Ph.d.-studerende Filipa da Silva, DTU Aqua har undersøgt, hvordan kvaliteten af åleæg kan forbedres med henblik på kunstig modning og formering af ål. Den 25. september 2017 forsvarer hun sin afhandling
Den europæiske ål har en særlig livscyklus, der blandt andet omfatter en migrationsrute på mere end 5.000 km og en metamorfose til et bladformet larvestadie ved navn leptocehali. Naturlig modning og reproduktion af ål er stadig, i store træk, et ubeskrevet kapitel. Til gengæld har forskere gjort store fremskridt inden for kunstig modning og formering af ål, men endnu uden at kunne gennemføre hele ålens livscyklus i fangenskab.
Filipa da Silva har taget fat på nogle af de udfordringer, der stadig står i vejen for kunstig reproduktion af ål, ved at afprøve forskellige opdrætsdiæter og hormonelle behandlinger og ved at bestemme nogle af de faktorer, der har betydning for ægkvaliteten.
Om forsvaret
Mandag den 25. september 2017 forsvarer Filipa da Silva sin ph.d.-afhandling "Female nutrition and assisted reproduction in European eel: influences on oogenesis and egg quality". Forsvaret finder sted kl. 13.00 på DTU, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby i bygning 202, lokale 1005.
Vejledere
- Hovedvejleder: Seniorforsker Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua
- Medvejledere: Seniorforsker Josianne Støttrup, DTU Aqua og professor Elin Kjørsvik, NTNU, Norge
Censorer
- Seniorforsker Jakob Hemmer Hansen, DTU Aqua
- Professor Kristin Hamre, University of Bergen, Norge
- Direktør Hanna Rosenfeld, Israel Oceanographic & Limnological Research Ltd., Israel
Den europæiske ål (Anquilla anguilla) har en særlig livscyklus, der blandt andet omfatter en migrationsrute på mere end 5.000 km og en metamorfose til et bladformet larvestadie ved navn leptocehali. Den dag i dag er naturlig modning og reproduktion af ål stadig, i store træk, et ubeskrevet kapitel. Til gengæld har forskere gjort store fremskridt inden for kunstig modning og formering af ål, dog uden at have endeligt lukket denne fisks livscyklus i fangenskab.
Dette ph.d.-projekt har taget fat på nogle af de udfordringer, der stadig står i vejen for åls reproduktion i fangenskab, ved at afprøve forskellige opdrætsdiæter og hormonelle behandlinger og ved at bestemme nogle af de faktorer, der er forbundet med ægkvalitet.
Resultaterne viser, at fedtsyresammensætningen i ålens føde har indflydelse på modningen af åleæg efter hormonel behandling, men at koncentrationen af de fleste fedtsyrer er sammenlignelig mellem æg af høj og lav kvalitet. Derudover ses, at faktorer som ekspressionen af hormonreceptorer varierer i sammenhæng med ægkvalitetsgrupper på de tidspunkter, hvor hormoninjektionerne foretages.
Disse resultater understreger vigtigheden af timingen af injektionerne for åleægs evne til at modne. Som følge heraf er der udviklet en forbedret oocytmodningsprocedure, som kan anvendes til at minimere lav ægkvalitet på grund af uhensigtsmæssig timing af injektioner.
På denne måde har ph.d.-projektet bidraget til udviklingen af assisteret reproduktionsprocedurer ved at give ny og værdifuld viden om de faktorer, der påvirker europæiske hunåls modningsevne og resulterende ægkvalitet efter hormonbehandlinger.