Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning

Om sektionen

Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning forsker i menneskets direkte og indirekte påvirkning af havmiljøet. Målsætningen er at udvikle viden og værktøjer, som kan bruges i en rationel økologisk og økonomisk bæredygtig forvaltning af fiskerier. 

Sektionen omfatter tre forskningsområder:

  • Marine habitater
    Forskningen indenfor marine habitater handler om habitaters rolle som levesteder for fisk. Vi fokuserer på at bevare eller forbedre levevilkårene for fisk, både som opvækstområder for vigtige kommercielle arter og som levesteder for fisk, der er vigtige for det rekreative fiskeri og for arter af økologisk betydning. Da mange habitater har været påvirket af menneskelige aktiviteter, arbejdes der med at udvikle arealbaserede metoder til deres forvaltning og metoder til marin habitatrestaurering.

  • Marin fiskeriforvaltning
    Forskningen og rådgivningen indenfor marin fiskeriforvaltning skaber et videnskabeligt grundlag for rådgivning om effekten af forskellige forvaltningssystemer. Forslag til nye regler såsom
    kvoter for hvor mange fisk, der må landes, lukkede områder samt flerårige forvaltningsplaner evalueres i forhold til deres effekt på fiskeriets værdi og økosystemet.

  • Økosystemeffekter af fiskeri
    Forskningen indenfor økosystemeffekter af fiskeri fokuserer på kvantitative analyser af indikatorer og grænseværdier for fiskeripåvirkning i relation til god miljøtilstand i EU’s havstrategidirektiv, på rådgivning omkring interaktioner mellem fiskeri og havpattedyr, havfugle og bunddyr samt metoder til rådgivning om forvaltning af marine økosystemer og aktiviteter.

Ledelse

Professor Anna Rindorf, tlf. 35 88 33 78, ar@aqua.dtu.dk 

Få mere at vide