Denne ph.d.-afhandling fokuserer på kystnære habitater og deres effekt på biodiversitet, tæthed, størrelsesfordeling og adfærd hos fisk. Nærværende projekt lægger specielt vægt på effekten af habitatrestaurering, og fordelingen af fisk blev undersøgt vha. garnfangster, videooptagelser og akustisk telemetri.
Visse biogene rev er blevet mindre hyppige og er i adskillige lande truet til kommerciel udryddelse pga. overfiskeri, parasitter og tab af egnede hårdbundshabitater, som larverne kan sætte sig fast på. Visse muslingearter kommer sig kun langsomt, og uden et passende hårdt substrat til larverne, kan gendannelsen af biogene rev være umulig. Muslinger formår at ændre miljøet på havbunden, idet muslingeskallerne i sig selv udgør et habitat for andre organismer. Derudover reducerer muslinger uklarheder i vandet og forbedrer vandkvaliteten, hvilket gør dem til ideelle fokusarter i habitatrestaureringsprojekter. I denne ph.d.-afhandling blev blåmuslingebanker (Mytilus edulis) etableret kosteffektivt vha. crowdsourcing og gennem samarbejde med lokale frivillige fiskere. I alt blev der produceret 44 tons blåmuslinger, som blev lagt ud i spredte muslingebanker på 121.000m2. Effekten af de menneskeskabte muslingebanker var tydeligst på helt nært hold, hvor man konstaterede en øget biodiversitet og en tre gange højere tæthed af småfisk sammenlignet med kontrolområdet. Så vidt vides, er nærværende projekt det første forsøg på at bruge menneskeskabte muslingebanker til at forbedre fiskehabitater, og denne nye metode er potentielt et nyttigt værktøj i forvaltningen af marine habitater i områder med muslingeyngel.
I hele verden reducerer bundslæbende redskaber kompleksiteten af stukturer på havbunden f.eks. ved at udjævne de kampesten, der udgør et stenrev, og dermed bliver strukturerne på havbunden fladere og fladere. Derudover har råstofindvinding ødelagt et ukendt antal stenrev i Danmark, for at bruge kampestenene til konstruktion af havnekajer og moler. Dette har formentlig resulteret i et stort tab af biomasse og tætheder af hårdbundslevende arter. Da stenrev ikke er i stand til at gendanne sig selv, afhænger de helt og aldeles af habitatrestaurering. Derfor blev et stenrev restaureret vha. 100.000 tons norske kampesten (udvundet fra et fjeld) udlagt på ca. 27.400m2 havbund. Kampestenene stabiliserede det eksisterende rev og genskabte de huledannende strukturer. Der var en signifikant stigning i tætheden af torsk (Gadus morhua) og sej (Pollachius virens), og størrelsesfordelingen steg overordnet set for alle fisk samt specifikt for torsk og berggylt (Labrus bergylta). Også biodiversiteten steg som følge af restaureringen af revet. Ligeledes steg tætheden af bundlevende invertebrater med en faktor fem og biomassen med en faktor 14. Stigningen i fødetilgængelighed var også synlig i maveindholdet hos torsk, hvor biomassen var tre gange så stor efter revrestaureringen. Maveindholdet hos torsk indikerede et diætskifte fra primært at bestå af små krebsdyr til at være domineret af større krebsdyr og fisk. Endvidere påviste vi vha. telemetri og akustisk mærkede torsk, at en større andel af de udsatte torsk forblev på revet og at torskene tilbragte mere tid på revet efter restaurering. Denne afhandling viser enestående resultater fra den første stenrevsrestaurering som er yderst relevante for fremtidig forvaltning af ødelagte hårdbundshabitater. Vores studie indikerer, at restaureringen af stenrev kan være et værdifuldt forvaltningsværktøj til at forbedre levesteder for fisk i kystnære habitater.