Ny rapport er første skridt mod at få kortlagt omfanget af fiskeredskaber, som fisker videre og forurener, efter at fiskere har mistet dem på havet
Eksempel på kort fra rapporten: Kortet viser, hvor der er overlap mellem passive og active redskaber i fiskeriet omkring den nordlige del af Jylland (i 2. kvartal).
De fleste fiskere vil på et tidspunkt opleve at miste et fiskeredskab på havet. Det kan f.eks. skyldes, at redskabet sætter sig fast på et vrag eller et rev, eller at et trawl, som slæbes gennem vandet, kolliderer med et andet fiskeredskab. Skibe på vej gennem de danske farvande kan også rive bøjer eller hele redskaber med sig. Fiskere vil ofte forsøge at finde og bjerge tabte redskaber, men det er ikke altid muligt, og så har man et såkaldt spøgelsesgarn.
Spøgelsesgarn kan fortsætte med at fange fisk, men også krebsdyr, havfugle og havpattedyr i mange år, fordi de kun nedbrydes meget langsomt. Redskaberne, som typisk er lavet af plast, bidrager desuden til forureningen med mikroplast. Fra andre lande ved man, at spøgelsesgarn kan være et stort problem, men vi kender ikke omfanget i danske farvande.
Det er der nu taget første skridt til at få undersøgt. DTU Aqua har nemlig gennemført et pilotprojekt for Miljøstyrelsen, som vil kunne danne grundlag for myndighedernes og forskernes videre indsats overfor spøgelsesgarn. Resultaterne fra projektet er netop udkommet som rapport.
Risikoområder for spøgelsesgarn
Rapporten kortlægger de steder i danske farvande, hvor der – i hvert fald teoretisk set – er størst risiko for at miste fiskeredskaber, og hvor man derfor kan forvente at finde flest spøgelsesgarn. De områder, rapporten udpeger som særlige risikoområder, er havet ud for Jyllands vestkyst, Jammerbugten, Tannisbugten og området omkring spidsen af Jylland, den vestlige Østersø, Langelandsbæltet, Øresund og området sydvest for Bornholm.
Risikoområderne er fundet ved at kombinere eksisterende data fra systemer, som opsamler information om fiskefartøjer og andre skibes positioner og aktiviteter (VMS og AIS). På den måde har forfatterne kortlagt de steder, hvor der er overlap mellem fiskeri med aktive redskaber (f.eks. trawl) og passive redskaber (f.eks. nedgarn), og hvor der derfor er risiko for, at redskaber kolliderer. Desuden har forskerne identificeret de steder, hvor der fiskes på rev eller ved skibsvrag, som redskaberne risikerer at hænge fast i. Og de har kortlagt områder, hvor der er overlap mellem fiskeri og stærk skibstrafik, som også indebærer en øget risiko for at miste fiskeredskaber.
Eksempel på kort fra rapporten: Kortet viser, hvor der er overlap mellem passive og active redskaber i fiskeriet omkring den nordlige del af Jylland (i 2. kvartal).
Interviews med fiskere og sportsdykkere
Blandt de risikoområder, som kortlægningen peger på, har forskerne udvalgt tre fokusområder: Jammerbugten/Tannisbugten/området omkring spidsen af Jylland, Langelandsbæltet samt området sydvest for Bornholm. I de tre områder er 10 fiskere og 32 sportsdykkere blevet interviewet om, hvordan de oplever problemet med spøgelsesgarn.
Interviewene viser, at fiskerne generelt ikke anser spøgelsesgarn som et problem, hverken for fiskeriet eller havmiljøet, og de mister selv meget sjældent redskaber. De fleste af de interviewede fiskere giver udtryk for, at problemet var meget større tidligere, hvor det var almindeligt at smide sine udtjente redskaber i havet.
De interviewede sportsdykkerne angiver næsten alle, at de har set spøgelsesgarn under dykninger, primært på vrag, og de ser spøgelsesgarn som en sikkerhedsrisiko, og spøgelsesfiskeri som et problem.
Hent rapporten
Rapporten hedder “Ghost nets – A pilot project on derelict fishing gear” og er skrevet af specialkonsulent Josefine Egekvist, postdoc Lars O. Mortensen og seniorforsker Finn Larsen, DTU Aqua. Rapporten er bestilt af Miljøstyrelsen.
Download rapporten
Formålet med rapporten "Ghost nets – A pilot project on derelict fishing gear" er at gennemføre en grundlæggende videnindsamling, som vil kunne danne grundlag for en videre indsats på området. Rapporten kommer derfor også med forslag til mulige indsatser, som kan skaffe mere viden om, hvor mange spøgelsesgarn der er i danske farvande, og hvordan man kan undgå, at der kommer flere.
Rapporten anbefaler:
- Undersøgelser med sonar for at finde ud af, hvor mange spøgelsesgarn der er i de områder, som rapporten har udpeget som særlige risikoområder.
- Analyse af data fra DTU Aquas trawltogter med Dana og Havfisken m.v. for at estimere den relative forekomst af spøgelsesgarn i danske farvande.
- Undersøgelse af, om spøgelsesgarn er en væsentlig kilde til mikroplastik i det marine miljø.
- Pilotforsøg med oprensning af spøgelsesgarn.
- Informationskampagne rettet mod danske fiskere for at udbrede kendskabet til kravet om indberetning af tabte redskaber.
- Vurdering af anvendeligheden af forebyggende og afhjælpende tiltag, fx
- Lovgivning om at afsætte bestemte områder til bestemte fiskerier for at undgå overlap mellem f.eks. aktive og passive fiskerier.
- Frivillige aftaler med fiskere om at adskille områder med aktive og passive fiskerier.
- Pant på fiskeredskaber, så det bliver økonomisk attraktivt at aflevere udtjente fiskeredskaber.
- Tekniske løsninger, som kan bidrage til at undgå, at fiskere mister redskaber.
- Anvendelsen af bionedbrydelige net.