De næste fem år skal forskere fra Nordic Five Tech-alliancen undersøge, hvordan den tøende permafrost påvirker de arktiske kystsamfund.
I et nyt EU-finansieret projekt skal naturvidenskabsfolk, sociologer og ingeniører fra 12 lande undersøge, hvordan den tøende permafrost påvirker de arktiske kystsamfund og det globale klima. Med i projektet er forskere fra DTU og Norges Teknisk Naturvitenskapelige Universitet, der er en del af den nordiske universitetsalliance Nordic Five Tech.
Projektet, der varer fem år, er det første af sin art, hvor man i stor skala integrerer naturvidenskab og samfundsvidenskab. Målet er at forbedre livskvaliteten for beboerne i Arktis. Projektet er finansieret gennem EU’s forskningsprogram Horizon 2020.
”Mange kystsamfund i Arktis er etableret på permafrost – permanent frosset jord - men på grund af den generelle klimatiske opvarmning, tør permafrosten, og så smelter isen i jorden. Forandringerne truer den sårbare natur og giver anledning til store sætninger, som ødelægger veje, havne og huse, hvilket sætter et kolossalt pres på lokalsamfundene. Det er allerede svært at opretholde et almindeligt liv flere steder,” siger Thomas Ingeman-Nielsen, der er lektor på DTU Byg.
Input til et beslutningsstøttesystem
Mens forskere fra DTU Byg sammen med NTNU leder en arbejdspakke, der undersøger, hvordan infrastruktur og permafrost påvirker hinanden, undersøger forskere fra DTU Aqua, hvor det organiske kulstof, som er bundet i permafrosten, ender, når det optøs, opløses og vaskes væk af floder. I dag ved man ikke, om det bliver blandet og fortyndet i det arktiske hav eller nedbrydes af bakterier og vender tilbage til atmosfæren som CO2.
Andre forskere i projektet undersøger, hvordan den tøende permafrost påvirker økonomien og eksistensgrundlaget i de arktiske kystsamfund, hvilken indflydelse den har på folkesundheden i Arktis, og hvordan kysterosionen påvirker transport af bl.a. næringsstoffer og forurenende stoffer til og rundt i de Arktiske havområder.
Sammen skal forskerne levere input til et beslutningsstøttesystem, der skal hjælpe myndighederne i Arktis med at sætte ind, hvor det er mest kritisk.
Bygder bliver flyttet
En stor del af arbejdet for DTU og NTNU foregår som feltstudier i Grønland, Svalbard og Canada samt ved hjælp af målinger foretaget fra fly eller satellitter. Desuden taler teamet med beboere og myndigheder i Arktis for at høre, hvilke konsekvenser den tøende permafrost har på beboernes hverdag.
På deres rejser har forskerne flere steder set store sætningsskader på veje, der slår buler eller revner på langs. Landingsbaner får sætningsskader, og havnebassiner sander til, så skibe ikke kan komme til kaj pga. kysterosion og omlejring af sedimenter.
Det sker også, at hele bygder bliver flyttet, fordi kysterosionen gnaver sig ind i byområder. Andre steder får den tøende permafrost husene til at sætte sig. Det påvirker fundamenterne og resulterer i revner i facaderne. Dermed opstår utætheder, som kan føre til dannelse af skimmelsvamp, der kan være sundhedsskadelig.
Risikovurdering og forslag til nye vejanlæg
Forskernes mål er at udvikle værktøjer til at vurdere, hvor stor risiko, der er for skader på infrastrukturen i kystområderne. Desuden kommer teamet med forslag til, hvordan vejene i fremtiden skal anlægges og restaureres, når temperaturen stiger, og fundamentet ændrer sig.
”En af udfordringerne er, at der er meget få og forholdsvis upålidelige data til rådighed omkring permafrostens udbredelse og egenskaber både nu og i fremtiden,” siger Thomas Ingeman-Nielsen.
”På et relativt spinkelt datagrundlag skal vi altså komme med forudsigelser og knytte sandsynligheder til scenarier om, hvad det f.eks. koster at vedligeholde en vej. Derfor arbejder vi på at udvikle modeller, som bedre beskriver sammenhængene mellem termiske og hydrologiske forhold og jordens mekaniske egenskaber.”