PRV-3 antigen in erythrocyte cytoplasm of rainbow trout

Diagnoseværktøj til nyt laksevirus

mandag 25 feb 19

Kontakt

Niccolò Vendramin
Seniorforsker
DTU Aqua
35 88 68 21

Kontakt

Niels Jørgen Olesen
Emeritus
DTU Aqua
29 24 43 10

Tid & sted

Tid
Fredag den 1. marts 2019 kl. 13.00.

Sted
DTU, Anker Engelunds Vej, 2800 Kgs. Lyngby, bygning 101, auditorium S01.

Afhandlingen

En kopi af afhandlingen "Piscine orthoreovirus. Distribution, characterization and experimental infections in salmonids” kan læses på DTU Aqua. Kontakt Rikke Hansen, rikh@aqua.dtu.dk.

Ph.d.-projekt har udviklet diagnostiske værktøjer og det faglige grundlag for risikovurdering af PRV-3-virus, som kan gøre laksefisk syge.

Piscine orthoreovirus (PRV) har inden for de senere år været sat i forbindelse med alvorlig sygdom hos opdrættede laksefisk over hele verden. I Norge oplevede man for første gang et sygdomsudbrud i 2013 forårsaget af en undertype af virusset (PRV-3), og i 2017 blev PRV-3 påvist i både Skotland, Tyskland, Frankrig, Italien og Danmark. 

Ph.d.-studerende Niccolò Vendramin, DTU Aqua har undersøgt virusset og forsvarer sin afhandling om emnet den 1. marts 2019. Hans arbejde vedrører primært undertypen PRV-3, som forårsager sygdom i hjertet hos regnbueørreder, og som hidtil har været dårligt beskrevet.

Et vigtig resultat af ph.d.-projektet er udviklingen af følsomme og specifikke metoder til at diagnosticere PRV-3-infektion hos regnbueørreder og til at studere sygdommens udvikling i fisk i eksperimentelle forsøg. Desuden har Niccolò Vendramin karakteriseret PRV-3-virussets ved at indsamle information om dets genom, dets antigene egenskaber, dvs. evnen til at “slippe uden om” fiskenes immunsystem, og dets udbredelse i Europa. 

Ph.d.-projektet har også vurderet forekomsten af en anden undertype – PRV-1 – hos vilde laksefisk i Europa og Atlanterhavet for at forstå virussets epidemiologi i naturen og den mulige interaktion mellem vilde og opdrættede fisk, som indebærer en risiko for overførsel af virusset. 

Virussygdomme hos fisk forårsager store økonomiske tab i akvakulturerhvervet globalt, fordi de er vanskelige at behandle og kontrollere, og fordi man mangler effektiv behandling og forebyggelse. 

Om forsvaret

Ph.d.-studerende Niccolò Vendramin forsvarer sin ph.d.-afhandling "Piscine orthoreovirus. Distribution, characterization and experimental infections in salmonids" fredag den 1. marts 2019 kl. 13.00. Forsvaret finder sted på DTU, Anker Engelunds Vej, 2800 Kgs. Lyngby i bygning 101, auditorium S01.

Vejledere

  • Hovedvejleder: Professor Niels Jørgen Olesen, DTU Aqua
  • Medvejleder: Professor Espen Rimstad, NMBU, Norge

Censorer

  • Professor Niels Lorenzen, DTU Aqua
  • Doctor Kyle Garver, Pacific Biological Station, Fisheries and Oceans Canada
  • Professor Øystein Evensen, Norwegian University of Life Science, Norge

Ordstyrer ved forsvaret 

  • Seniorforsker Stefan Neuenfeldt, DTU Aqua