Fisk i net. Foto: Joachim Rode

Invasion af fisk (biologi)

Et forløb til biologi i STX/HTX på C- og B-niveau.

Indhold

Eleverne lærer i dette projekt om hvordan videnskabsfolk bruger viden om cellers respiration, membrantransport og fysiologi til at konstruere eksperimenter, der skal bidrage med information som skal anvendes til at sikre en bæredygtig forvaltning af havets økosystemer. Som eksempel bruges den sortmundede kutling, som er invasiv i en lang række lande inklusive Danmark. Forløbet afspejler den forskning, som DTU Aqua har foretaget over flere år, for at forstå omfanget af problemet med denne fisk, samt dens spredningspotentiale.

I forløbet skal eleverne således bearbejde, analysere og diskutere virkelige data fra eksperimenter og undersøgelser for endeligt at kunne vurdere hvor slemt denne trussel mod Danmarks biodiversitet er. Teorien bag forsøget er primært relateret til cellebiologi- og fysiologi og demonstrerer derfor sammenhængen mellem fagets forskellige delområder.

Varighed

Forløbet strækker sig over i alt 2 moduler.

Link til undervisningsmaterialet

Hent undervisningsmateriale og lærervejledning

 

Forløbet er udviklet af

  • Christian Riisager-Simonsen og Ivo Grigorov, DTU Aqua 
  • Faglig støtte: Jane Behrens og Marie Plambech Ryberg, DTU Aqua
  • Werner Riedel og Lorraine Wykes, Copenhagen International School

Forløbet er en del af DTU Aquas serie af undervisningsmaterialer finansieret af EU H2020-projektet "Sea change” lavet i samarbejde med Copenhagen International School. Data i forløbet er produceret i regi af FP7 BONUS BIO-CR3 projektet.

For info, kontakt Christian Riisager-Simonsen.