DTU Aqua og DTU Space undersøger, om droner kan indsamle information om udbredelsen af muslingebanker og dermed spare forskerne for tidskrævende feltarbejde til fods
Gæster ved Vadehavet har i de seneste uger kunne se en drone overflyve området ved Ho Bugt, når der var lavvande. Måske er de også stødt på forskere i waders, som har ligget på knæ på den bløde sandbund og undersøgt forekomsten af muslinger og østers.
Begge dele indgår i et forskningsprojekt, som skal finde ud af, om det er muligt at bruge droner – som hel eller delvis erstatning for det mere tidskrævende feltarbejde – til at estimere, hvor store bestandene af blåmuslinger og stillehavsøsters er.
Viden om bestandenes tilstand er en forudsætning, hvis der skal åbnes for et mere omfattende fiskeri efter muslinger og østers i den danske del af Vadehavet. Området er nationalpark og desuden beskyttet af EU-lovgivning, og der har derfor ikke været fisket skaldyr i større omfang i Vadehavet i de senere år.
"Men faktisk ved man ikke, om det ville være bæredygtigt at tillade fiskeri efter muslinger og østers, da bestandene ikke er blevet opgjort de seneste ti år," siger forsker Pernille Nielsen fra Dansk Skaldyrcenter ved DTU Aqua, som leder projektet i Vadehavet. DTU Space DroneCenter står for droneflyvningerne med forskelligt udstyr samt efterfølgende databehandling i projektet.
Droner i stedet for fly
Tidligere er der dels anvendt flyfotografering, dels undersøgelser til fods for at opgøre bestande af skaldyr i Vadehavet. Flyovervågning kan dække et stort område, men billederne har typisk for dårlig opløsning til, at man kan være sikker på, at det faktisk er skaldyr, man ser. Desuden giver flyfotos umiddelbart kun information om positionerne af muslinger, ikke om mængden af dem. De klassiske metoder, hvor man manuelt tager skrabe- eller rammeprøver fra havbunden, er til gengæld tidskrævende.
"Droner kan være med til at dække et meget større område og samtidig gøre estimaterne over bestandene mere præcise."
Forsker Pernille Nielsen, DTU Aqua
"Specielt for bestande på vadefladerne, hvor kortlægningen er foregået til fods, skal der bruges mange timer for at få et godt estimat. Muslinger og østers fordeler sig ikke jævnt over havbunden, men klumper sig sammen bestemte steder. Droner kan være med til at dække et meget større område og samtidig gøre estimaterne over bestandene mere præcise," forklarer Pernille Nielsen.
Styr på ålegræsset
Lykkes innovationen i projektet i Vadehavet, er der håb om, at metoden kan indgå i den løbende overvågning af skaldyr i danske farvande.
"På den måde kan vi forhåbentlig bidrage til en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. En vigtig sidegevinst ved at benytte regelmæssig droneovervågning er, at man løbende får dokumentation for ændringerne i positionerne af skaldyrsbestandene og dermed overblik over, hvor fiskeriet potentielt kan foregå," siger Pernille Nielsen, DTU Aqua.
I Horsens Fjord og i Lillebælt gennemfører Dansk Skaldyrcenter et beslægtet projekt i samarbejde med DTU Space DroneCenter. Her testes det, om droner også kan kortlægge bestande af blåmuslinger, som ligger på dybere vand. I modsætning til Vadehavet bliver muslingerne i Horsens Fjord og Lillebælt ikke blotlagt ved lavvande. Hovedformålet med projektet er imidlertid at udvikle metoder til dronekortlægning af ålegræs.
"Ålegræs er en vigtig indikator for sundhedstilstanden af marine økosystemer. Med droner er det muligt at overflyve veldefinerede arealer og genbesøge præcis de samme områder år efter år. Samtidig vil droneflyvning være billigere i forhold til flyfotografering, som også er en mindre nøjagtig metode," siger Pernille Nielsen.
Dele af artiklen har været bragt i DTU’s magasin Dynamo. Læs artiklen ”Droner til gavn for samfundet” i Dynamo nr. 49 maj 2017
Projekterne, som er omtalt i artiklen, finansieres af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som administreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Begge projekter blev indledt i 2016 og strækker sig over to år.
