Fodringsforsøg med ålelarver. Foto: Sune Riis Sørensen.

Ph.d.-forsvar om ålelarvers krav til opvækstforhold

onsdag 16 maj 18

Kontakt

Sebastian Nikitas Politis
Forsker
DTU Aqua
21 12 49 82

Tid & Sted

Tid

Tirsdag den 22. maj 2018 kl. 13.00.

Sted

DTU
Bygning 303A, auditorium 43
2800 Kgs. Lyngby 

Afhandlingen

En kopi af afhandlingen "European eel larval ontogeny and physiology. Insights at morphological and molecular level" kan læses på DTU Aqua. Kontakt Rikke Hansen, rikh@aqua.dtu.dk

Hvilken temperatur og saltholdighed skal vandet have for at ålelarver trives i akvakultur, og hvad er deres krav til ernæring? Det har ph.d.-studerende Sebastian Nikitas Politis undersøgt. Den 22. maj forsvarer han sin afhandling

Danske forskere samarbejder med industripartnere om at skabe viden og udvikle teknologi, der vil gøre det muligt at producere yngel af den europæiske ål i kultur. Målet er at skabe en produktion af glasål, som kan bruges som yngel i akvakulturerhvervet i stedet for glasål fra naturen, som åleopdræt i dag er baseret på. Ålebestanden er gået stærkt tilbage, og ålen er i dag en truet art. Der er derfor et presserende behov for at finde nye løsninger. 

En af de store udfordringer er at skabe de særlige vilkår i kultur, som der skal til at få de små ålelarver til at overleve og trives i kultur. Det omfatter også identifikation af ernæringskrav og udvikling af foder. Det er endnu ikke lykkedes at indsamle æg og de tidlige stadier af ålelaver i deres naturlige opvækstområde i Sargassohavet og deres føde er derfor fortsat ukendt, selv i ældre kendte larvestadier er spørgsmålet om fødeemner stadig under debat.

Forskerne arbejder sig derfor sig frem gennem kontrollerede forsøg, og ph.d.-studerende Sebastian Nikitas Politis, DTU Aqua har gennem sit ph.d.-projekt medvirket til den videnskabelige udvikling på området. Hans forskning har fokuseret på indflydelsen af vandtemperatur, saltholdighed og ernæring på larvernes udvikling og overlevelse. Han har afdækket molekylære aspekter af vigtige biologiske processer og dermed øget indsigten i de komplekse mekanismer, der er involveret i ålelarvernes udvikling og fysiologi.  

Om forsvaret

Sebastian Nikitas Politis forsvarer sin ph.d.-afhandling "European eel larval ontogeny and physiology. Insights at morphological and molecular level" tirsdag den 22. maj 2018. Forsvaret finder sted kl. 13.00 i auditorium 43 i bygning 303A på DTU’s Campus i Lyngby.  

Vejledere
  • Hovedvejleder: Seniorforsker Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua.
  • Medvejleder: Adjunkt Ian A.E. Butts, Auburn University, USA.
  • Medvejleder: Forskningsdirektør José-Luis Zambonino-Infante, IFREMER, Frankrig.
Censorer
  • Professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua.
  • Professor Katsumi Tsukamoto, Nihon University, Japan.
  • Forsker Sofia Engrola, University of Algarve, Portugal.
Ordstyrer ved forsvaret
  • Professor Henrik Mosegaard, DTU Aqua.