Den 27. oktober 2016 forsvarer Daniel Jiro Ayala sin ph.d.-afhandling om den europæiske åls larver og deres opvækst i Sargassohavets fiskelarvesamfund
Ph.d.-studerende Daniel Jiro Ayala, DTU Aqua forsvarer sin afhandling "The early life of the European eel in the ichthyoplankton community of the Sargasso Sea" torsdag den 27. oktober 2016 kl. 13.00 på DTU Aqua, Charlottenlund Slot, Jægersborg Allé 1, 2920 Charlottenlund.
Vejledere
- Hovedvejleder: Seniorforsker, dr. techn. Peter Munk, DTU Aqua
- Medvejleder: Professor Lasse Riemann, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Censorer
- Professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua (formand for komiteen)
- Lektor Michael J. Miller, College of Bioresource Sciences, Nihon University, Kanagawa
- Lektor Peter Grønkjær, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Leder af forsvaret
- Professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua
Marine fiskelarver er udsat for høj og variabel dødelighed i løbet af deres tidlige livsfase, hvor de lever som en del af havets planktonøkosystem. Ph,d.-afhandlingen handler om larverne af den europæiske ål, Anguilla anguilla.
Ålelarverne er store og gennemsigtige og har en kompleks biologi og økologi. De specielle træk ved larven, sammen med ålens tidligere økonomiske betydning på det europæiske kontinent, har gjort den til genstand for målrettet forskning i over hundrede år.
Studiets hovedformål har været at få bedre indblik i ålelarvernes livsvilkår i Sargassohavets plankton-økosystem, med særligt fokus på deres diæt og vækst. I udforskningen af larverne der været arbejdet med tre metodiske hovedretninger, som til dels overlapper hinanden: en morfologisk, en mikroskopisk og en genetisk.
- Vi brugte en kombination af morfologiske og såkaldte ”DNA-Barcoding” identifikationsmetoder til at beskrive fiskelarvers mangfoldighed og fordelinger i Sargassohavet. Vi fandt 150 forskellige arter fiskelarver, hvoraf den europæiske ål var den 12. mest almindelige fiskelarve i området. Det viste sig altså, at selv i det åbne ocean langt fra kysten kan der findes gyde- og opvækstområder for mange fiskearter.
- Variationen i ålelarvernes vækstrater i tid og rum blev undersøgt ved brug af skanning elektronmikroskopiske undersøgelser (SEM) af mikro-strukturer i ålelarvernes øresten. Vækstrateestimaterne viste ikke tendenser til stigning eller fald over det store gydeområde (op til 1800 km langt), mens vi fandt stor variation mellem de enkelte individers vækst på et givet sted, hvilket tyder på et meget variabelt fødemiljø omkring individet.
- Vi brugte "metabarcoding" – næstegenerations genetisk sekvensering – til at identificere sammensætningen af larvernes maveindhold. Ud fra denne metode blev det bestemt til, for det meste, at bestå af geleplankton (små vandmænd) og ikke den såkaldte marine sne, som man ellers har anset for at være vigtig.
Projektets tværfaglige undersøgelser har således givet ny indsigt i ålelarvernes opvækstmiljø samt vigtige oplysninger om mulige fødeemner og variationen i deres vækst. Vores udstrakte brug af ny mikroskoperingsteknik samt genetiske metoder har bragt denne forskningsgren et godt skridt fremad. Den opnåede viden bidrager til at belyse den oceaniske fase af ålens livscyklus og denne fases eventuelle betydning for ålens tilbagegang.