Torsk, sild og brisling er nøglearter i toppen af Østersøens fødekæde, og de tre arter er tæt forbundet, fordi torsk spiser sild og brisling, som igen spiser blandt andet torskeæg. Sild og brislings prædation på torskeæg menes at have været en begrænsende faktor for tilgangen til torskebestanden i Østersøen i 1990’erne. Tilgangen til torskebestanden steg i det efterfølgende årti, men den bagvedliggende årsag til det er ukendt. Derfor er formålet med ph.d.-afhandlingen at belyse de faktorer, der påvirkede prædationstrykket på torskens tidlige livsstadier i 2000’erne sammenlignet med 1990’erne.
Undersøgelserne i afhandlingen er baseret på et omfattende datasæt af sild og brislings maveindhold, hydrografiske data, tæthed af fiskeplankton samt hydroakustiske undersøgelser af fordelingen af sild og brisling i Østersøen i 1990’erne og 2004-2008. Sild og brislings fødesammensætning er undersøgt i relation til hydrografi, tilstedeværelsen af torskeæg, rumligt overlap mellem rovfisk og byttedyr samt tæthed af andre byttedyr. Derudover er sild og brislings konsumption af torskeæg kvantificeret for at belyse potentielle ændringer i prædationsdødeligheden af torskeæg.
For at opnå realistiske estimater af rovfisks tilstedeværelse i torskens gydeperiode og gydeområde har afhandlingen fokus på at forbedre metoden til at undersøge den rumlige fordeling af sild og brisling. Derudover er prædationstrykket bestemt for flere forskellige udviklingsstadier af torske- og brislingeæg. Endvidere er selektion af fiskeplankton undersøgt med fokus på prædation af æg fra forskellige fiskearter og af forskellige udviklingsstadier for at skabe en bedre forståelse for de mekanismer, der påvirker prædation af æg. Sidst, men ikke mindst ses resultaterne i konteksten af de processer, der påvirker overlevelsen af tidlige livsstadier og rekrutteringen af torsk i Østersøen.
Resultaterne i afhandling viser, at fødesammensætningen hos både sild og brisling generelt lignede hinanden i 1990’erne og 2000’erne. Selvom torskeæg udgjorde en større andel af sild og brislings kost i 2000’erne, var kvantiteten af torskeæg lavere sammenlignet med 1990’erne. Dette antyder et reduceret prædationstryk på torskeæg i 2000’erne, hvilket yderligere bekræftes af kvantitative undersøgelser af prædationsdødeligheden for torskeæg. Årsagen til det lavere prædationstryk i 2000’erne var en kombination af mindre silde- og brislingebestande samt lavere daglige fødeindtag for de individuelle rovfisk. Den reducerede prædationsdødelighed var en af de medvirkende årsager til de relativt store årgange af torsk i 2000’erne.
Prædationen viser sig at være størst på æg i de ældre udviklingsstadier, dvs. de æg, der trods den dårlige vandkvalitet havde overlevet to ud af tre kritiske udviklingsfaser. Dette antyder, at prædation af torskeæg påvirker torskerekrutteringen mere end tidligere antaget. Omvendt har det vist sig, at prædation af brislingeæg er af mindre betydning for brislingerekrutteringen.
Resultaterne i afhandlingen bidrager med ny viden om sild og brislings fouragering og identificerer de processer og mekanismer, der ligger bag pelagiske fisks konsumption af fiskeæg i den centrale del af Østersøen. Derudover bidrager afhandlingen med en forbedret metodologi til at kvantificere prædationen på torske- og brislingeæg for hvert udviklingsstadium. Kombinationen af disse to bidrag kan betragtes som et substantielt fremskridt indenfor dette forskningsfelt, da prædationstryk på tidlige livsstadier generelt er ekstremt svære at kvantificere, og der findes meget få sammenlignelige studier. De metodologiske redskaber, som afhandlingen bidrager med, vil ligeledes være relevante for andre økosystemer og undersøgelser, hvor prædation af tidlige livsstadier spiller en stor rolle for fiskerekrutteringen.