Forsøg med optimeret dyrkning af sukkertang og søl til fødevarebrug har givet en fin høst
1,5 kg sukkertang og 289 gram søl per meter reb blev det til i gennemsnit, da der for nylig blev høstet på Dansk Skaldyrcenters tangmarker i Limfjorden blandt andet ved Fur. Tanghøsten er resultatet af forsøg med at spire de to tangarter i klækkeriet, før de sættes ud på liner i Limfjorden.
”Umiddelbart er det et tilfredsstillende høstresultat især for sukkertangen, da tidligere forsøg har vist gennemsnitsudbytte på ca. 1,1 kg per meter. Men vi kan formentlig optimere det yderligere ved selektion af egnede økotyper, som vi ved giver bedre tilvækst. For søl er der også plads til forbedring”, siger ph.d.-studerende på DTU Aqua, Peter Søndergaard Schmedes, der står bag projektet.
Hans projekt går ud på at undersøge, hvordan man kan optimere klækkeri- og dyrkningsmetoderne af to spiselige tangarter: den røde makroalge søl og den brune sukkertang. Målet er at optimere dyrkning af tang, så det bliver attraktivt som fødevareproduktion.
”Friskhøstet tang har en sprød tekstur, når man spiser det, ligesom som salat, men indeholder derudover en masse fibre, vitaminer og mineraler samt protein, som giver den friske tang smag henad ærter. Tilberedes tangen, får vi mange forskellige smagsoplevelser. Tang spises både som tilbehør i en frisk salat, og tørret tang kan f.eks. sprødsteges til snacks eller drysses i gryderetter som et smagsfremmende krydderi. I Asien er tang nærmest et basisprodukt i madlavning som salt og peber”, fortæller Peter Søndergaard Schmedes.
Behov for at optimere dyrkningsmetoderne
I Danmark har man lang tradition for at bruge vildvoksende tang til fødevareingrediens, hvor store virksomheder lige siden starten af forrige århundrede har specialiseret sig i det. Men høster man for meget fra de vilde tangskove, kan man f.eks. skade fisk og vanddyrs levesteder på stenrevene, og for at fødevareproduktion baseret på tang bliver en god forretning, skal der store mængder til.
”Tang er en forholdsvis dyr fødevare, men det er ikke kaviar. For at vi alle kan købe dansk dyrket tang i supermarkedet, skal der dyrkes relativt store mængder tang, før det bliver rentabelt”, fortæller Peter Søndergaard Schmedes.
Tang klækket og spiret i væksthus på Dansk Skaldyrcenter
Han har nu set resultatet af de søl og sukkertang, der blev klækket hjemme i klækkeriet på Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors sidste sensommer, satte sig på tynde liner og spirede i væksthuset og blev udsat i Limfjorden blandt andet på østsiden af Fur i september.
”Sukkertang og søl kan godt lide køligt vand og forårssol. Det er høsttid netop nu, inden vandet bliver for varmt. Senere bliver solen for stærk for tangen, og fjordens andre dyr og planter vil overgro tangen, hvis vi venter med at høste", fortæller Peter Søndergaard Schmedes.
På dyrkningsanlægget i Limfjorden kan der være 60-80 langliner, og på hver langline er der plads til omtrent 500 meter så-line, som kan bruges til at estimere fuldskala-produktion. Enkelte af linerne med sukkertang gav et udbytte på 3-4,2 kg per meter, mens den største mængde søl per meter var 350 gram.
”Det er første gang i Danmark, at søl er dyrket fra sporer til biomasse, så der er plads til forbedring. I få andre europæiske lande er der vist et større udbytte (0,5-1,1 kg). Det skyldes formentlig den positive effekt af stor tidevandsforskel og dyrkning i Atlanterhavsvand”, siger Peter Søndergaard Schmedes.
De alger, der netop er blevet høstet, vil blive bearbejdet (målt, vejet og tørret) på Dansk Skaldyrcenter, og af en del af tang-biomassen vil indholdet af protein og aminosyrer blive analyseret. En del af det dyrkede tang vil også blive tørret og blive brugt til smagsprøver og i tangbrød til Skaldyrsfestivalen, som afholdes i Nykøbing Mors i første weekend i juni.
Samarbejde med NTNU
Peter Søndergaard Schmedes’ ph.d.-projekt er et samarbejde mellem DTU Aqua og det norske søsteruniversitet NTNU. Blandt andet har han været på udvekslingsophold hos NTNU i Trondheim, hvilket åbnede muligheder for at involvere sig i flere store projekter og samarbejder med kollegaer fra NTNU og Stiftelsen for Industriel og Teknisk Forskning (SINTEF OCEAN). Peter Søndergaard Schmedes har fået støtte fra Augustinus Fonden på 30.000 kroner til udvekslingsprogrammet.