyt udstyr i brug. Da han i dag får gjort skrubberne op er der 14 kilo, ikke engang nok til at fylde en enkelt kasse. I en periode på nogle måneder hvert år udgør bifangst af skrubber ellers en stor udfordring for torskefiskerne i Østersøen, fordi det er et kæmpe arbejde at sortere dem fra.

"Udviklingsfasen er vigtig, for ofte fungerer redskaberne ikke perfekt, når man prøver dem første gang. "
Jordan Feekings, DTU Aqua

Claus er én af indtil videre 4 fiskere, som deltager i projektet FastTrack, som er et forskningsinitiativ under DTU Aqua, Aalborg Universitet, Danmarks Fiskeri Producent Organisation (DFPO) og det norske fiskeri- og havbrugsselskab SINTEF. Projektet går ud på at forenkle processen omkring udvikling af fiskeredskaber og sørge for bedre involvering af fiskerierhvervet og vodbindere.

I Claus S. Hansens tilfælde har han fået støtte til indkøbet af de tre specialfremstillede riste, som lader mindre torsk og skrubber undslippe hans trawl. Det har han kombineret med et selvopfundet elastiksystem, som opdeler hans trawl i tre kamre, så det primært er større torsk, der kommer ind i det tredje kammer, mens skrubberne svømmer ud gennem ristene tidligere i trawlet.

"Jeg har kæmpet med de her skrubber i mange år. Jeg har længe gerne villet prøve de her riste, men de var så dyre, at jeg ikke turde bestille dem. Så jeg synes, det er fint, at vi fiskere nu har mulighed for at afprøve nye redskaber og er fælles om at betale for det", siger Claus S. Hansen.

Hurtigere fra idé til lovgivning
FastTrack har fået en pulje på seks millioner kroner gennem den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Miljø- og Fødevareministeriet. Fiskere fra hele landet og fra alle typer af fiskerier, som har en idé til, hvordan deres redskaber kan forbedres, kan nu søge direkte hos FastTrack og dermed undgå den lange, besværlige proces med at søge om penge, analysere og aflægge rapport hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. En top-down proces, der let kunne tage mellem to og tre år, før nye redskaber fandt vej ind i lovgivningen, forklarer projektets leder Jordan Feekings fra DTU Aqua.

"Fiskeren med den gode idé kontakter os. Vi undersøger, hvilke forsøg der tidligere er udført, og betaler for en del af de redskabsændringer, der er behov for. Fiskeren tester nu det nye udstyr, hvorefter vi laver en videnskabelig undersøgelse og aflægger rapport, så ændringen af redskaberne forhåbentlig kan finde vej ind i lovgivningen", forklarer han.

FastTrack-projektet udgør en samarbejdsplatform mellem fiskere, vodbindere og forskere til at sikre en effektiv, smidig og billig udvikling af nye redskaber. Samtidig skal forskerne sørge for vidensdeling omkring de nye redskaber i hele fiskeribranchen. En anden fordel ved projektet er, at der i FastTrack er plads til en egentlig udviklingsfase, hvor redskaberne afprøves og justeres og afprøves igen.

"Udviklingsfasen er vigtig, for ofte fungerer redskaberne ikke perfekt, når man prøver dem første gang. Men i det nuværende system er der ofte ikke rigtig mulighed for at have en udviklingsfase", siger Jordan Feekings.

Landingsforpligtelsen skaber nye behov
Projektet kommer på et tidspunkt, hvor flere og flere fiskearter er blevet omfattet af fangstkvotesystemet, i modsætning til det tidligere landingskvotesystem. Tidligere kunne store dele af fangsten lovligt kastes ud igen. Med fangstkvotesystemet er det lovpligtigt at lande det meste af fangsten.

Ifølge Jordan Feekings er fangstkvotesystemet en udfordring for fiskerne, der risikerer at have opfisket hele deres kvote, inden året er gået. Hvis fiskeren for eksempel har opbrugt sin kvote på en enkelt art, så må han stoppe hele sit fiskeri. Det er de arter, man kalder for ’choke-species’. Mange fiskere har derfor behov for mere selektive redskaber for at undgå at fange de uønskede fiskearter og yngel. Det vil samtidig føre til et mere bæredygtigt fiskeri.

"FastTrack giver fiskerne mulighed for at tage aktiv del i udviklingen af redskaberne således at økonomien i fiskeriet kan opretholdes eller forbedres. Det vil også føre til en bedre implementering af den nye fiskeripolitik og landingsforpligtelsen, men det kræver, at erhvervet tager del i det", siger Jordan Feekings.

Han håber også, at projektet kan give fiskerne mulighed for at fiske med forskellige redskaber alt efter årstid, fordi de forskellige måneder kan bringe forskellige udfordringer med sig alt efter arternes migrationer og gydetider.

Misundelse på havnen
På havnen i Svaneke gør de andre fiskere store øjne, når Claus S. Hansen de fleste dage kan nøjes med at fiske omkring 150 kilo skrubber op, hvor de må slås med at sortere omkring to et halvt tons fra. Skrubberne er især en udfordring for fiskerne i Østersøen i månederne mellem januar og april. Han kan også mærke forskel på sine torsk.

"De er helt glatte og slimede nu, så jeg har helt svært ved at holde på dem. Men for mig viser det, at systemet virker. Det betyder jo, at de små torsk og skrubberne også bliver mindre beskadigede og dermed har større chancer for at overleve", siger han.

FastTrack er indtil videre et tre-årigt projekt, men Jordan Feekings håber at det vil have så meget succes, at det kan blive bygget op som en permanent platform:

"Jeg håber, vi kan vise, at dette system fungerer og gør udviklingen af nye redskaber enklere og mere inkluderende for fiskerne, så det fører til bedre fiskeri".

Projektet "Fast track: Bæredygtige, omkostningseffektive og responsive fiskeriløsninger under landingsforpligtelsen" er støttet af Den Europæiske Union, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og MIljø- og Fødevareministeriet. 

Artiklen har været bragt i Fiskeri Tidende og i forkortet form i DTU Avisen.

Bliv en del af Fasttrack

Det er stadig muligt at blive en del af FastTrack-projektet. På hjemmesiden fast-track.dk kan man læse nærmere om, hvordan man som fisker kan få økonomisk støtte til at teste en idé til en redskabsændring. Man kan også følge projektet og resultaterne løbende via hjemmesiden samt projektets Facebookgruppe.