Skarven er blevet en trussel mod nogle fiskebestande. Forskere vil nu finde ud af, hvordan man bedre kan beskytte sårbare bestande mod skarven
Det er ikke nogen nyhed, at skarven spiser fisk, og at mange skarver spiser mange fisk. Derimod er det nyt, at der er indledt et nordisk samarbejde om skarvens indflydelse på fiskebestandene. Formålet er at udveksle viden og finde ud af, hvilke undersøgelser der er nødvendige for at forbedre forvaltningen af skarv og få større succes med at afhjælpe nogle af de konflikter, der opstår mellem hensynet til skarven og beskyttelsen af fisk og fiskeri.
Første møde i det nye nordiske samarbejde blev holdt i Sverige i efteråret 2017 og andet møde er netop afholdt på DTU Aqua i Silkeborg 5-6 april 2018. Forskerne på mødet var enige om, at der er brug for at udveksle mere viden imellem landene, og at der kan være fordele ved at koordinere skarvforvaltningen internationalt. F.eks. skyldes en stor del af problemerne med skarvers jagt i danske åer, at der kommer skarver til Danmark fra Sverige om vinteren. I det hele taget er skarverne meget mobile, og det gør det vanskeligt at forvalte dem og styre deres antal.
Skarven er ikke længere truet som yngleart i Nordeuropa. Derimod er der nu undersøgelser, som viser, at skarver er blevet en trussel mod nogle fiskebestande, og at der her er brug for en effektiv skarvforvaltning. Derfor afsøger forskerne i det nordiske samarbejde mulighederne for at finde midler til fælles projekter, der skal undersøge, hvordan man kan beskytte sårbare og værdifulde fiskebestande og samtidig bevare skarven som ynglefugl.
Samarbejdet er støttet af Nordisk Ministerråd og har deltagelse fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Estland. Fra Danmark er det DTU Aqua og Aarhus Universitet, der deltager.
Problemet er størst i Danmark
I Danmark har der længe været fokus på skarvens negative indvirkning på fisk og fiskeri, både på kysten, i åer og i søer. I Sverige og Finland er det først blevet tydeligere senere, efterhånden som skarverne har bevæget sig nordpå i Østersøen og er blevet talrige i områder, hvor der ikke før har været skarver.
På mødet i Silkeborg blev det klart, at Danmark er det land, der har de fleste problemer med de mange skarver, men de samme typer konflikter ses i stigende grad langs den svenske og finske kyst, hvor nogle fiskebestande bliver mindre, og fiskeriet er aftagende.
I Norge har man først for nyligt oplevet problemer inde i ferskvandsområderne. Her jager man nu skarver og betaler endda skydepræmie i for skarv i visse områder.