Forskning i de processer, der er afgørende for de tidligere larvestadier af fisk, er vigtig for forståelsen af rekruttering til den voksne fiskebestand. Miljøfaktorer som oceanografiske forhold og planktonsammensætning påvirker fordelingen og transporten af fiskelarver og er afgørende for deres vækstbetingelser, overlevelse og dermed rekruttering til den voksne bestand. Det tidsmæssige og rumlige overlap mellem fiskelarverne og deres bytte er afgørende for deres furagerings betingelser, og dermed vækst og overlevelse. Undersøgelser af byttedyrenes størrelses spektre gør det muligt at observere inter-specifik konkurrence om bytte hos fiskelarverne og dermed forstå deres rolle i fødenettet.
Ændringer i miljøfaktorer fra subarktiske til arktiske områder langs vestkysten af Grønland giver en unik ramme for forskning. Den produktive periode er kort og begrænset af sæsonudsving i sollys som igen betinger byttetilgængelighed for fiskelarverne i løbet af sommeren, længden af den produktive sæson er således af stor betydning for fisk tidlige livsstadier.
Denne afhandling undersøger lodde- og torskelarvers fødevalg i den subarktiske Kapisigdlit Fjord samt fødevalget for andre fiskelarver i hele Godthåbsfjord-systemet. Desuden bliver lodders fødevalg og vækst sammenlignet imellem to lokaliteter; den subarktiske Kapisigdlit Fjord og den arktiske Diskobugt.
I Kapisigdlit Fjord var zooplanktonsamfundet domineret af hjuldyr og små harpacticoide vandlopper. Disse organismer er for små som bytte for torskelarver, der foretrækker større byttedyr på ca. 5% af deres egen størrelse. Torskelarvernes foretrukne bytte i fjorden omfatter calanoide nauplier, dafnier og calanoide copepoditter med stigende larvestørrelse.
I Godthåbsfjord systemet og på Fyllas Banke blev 4 hydrografiske zoner identificeret; hver med deres karakteristiske zooplankton og fiskelarve sammensætning. Den store vandloppe Calanus er hovedsageligt fundet uden for selve Godthåbsfjorden, mens de mindre vandlopper dominerer i selve fjorden. Dafnier og hjuldyr blev primært fundet i Kapisigdlit Fjord, hvor lodde og torsk gyder. Larver af 16 fiskearter blev fundet i området og de tre vigtigste fiskelarve samfund blev identificeret i forhold til de hydrografiske zoner.
Fiskelarverne i Godthåbsfjorden bliver spredt fra gydeområderne i bunden af fjordene af den estuarine cirkulation. Fiskelarvernes fødevalg varierede markant gennem fjorden.Fiskelarvernes byttedyrs præferencer var positivt korreleret til deres mundstørrelse. Skærising og tobis‟s fødevalg overlappede ikke med andre fiskearter fødevalg, da de i modsætning til andre arter havde høj præference for mikroplankton.
Loddelarver fra Kapisigdlit Fjord og Disko bugten klækker ved en temperatur på 6 °C med en måneds forsinkelse på den nordlige lokalitet. Deres højeste pelagiske forekomster blev fundet, når havets overfladetemperatur har nået 8 °C. Larverne voksede hurtigere i den nordlige Diskobugt end i Kapisigdlit Fjorden. Tilsyneladende blev den senere klækning af larver i den nordlige lokalitet kompenseret for ved en højere vækstrate, så lodde også her er i stand til at nå overvintringslarvestadiet.
Med hensyn til bytte havde 50 % af loddelarverne noget i maven og vi fandt en større diversitet af byttedyr end i tidligere undersøgelser. Det antalsmæssige dominerende bytte på begge lokaliteter er hjuldyr, cyclopoide copepoditter og harpacticoid nauplier i Kapisigdlit; mens biomassen domineredes af calanoide nauplier og cyclopoide copepoditter på begge lokaliteter. Mave analyserene viser, at de æder mikroplankton, æg og hjuldyr.
Resultaterne viser, at lodde og torskelarver ikke konkurrerer om føde, da deres byttestørrelses spektre ikke overlapper. Torskelarverne æder større og større bytte i takt med deres udvikling, hvor imod stigningen byttestørrelsen ikke er så udtalt hos loddelarverne. Cyclopoide copepoditter er fødekilde for både lodde og torskelarver, så der kan være en vis konkurrence om dette bytte. Konkurrencen om føde synes imidlertid at være større mellem torsk og andre fiskelarver, mens loddelarvernes konkurrence med andre fiskelarver synes at være minimal.
Stigningen i vandtemperaturer i havet i Vestgrønland kan påvirke loddebestanden.Larvernes klækning styres af temperatur, mens den produktive cyklus er afhængig af opbruddet af isdækket og den efterfølgende belysning af vandsøjlen. Klimatiske ændringer i arktiske områder kan dermed føre til et mismatch mellem larvernes fremkomst og de optimale betingelserne for deres furagering og væksts. For at vurderer effekten af den globale opvarmning kan det således anbefales, at man nærmere undersøger loddebestandes genetiske egenskaber langs vestkysten, for at undersøge de effekter af den globale opvarmning kan have på loddebestanden da den er af helt central betydning for fødekæden langs vestkysten af Grønland.