Kommissionen for Havundersøgelser blev oprettet af Landbrugsministeriet i 1902.
Kommissionen havde til opgave "at planlægge og udføre de arbejder, der tilkommer Danmark som medlem af Det Internationale Havundersøgelsesråd, og at varetage de danske fiskeriundersøgelser, hydrografiske såvel som biologiske – ikke blot i de hjemlige, danske farvande, men også ud over Nordatlanten."
Kommissionen publicerede sit arbejde i 'Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser', bl.a. i serien 'Fiskeri', hvorfra en del artikler findes som pdf'er her på siden.
Meddelelserne blev udgivet af C.A. Reitzels Forlag.
I 1926 skiftede Kommissionen navn til Kommissionen for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser. I 1952 blev Kommissionen lagt sammen med Den Danske Biologiske Station til Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser (nu DTU Aqua).