Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU Aqua
mandag 09 okt 17

Send ansøgning

Frist 27. oktober 2017
Du kan søge om jobbet ved DTU Aqua ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

DTU Aqua søger en erfaren journalist eller kommunikationsmedarbejder, som brænder for at finde og formidle instituttets mange gode forskningshistorier.

Kan du blive fascineret af nørdede opdagelser af, hvordan livet i havet fungerer? Lyder det meningsfuldt at være med til at udbrede forskningsresultater, der fremmer blå bioteknologi og bl.a. hjælper samfund og erhverv med at udnytte fiskebestandene bæredygtigt? Så har vi måske et job til dig.

De primære arbejdsområder
Du skal være den drivende kraft i arbejdet med at fremme DTU Aquas synlighed som et institut på DTU i relevante medier og udbrede DTU Aquas forskningsresultater i populærvidenskabelig form til gavn for samfundet.

Dine primære opgaver bliver, at 

  • opsøge, udvælge og vinkle historier fra instituttets fagområder til specifikke målgrupper og medier.
  • ”sælge” historier til eksterne medier og selv skrive artikler både til eksterne og egne medier.
  • varetage kontakt til danske og udenlandske journalister og medier.
  • rådgive og undervise instituttets medarbejdere i pressekontakt og anden populærvidenskabelig formidling og yde kommunikationsfaglig sparring.
  • indgå som kommunikationsmedarbejder i eksternt finansierede forskningsprojekter, herunder udarbejde kommunikationsstrategier og -planer for projekterne og deltage i udførelsen af kommunikationsopgaverne.
  • udvikle instituttets strategi for brug af sociale medier.Derudover skal du bidrage til instituttets øvrige kommunikationsopgaver i samarbejde med dine kollegaer i Ledelsessekretariatet og andre enheder i instituttet samt DTU’s centrale kommunikationsafdeling.

Vores forventninger
Vi forventer, at du 

  • har nogle års erfaring med populærvidenskabelig formidling eller andet relevant kommunikationsarbejde – gerne fra en vidensorganisation.
  • har erfaring med pressekontakt og -håndtering.
  • kan sætte dig ind i kompliceret fagligt stof og omsætte det til konkret og vedkommende kommunikation.
  • kan rådgive om kommunikation på alle niveauer i en organisation.
  • kan arbejde selvstændigt og sammen med mange forskellige faggrupper.
  • er nytænkende, engageret og ansvarsfuld.
  • er god til at netværke.
  • kan tale og skrive perfekt dansk og engelsk på højt niveau.

Det vil være et plus, hvis du kan fotografere og filme og har erfaring med lettere billedbehandling og videoredigering.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et alsidigt arbejde i et attraktivt og uhøjtideligt videnskabeligt miljø med gode kolleger. Stillingen giver indblik i mange forskellige faglige områder og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, som bl.a. varetager instituttets kommunikationsopgaver og bistår DTU Aquas ledelse i den strategiske udvikling af instituttet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med Dansk Journalistforbund, AC-overenskomsten eller anden relevant overenskomst. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer med fleksible arbejdstider.

Dit arbejdssted bliver primært på DTU’s campus i Lyngby, men du skal regne med arbejdsdage i et vist omfang på DTU Aquas øvrige lokaliteter i Hirtshals, Silkeborg og Nykøbing Mors og på havforskningsskibet Dana.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 27. oktober 2017Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. Vedhæft også 1-2 eksempler på artikler eller anden forskningsformidling, som du har lavet for nylig.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Lene Aagaard Lindebjerg på 3588 3460 eller kommunikationsmedarbejder Karin Stubgaard på 4048 6882.

Alle interesserede, uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Aqua forsker, rådgiver, uddanner og bidrager til innovation inden for bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske ressourcer. Vi undersøger akvatiske organismers biologi og populationsøkologi, fysiske og kemiske processer i vandmiljøet, økosystemers struktur og dynamik og naturlige og menneskeskabte påvirkninger af akvatiske miljøer. Instituttet har næsten 300 ansatte fordelt på DTU’s campus i Lyngby og lokationer i Hirtshals, Silkeborg og Nykøbing Mors samt på havforskningsskibet Dana. 

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.000 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

http://www.aqua.dtu.dk/om_dtu_aqua/ledige_stillinger/job?id=cb89aec3-5950-42a0-bd3c-3c7bad22eed2
19 OKTOBER 2017