Sortmundet kutling, som er en invasiv art, kan blive til en god fiskefars.  Foto: Mads Christoffersen og Niels Vestergaard.

Blå bioøkonomi-projekter på DTU Aqua

Bæredygtig udnyttelse af fiskebestande. Foder produceret af søstjerner. Naturgenopretning, der øger naturens attraktionsværdi. Og mikroalger og muslinger, der renser vandet og bliver til klimavenligt foder. Det er eksempler på DTU Aquas arbejde inden for blå bioøkonomi.

Eksempler på DTU Aquas arbejde inden for blå bioøkonomi


Søstjerner bliver til husdyrfoder

Søstjerner er et eksempel på en ressource fra havet, som hidtil ikke er blevet udnyttet i det danske fiskeri, men som normalt bliver smidt ud, når den bliver fanget. Der er kommet mange flere søstjerner i flere af de kystnære farvande, og da deres foretrukne føde er muslinger, kan de gøre store indhug i muslingebestanden. 

I et forsøg på at udnytte en ressource, som ellers bare går til spilde, har DTU Aqua og en række partnere i projektet STARPRO undersøgt, om det er muligt at omdanne søstjerner til dyrefoder. I projektet er søstjernerne blevet tørret og malet til mel, som har vist sig at kunne indgå som en proteinrig ingrediens i hønse- og grisefoder. Resultaterne fra forskningen er grundlaget for en fabrik, som åbnede i 2018 og forarbejder søstjerner, der kan fanges bæredygtigt.

Kontakt: Professor Jens Kjerulf Petersen, jekjp@aqua.dtu.dk

Overskud fra biotech-industri kan laves til fiskefoder

Mikroalger har et stort potentiale i den blå bioøkonomi. De benyttes allerede som mini-fabrikker til at fremstille f.eks. pigmenter, vitaminer, proteiner og omega-3-fedtsyrer. Forskere ved DTU Aqua forsøger at udnytte algernes optag af næringsstoffer fra næringsrigt spildevand fra biotech-industrien til produktion af algebiomasse, som kan tørres, forarbejdes og anvendes til fiskefoder.

Mikroalgerne fjerner næringsstoffer fra vandet, som dermed er renere, når det skal udledes eller genanvendes, og næringsstofferne bliver til produkter, der kan udnyttes i andre industrier. Hvis forsøget lykkes, vil man kunne gøre produktionen af fisk i akvakultur, som der er en stor og stigende efterspørgsel efter, mere bæredygtig.

Kontakt: Seniorforsker Ivar Lund, il@aqua.dtu.dk

Invasiv kutling kan anvendes til fiskefars

I projektet SORTMUND har DTU Aqua og en række partnere undersøgt, om den invasive fiskeart sortmundet kutling kan blive til en ressource for lokale fiskere i stedet for kun at være et problem. Fisken stammer fra Sortehavet og blev observeret første gang i Danmark i 2008. Den er antagelig kommet hertil med ballastvand fra skibe. I mange kystnære områder kan den sortmundede kutling være en hård konkurrent for andre fiskearter, og den kan ligefrem true det lokale kystnære fiskeri i områder, hvor der er særligt mange. 

Projektet har bl.a. vist, at det er mest rentabelt at fiske efter sortmundet kutling fra april til juni, og at kutlingen er en sund og velsmagende fisk, både som menneskeføde og som minkfoder. Udfordringen er at få projektets positive resultater omsat til et produkt, der er økonomisk bæredygtigt. Fiskerne kan ikke få den nødvendige pris, hvis fangsten skal sælges som minkfoder, og fisken er for lille til, at det umiddelbart er rentabelt at filettere den. Derimod har pilottests vist, at fisken med fordel kan bruges til fiskefars, og at der bør arbejdes videre med udvikling af dette produkt.  

Kontakt: Seniorforsker Jane Behrens, jabeh@aqua.dtu.dk

Muslinger kan slutte næringsstofcirklen i kystnære områder

Der er behov for at gøre anvendelsen af næringsstoffer mere cirkulær, så de overskydende næringsstoffer (kvælstof og fosfor), som udledes fra landbruget til fjorde og andre farvande, ikke går til spilde. Derfor arbejder DTU Aqua bl.a. i Limfjorden med at undersøge, i hvor høj grad opdræt af muslinger optager de næringsstoffer, som udledes fra landjorden til vandmiljøet. 

