Organisk fingeraftryk i havet – organiske molekyler og spektroskopi (kemi)

Et forløb til Kemi i STX/HTX på A- og B-niveau.

Indhold

Eleverne lærer i dette projekt om de biologiske makromolekyler og nogle af deres  miljømæssige udfordringer og konsekvenser, når de bliver udledt i verdenshavene.

Projektet tager udgangspunkt i ph.d.-studerende Anders Dalhoff Bruhn Jensens forskning om sporing og genkendelse af opløst terrestrisk materiale og formørkning af verdenshavene med særligt fokus på Ishavet.

Forløbet fokuserer på organiske molekyler og deres farver i det synlige spektrum og lidt på absorbtionen af lys i UV-området, herunder Lambert-Beers lov. 

Eleverne skal i dette projekt påtage sig en rolle som journalisten, der forsøger at sætte sig ind i denne problemstilling gennem research inden for kemi og derefter formidle den fundne viden gennem et nyhedsindslag. Herved illustreres det for eleverne, hvordan deres kemiske forståelse gør det muligt at forstå centrale udfordringer relateret til klimaforandringerne, samt at der er behov for handling i relation til FN's verdensmål.

Varighed

Forløbet strækker sig over i alt 5 moduler, men enkelte moduler kan også bruges separat.

Link til undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet og lærervejledning kan hentes på verdensmaalene.dk

Introduktionsvideo

Som en del af forløbet indgår denne introduktionsvideo:

 

Forløbet er udviklet af

  • Anders Dalhoff Bruhn Jensen, DTU Aqua
  • Kåre Piil Vestergård, N. Zahles Gymnasieskole.

En del af "Stem for Verdensmålene"

Forløbet er en del af projektet "Stem for Verdensmålene", der er et samarbejde mellem VerdensKlasse / Mellemfolkeligt Samvirke og DTU Aqua med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

For info om "Stem for Verdensmålene" kontakt projektleder Christian Riisager-Simonsen.