Fiskefangst.

Forskningsseminar om at mindske fiskespild

torsdag 24 jan 19
|
af Helle Falborg

Fakta om discardforbuddet

Discardforbuddet er en del af den fælleseuropæiske fiskeripolitik hvor det kaldes landingsforpligtelsen.

 

For Danmarks vedkommende blev første del af landingsforpligtelsen introduceret 1. januar 2015 og omfattede pelagiske arter (sild, makrel og blåhvilling), industrifisk (brisling, tobis og sperling) og torsk i Østersøen.

 

Anden del af landingsforpligtelsen blev startet 1. januar 2016, med gradvis indfasning af de vigtigste demersale arter, som er torsk, kuller, sej, hvilling, kuller, kulmule, jomfruhummer, rejer, rødspætte og tunge.

 

Siden 1. januar 2019 er alle fiskerier i EU-farvande omfattet af landingsforpligtelsen.

Et forbud mod udsmid af uønsket fangst, discard, er trådt i kraft. Forskere, fiskere, forvaltere og miljøorganisationer mødes på DTU for at dele viden

Når fiskerne hiver nettet op, er der langt fra altid kun den ønskede slags fisk i den rette størrelse i. Derfor har man traditionelt smidt den uønskede fangst over bord – bl.a. fordi fiskene ikke måtte landes, og fordi opbevaringspladsen ombord er begrænset.

 

Det må fiskerne ikke mere. Efter en gradvis indføring er et europæisk forbud mod udsmid – discard – nu trådt i kraft. For stort set alle kommercielle arter gælder det nu, at alle fangede fisk skal med i land, og alle fisk tæller med i kvoterne. Dermed er der brug for nye måder at fiske på, nye måder at opbevare fiskene, nye måder at kontrollere fangsterne og nye måder at udnytte den uønskede fangst, der uundgåeligt vil være.

 

Det har forskere fra hele verden under ledelse af DTU Aqua arbejdet med de seneste fire år i projektet DiscardLess, som er finansieret af Horizon 2020 EU's rammeprogram for forskning og innovation (H2020 GA 633680).  I næste uge holder DiscardLess en afslutningskonference, hvor forskerne inviterer til deling af den nye viden. Minister for fiskeri og ligestilling Eva Kjer Hansen deltager i en del af konferencen:

 

”Med indførelse af landingsforpligtelsen tog vi i EU et vigtigt skridt hen imod en endnu bedre udnyttelse af vores fiskeressourcer. Landingsforpligtelsen indebærer også nogle udfordringer for fiskerne. Fiskeriet skal målrettes langt mere, og fiskerne skal vælge deres fiskeredskaber med omhu. Der er også brug for finde gode løsninger for de fangster, der bliver bragt i land, men som egentligt er uønskede. På konferencen ser jeg frem til at høre bud på, hvordan vi hjælper fiskerne med at udnytte deres kvoter bedst muligt”.

 

Ikke én nem løsning
Det er professor Clara Ulrich fra DTU Aqua, der har været leder af forskningsprojektet DiscardLess, og hun fortæller, at man er nået langt med forståelsen af problemet og mulige tiltag, men at det kræver politiske beslutninger og tilstrækkeligt kontrol for at komme udsmid til livs:

 

”Der er ikke én enkel og nem løsning, der kan sikre, at uønsket fangst undgås. Der er mange ting, der skal spille sammen, og forbuddet kræver en stor omstilling både i fiskeriets udførelse og i fiskeriregulering”, siger hun.

 

Forskerne i projektet har bl.a. udviklet og afprøvet en række nye muligheder for mere målrettede fangstmetoder, bedre opbevaring og kontrol af fangsten og nye udnyttelsesmuligheder for de fisk, der fremover kommer i land frem for at blive smidt over bord.

 

”Forhåbentlig vil resultaterne kunne bruges til inspiration for både fiskere, industri og forvaltere, ligesom andre forskere kan bruge dem til at arbejde videre mod endnu bedre udnyttelse, siger Clara Ulrich.  

 

I forbindelse med konferencen har DiscardLess lige udgivet en bog, der opsummerer de mange resultater samt baggrunden for vedtagelsen af landingsforbuddet. Bogen kan frit downloades fra forlagets hjemmeside via dette link.

 

 

Læs  mere om Discardless på projektets hjemmeside