Copepode. Foto Erik Selander

Væk fra arternes "tyranni"

tirsdag 11 okt 16
|
af Line Reeh

Kontakt

Philipp Georg Brun
Postdoc
DTU Aqua
35 88 34 80

Kontakt

Thomas Kiørboe
Professor
DTU Aqua
35 88 34 01

Centre for Ocean Life

Studiet er udført ved Centre for Ocean Life , DTU Aqua, som er et Villum Kahn Rasmussen ’center of excellence’, der arbejder med træk-baserede metoder til at forstå havets liv og økosystemer, og udvikler modeller til at vurdere effekter af klimaændringer, fiskeri, og andre påvirkninger
www.oceanlifecentre.dk

En serie netop publicerede kort over den globale fordeling af småliv i verdenshavene siger farvel til arter og beskriver i stedet naturen på en radikalt anderledes måde: Ud fra fællestræk.

Siden Darwin berømte “Arternes oprindelse” har det at forholde sig til forskellige arter af organismer været en indgroet måde for naturvidenskabsfolk at forstå naturen, biologi og økosystemer på. Men artstankegangen risikerer at blive en blindgyde, mener professor Thomas Kiørboe, Centre for Ocean Life ved DTU Aqua.

“Hele konceptet, at opdele efter arter, er noget, som vi alle er opdragede i, og som det derfor kan være svært at komme væk fra. Men på mange måder er artsbegrebet en fælde. For havets skabninger lever ikke der, hvor de gør på den måde som de gør, på grund af deres menneskeskabte navn eller slægtskabsmæssige tilhørsforhold, men på grund af, hvordan de passer ind i og udnytter miljøet. Derfor går vi direkte til de karaktertræk, som fx måden at æde på, der siger noget om tilpasning til miljøet på tværs af arter, og bruger det som opdeling i stedet for arter i de her kort. Det forenkler også vores beskrivelse af marine økosystemer, for i stedet for at beskrive fordelingen af alle de hundrede tusindvis af arter i havet, beskriver vi fordelingen af organismernes vigtigste funktionelle egenskaber, som i virkeligheden er ganske få."

Kortene, som professoren refererer til, er et såkaldt ”træk”- baserede kort over fordelingen af copepoder, en vigtig gruppe af dyreplankton, globalt i verdenshavene. Kortet er det første af sin slags, og er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecology Letters.

"På mange måder er artsbegrebet en fælde. For havets skabninger lever ikke der, hvor de gør på den måde som de gør, på grund af deres menneskeskabte navn eller slægtskabsmæssige tilhørsforhold, men på grund af, hvordan de passer ind i og udnytter miljøet"
Professor Thomas Kiøerboe

For at lave kortet har ph.d. studerende Philipp Brun, Centre for Ocean Life ved DTU Aqua, samlet millioner af målinger af dyreplankton rundt omkring i verdenshavene fra de seneste hundrede år.

Kortlægningen ser ikke på arter, men organismerne er i stedet opdelt efter fire forskellige ’træk’ eller karakteristika: Størrelse, Strategier for reproduktion, for føde og for selvbeskyttelse (forsvar). Det giver mulighed for en mere direkte forståelse af naturens processer – og dermed for at forudsige, hvordan udbredelsen vil ændre sig fx med fiskeritryk, temperaturstigninger eller andre påvirkninger.

Vandlopperne er vigtige for os
Netop copepoderne spiller en meget vigtig rolle i havet som mad for fisk. De er også en vigtig ”CO2-skraldemand”, der fjerner kulstof fra atmosfæren og transporterer det ned på bunden af havet, hvilket reducerer effekten af CO2 i form af klimaforandringer. Og i forhold til den funktion, så er netop størrelse, som er en af parametrene i kortlægningen, en god ’proxy’ for deres effekt, forklarer Philipp Brun, Centre for Ocean Life ved DTU Aqua:

”Copepoder fjerner kulstof, carbon, fra atmosfæren via den såkaldte ”kulstof-pumpe” på tre måder – og kropsstørrelse spiller en rolle for dem alle. De fjerner kulstof ved at udskille det med deres afføring, som falder til bunds. Ved at migrere op og ned i vandsøjlen og ved at omdanne kropsfedt til udåndingsluft, der optages i vandet, når de er i dvale på dybt vand i de mørke vintermåneder. Større organismer laver større lorte, migrerer typisk dybere  og er længere tid i dvale, hvorved deres effekt bliver større”.

Overraskelse i vente
Kortlægningen har både bekræftet og udfordret, hvad man allerede ved om copepodernes rolle og fordeling i havet. Det viser som forventet, at man finder de største vandlopper i tempererede  og især arktiske egne, og at vandlopperne i golde, subtropiske områder er mindre end vandlopper ved ækvator. De arktiske vandlopper er store, fordi de har brug for at kunne oplagre fedt til vinterdvalen  og vandlopper i goldere områder er tilpasset føden her, som typisk består af meget mindre planktonalger.

Til gengæld har forskerne endnu ingen forklaring på, hvorfor planktonsamfundene i de store oceaners bassiner viser sig at være meget forskellige, fx mellem Syd Atlanten og Det Indiske Ocean.

“Det åbne ocean er stadig et af de mindst udforskede områder på kloden. Kortlægningen peger på at der lige præcis her er nogle processer, som man endnu ikke forstår ordentligt, men som er værd at se nærmere på," siger Philipp Brun, Centre for Ocean Life, DTU Aqua.

Den videnskabelige artikel
Brun, P. Payne M. R., and Kiørboe, T. (2016) Trait biogeography of marine copepods - an analysis across scales. Ecolology Letters, 2016
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/ele.12688/full