Net. Foto: Esther Savina.

Ph.d.-forsvar om garnfiskeriets påvirkning af økosystemet

onsdag 31 maj 17

Kontakt

Esther Savina
Forsker
DTU Aqua
35 88 32 02

Tid & Sted

Tid
Torsdag 8. juni 2017 kl. 13.00

Sted
Nordsøen Forskerpark
Willemoesvej 2
9850 Hirtshals

Afhandlingen

Kontakt ph.d.-sekretær Rikke Hansen, rikh@aqua.dtu.dk, hvis du vil læse afhandlingen.

Ph.d.-studerende Esther Savina forsvarer sin ph.d.-afhandling om bundsatte garns påvirkning af økosystemet den 8. juni 2017 i Hirtshals

Bundsatte garn er de mest udbredte redskaber i dansk fiskeri og bruges af omkring 80 % af fartøjerne i fiskeriflåden. Fiskeri med garn har den fordel, at energiforbruget er ret lavt, og at man opnår en god selektivitet, dvs. primært fanger de ønskede fisk. Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan bundsatte garn påvirker økosystemet, og det har ph.d.-studerende Esther Savina, DTU Aqua undersøgt i sit ph.d.-projekt.

Den 8. juni 2017 kl. 13.00 forsvarer hun sin ph.d.-afhandling "Gear technical contributions to an Ecosystem Approach in the Danish bottom set nets Fisheries" i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.

Vejledere

  • Hovedvejleder: Seniorforsker Ludvig Ahm Krag,DTU Aqua
  • Medvejleder: Seniorforsker Finn Larsen, DTU Aqua

Censorer

  • Seniorforsker Ole Ritzau Eigaard, DTU Aqua
  • Dr. F.G. O’Neill, Marine Scotland Science, Skotland
  • Dr. Marie-Joëlle Rochet, Ifremer, Frankrig

Ordstyrer

  • Seniorforsker Ivar Lund, DTU Aqua

 

Resume af afhandlingen

EU er i gang med at implementere rammer for bæredygtig fiskeriforvaltning indenfor økosystembaseret fiskeri med hovedvægt på målene i havstrategidirektivet og den fælles fiskeripolitik (landingsforpligtelsen). Da fiskeri kan påvirke andre komponenter og ikke kun målarter med fx fysiske skader på fiskehabitater eller udsmid af uønskede fiskearter, skal økosystemet som helhed vurderes. 

Selve fiskeriflåden er blevet reduceret siden midten af 1990'erne, men garn og toggegarn repræsenterer stadig omkring 80 % af den danske fiskeriflåde i antal fartøjer. Garn og toggegarn har den fordel, at energiforbruget er ret lavt, og der opnås god selektivitet. Imidlertid er der begrænset viden om påvirkningen af bundsatte garn på økosystemet. I afhandlingen er fokus lagt på metodeudvikling, fangstmønstre og habitatpåvirkninger.

De begrænsede oplysninger om passive redskaber skyldes til dels historisk fokus på aktive redskaber, men også at dataindsamling og dataanalyse kræver udvikling af passende, innovative metoder til at vurdere den nye informationstype, der skal indsamles som led i en økosystembaseret tilgang til fiskeriet. I ph.d.-projektet blev en stereo- billeddannelsesmetode til in situ-vurdering af den dynamiske bevægelse af passive redskaber identificeret, tilpasset, testet og anvendt. 

At sammenligne fiskerier med bundsatte garn kan være en udfordring, da målingen af fiskeriindsatsen afhænger af forskellige faktorer, såsom kombinationen af fiskenettets egenskaber, netlængde og garnets sættetid i havet. Statistiske metoder, der for nylig er blevet udviklet, blev identificeret i ph.d.-projektet og anvendt til estimering af den relative fangsteffektivitet mellem to forskellige design af et passivt fiskeredskab, og til at standardisere data til en bred vifte af indsatsvariabler ved at inkludere den landede del af fiskeriet med anvendelse af udsmidsandel.

Fiskeriteknologer kan spille en central rolle i at søge efter win-win-løsninger, så fiskeriet kan fortsætte på en økologisk bæredygtig måde, nemlig at undgå uønsket fangst og at undgå at påføre skader på habitater. Garns selektive egenskaber kan forbedres ved at ændre redskabets karakteristikker, fx maskestørrelse eller garnmateriale, men i mange tilfælde spiller fiskernes operationelle taktik en dominerende rolle, da nye selektive teknologier, som involverer mere komplekse redskaber, sædvanligvis er begrænset i passivt fiskeri. Fiskeriteknologiske overvejelser, dvs. redskabsdesign og operationel taktik, kan være med til at implementere en økosystembaseret tilgang til det danske bundsatte garnfiskeri. Virkningerne af redskabsdesign, fx lette eller tunge net, på habitat og fiskernes taktik, dvs. ståtid eller valg af ønskede fiskearter, på fangstmønstre og kvalitet blev undersøgt i projektet.