Centre for Ocean Life ved DTU Aqua har fået 15 millioner fra VILLUM FONDEN til at fortsætte sit arbejde i fem år mere
Centre for Ocean Life har siden 2012 samlet dansk havforskning på tværs af discipliner og universiteter for at udforske fundamentale biologiske-fysiske processer i havet og udvikle modeller til at beskrive livet i havet.
Centerets første snart seks år har været finansieret af en bevilling fra VILLUM FONDEN på 30 mio. kr., og nu har fonden givet yderligere 15 mio. kr. til centeret. Den nye bevilling gør det – sammen med en bevilling på 5,8 mio. fra Danmarks Frie Forskningsfond og en bevilling på12 mio. kr. fra den amerikanske Moore Foundation – muligt at drive centeret i fem år mere og finansiere ca. 15 ph.d.-studerende og postdocs.
Centre for Ocean Life har allerede uddannet eller er i gang med at uddanne 18 ph.d.-studerende, og ca. 25 postdocs er eller har været ansat som forskere i centeret. Derudover har en lang række gæsteforskere og -studerende været på besøg i kortere eller længere tid, og centerets arbejde har resulteret i mere end 250 videnskabelige artikler.
Karaktertræk afløser arter
Centre for Ocean Life er de første herhjemme, der arbejder med såkaldt træk-baserede modeller i den marine forskning. Grundtanken i de træk-baserede modeller er, at det er en række centrale karaktertræk på tværs af arter, som er afgørende for organismernes evne til at overleve, æde og forplante sig under forskellige forhold, og ikke hvilken art de tilfældigvis tilhører.
Professor Thomas Kiørboe, som er leder af Centre for Ocean Life, forklarer:
“På mange måder er artsbegrebet en fælde. For havets skabninger lever ikke der, hvor de gør på den måde, som de gør, på grund af deres menneskeskabte navn eller slægtskabsmæssige tilhørsforhold, men på grund af, hvordan de passer ind i og udnytter miljøet. Derfor går vi direkte til de karaktertræk, som fx måden at æde på, der siger noget om tilpasning til miljøet på tværs af arter, og bruger det som opdeling i stedet for arter. Det forenkler vores beskrivelse af marine økosystemer, for i stedet for at beskrive fordelingen af alle de hundrede tusindvis af arter i havet, beskriver vi fordelingen af organismernes vigtigste funktionelle egenskaber, som i virkeligheden er ganske få.”
Gør det komplicerede enklere
De trækbaserede modeller har Centre for Ocean Life fx brugt til at lave kort, der viser den globale fordeling af zooplanktons egenskaber – størrelse, overvintringsstrategi og vertikale vandringer. Disse kort bruger centeret nu til at estimere zooplanktonets rolle i den ’biologiske pumpe’, det vil sige de levende organismers bidrag til fjernelse af kuldioxid fra atmosfæren, en central proces for regulering af det globale klima.
”Specielt undersøger vi nu, hvordan effektiviteten af den biologiske pumpe i Nordatlanten har ændret sig gennem de sidste 60 år i håbet om at kunne bruge indsigt i fortidige ændringer til at sige noget om fremtidige ændringer som følge af klimapåvirkninger. Og vi finder betydelige forskydninger i Nordatlanten. Bestræbelsen går ud på både at beskrive ændringerne og på at forstå de mekanismer, der giver anledning til de observerede ændringer,” siger Thomas Kiørboe.
De træk-baserede modeller er også brugt på fisk, og professor Ken Haste Andersen, som leder Centre for Ocean Life sammen med Thomas Kiørboe, forsvarede tidligere på måneden sin doktorafhandling om netop det emne.
I stedet for at beskrive fiskesamfundene efter arter arbejder Ken Haste Andersen med modeller, som tager udgangspunkt i fiskenes størrelse, fordi det er størrelsen, der i sidste ende definerer, hvad fisken spiser, og hvem den bliver spist af.
"Det betyder, at jeg smider noget information væk. Men det betyder så omvendt, at jeg kan sige noget om en mindre kompliceret del af økosystemet, størrelsen for eksempel, med større sikkerhed. Det er nok for mig at vide, at der er tale om en fisk, som fx vejer et kilo. Ud fra det kan jeg sige en masse om de andre parametre, og så kan jeg lave en konsekvensanalyse af forskellige typer fiskeri, og deres effekt på andre bestande," siger Ken Haste Andersen.
Mere fokus på forudsigelser
Den næste fase i Centre for Ocean Lifes arbejde bliver at videreudvikle de træk-baserede modeller, så de ikke alene beskriver havets økosystemer. Nu skal der mere fokus på at udforske og teste mulighederne for at bruge modellerne til at kunne forudsige, hvad forskellige menneskeskabte eller naturlige påvirkninger betyder for økosystemerne, fx klimaforandringer, invasive arter eller fiskeri.
Et andet centralt mål for Centre for Ocean Life er at uddanne kommende generationer af forskere inden for kvantitativ havøkologi. Centeret vil derfor også i den kommende periode afholde internationale sommerskoler og workshops, invitere gæsteforskere og -studerende m.v.