Når muslingerne høstes for at blive brugt som sund og klimavenlig mad eller som en ingrediens i dyrefoder, bringes de næringsstoffer, som er udledt til fjorden, tilbage til land i form af muslingekød. På den måde vil muslingeproduktionen kunne bidrage til at skabe et næringsstofkredsløb, hvor næringsstoffer fra land ikke ender i havet, men kommer tilbage på land og bliver udnytter der.

Kontakt: Professor Jens Kjerulf Petersen, jekjp@aqua.dtu.dk

Forskning og rådgivning understøtter bæredygtig forvaltning

For at udnytte mulighederne i den blå bioøkonomi optimalt skal samfundet have viden om økosystemerne i hav, søer og vandløb – hvilket typer af økosystemer har vi, hvordan fungerer de, og hvordan vil de udvikle sig i fremtiden? Det beskæftiger DTU Aqua sig med, både inden for grundforskning og anvendt forskning. Instituttet vurderer bl.a. konsekvenserne af klimaforandringer på havets produktion og konsekvenser af nye dyrearter og arbejder med at udvikle fiskerimetoder og akvakultursystemer, som fremmer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. 

Et vigtigt element i DTU Aquas arbejde er rådgivning om fiskeri og udnyttelse af marine levende ressourcer. Det sker via DTU Aquas forskningsbaserede rådgivning af Miljø- og Fødevareministeriet og i tæt internationalt samarbejde med Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som er bl.a. EU’s eksterne rådgiver på fiskeriområdet. Rådgivningen hjælper myndigheder og andre af den blå bioøkonomis interessenter med at kortlægge potentialet i blå bioøkonomi og vurdere, hvor der evt. er behov for lovgivning. 

Kontakt: Seniorrådgiver Morten Vinther, mv@aqua.dtu.dk og cheffiskerirådgiver Jørgen Dalskov, jd@aqua.dtu.dk

Naturgenopretning kan fremme blå fritid

Blå bioøkonomi omfatter også oplevelsesøkonomi, som bygger på menneskers anvendelse af naturen som en rekreativ ressource. De levende organismer er her udgangspunktet for oplevelser, f.eks. i form af fiskeri, østershøst, snorkling, dykning og sæl-, fugle-, fiske- og hvalsafari. 

DTU Aqua gennemfører projekter, der har som formål at finde de bedste måder at genoprette naturen, f.eks. i form af genetablering af stenrev i kystnære farvande eller genskabelse af ørreders gydeområder i vandløb. Det primære formål med denne type projekter er at genskabe den naturlige biodiversitet, men projekterne kan også understøtte den rekreative økonomi. F.eks. viser undersøgelser fra DTU Aqua, at hver lille ørred, som det lykkes at vandre fra sin ”barndoms” vandløb ud i havet og blive til en havørred, repræsenterer en økonomisk værdi på cirka 500 kroner. Det skyldes, at havørreder er eftertragtede i lystfiskeriet langs danske kyster og vandløb. 

Kontakt: Seniorforsker Jon C. Svendsen, jos@aqua.dtu.dk og professor Anders Koed, ak@aqua.dtu.dk

Oplevelser og læring i naturen er også blå bioøkonomi

Dansk Skaldyrcenter, som er en del af DTU Aqua, har et formidlingscenter på øen Mors, hvor turister, foreninger, virksomheder og undervisningsinstitutioner kan få indblik i, hvordan fiskeri og produktion af skaldyr og tang foregår, og hvordan miljø og produktion spiller sammen. Mod betaling tilbyder Formidlingscentret bl.a. foredrag og oplevelsesture på og ved Limfjorden. 

Centeret inddrager også borgere i forskningsprojekter, såkaldt citizen science. Det sker bl.a. i et projekt, hvor erhvervs- og lystfiskere bidrager med viden om hummerbestanden og -fiskeriet i Limfjorden. 

Kontakt: Professor Jens Kjerulf Petersen, jekjp@aqua.dtu.dk

 

 

Kontakt

Dennis Lisbjerg
Chefkonsulent
DTU Aqua
35 88 33 45
Christian Riisager-Simonsen
Akademisk medarbejder
DTU Aqua
91 37 00 58