Nogle år er de nærmest overalt. Der er rigeligt til alle; fugle, hvaler, større fisk – og fiskere. Mængden – og kvoterne - for den lille, vigtige fisk tobis varierer meget fra år til år. Og ind imellem er der år, som ikke bare er gode tobisår – de er ekstreme tobisår.
Nu viser ny forskning fra DTU Aqua en sammenhæng mellem ekstremt gode årgange for tobis og en anderledes vandstrøm i Nordsøen ved Doggerbanke i februar.
”Der er en sammenhæng, der er så god, at det nærmest passer pr. år. Sammenhængen er meget mere tydelig end de andre indikatorer for tobis, vi har set på. Det passer nærmest år til år”, fortæller Ole Henriksen, som har lavet studiet som en del af sin ph.d. på DTU Aqua.
Omvendt vandstrøm når æggene klækker
Forskerne har bl.a. set på tobismængden, fiskenes alder, fødeemner og oceanografiske data så som vandtemperatur og altså vandets strømning i årene fra 1990 til 2013. I den periode var der fire ekstremt gode årgange for tobis, og hver gang var der en periode i februar, hvor vandet løb modsat den retning, det normalt løber ved Doggerbanke.
”Februar er den måned, hvor de allertidligste tobislarver lige er klækket ud af deres små æg. Der har man de her små, skrøbelige, allerførste larver fra årets reproduktion, som kommer ud på et tidspunkt, hvor vilkårene kan være ret barske, siger Ole Henriksen.
”Undersøgelsen er desværre ikke designet til at svare på den direkte årsag til, at netop omvendt vandstrøm skaber gode forhold for tobislarver i februar”, siger han. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelig tidsskrift Marine Ecology Progress Series.
Mikroskopiske øresten
For at finde ud af, præcis hvornår tobiserne klækker, undersøgte forskerne øresten fra tobislarver fra tre forskellige års overvågningstogter. De bittesmå øresten blev pillet ud af de få cm lange larver. I mikroskopet kunne man så tælle ringe – som på et træ. En ring for hver dag, de havde levet. Og dermed kunne forskerne fastslå, hvornår larverne var klækket.
”De klækker både i februar og marts og nogle i april. Men vi så ingen sammenhæng mellem ekstremt mange tobiser og ændret vandstrøm i marts, som det var tilfældet med ændret vandstrøm i februar. Det ser ud til, at hvis de, der klækker i februar, overlever, kan man få en rigtig stor bestand ud over det sædvandlige i nogle år, siger Ole Henriksen.
Ændring i vandstrømning
De fire ekstreme årgange 1994,1996, 2001 og 2009 springer i øjnene med den omvendte vandstrømning i februar. Derudover viser analyserne også, at der siden 2002 har været en ændring i strømningstypen, som kan have en sammenhæng med en tendens til gennemsnitligt færre tobis i de år, hvor der ikke er ekstremt mange.
”Der skete noget i 2002. Det har man vist før fra tobisdata, og det kan man også se i vores artikel. Lige præcis på det tidspunkt skifter det fra ét strømningsmønstre til et andet. Det strømningsmønster, der var før, gav bedre gennemsnitlig tobisproduktion end efter 2002”, siger seniorforsker Mikael van Deurs, DTU Aqua. Han er medforfatter på studiet og ph.d. vejleder.
”Med det her studie kan vi se, at flere og flere indikationer underbygger teorien om, at Nordsøen i dag er en anden Nordsø, end den var i 1980’erne og 1990’erne”, siger Mikael van Deurs.
Det seneste særligt gode tobisår var i 2016. Data fra dette år er ikke med i studiet. Undersøgelsen er en del af et projekt finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen.
Der findes flere arter af tobis. Den væsentligste, som er undersøgt i artiklen, er Ammodytes marinus.
Fiskene lever primært på sand- og grusbund, de bliver ca. 15-20 cm lange.
Danske fiskere har ca. 90 % af EU-kvoten for tobis i Nordsøen.
Fiskeriet foregår i perioden fra april til juli.
Tobis er ikke en spisefisk men en såkaldt industrifisk. Den bruges primært til produktion af fiskeolie og fiskemel, som indgår i fiske- og dyrefoder m.v.
DTU Aqua samler hvert år data om tobisbestanden – blandt andet fra overvågningstogter. Disse data bidrager til den fælleseuropæiske bestandsovervågning, som foretages af det internationale havundersøgelsesråd ICES.