Gymnasielærerne har hval i sigte! (Foto: Britta Gammelgaard).

Gymnasielærere står til søs! Følg dem på deres togt med Dana

Tuesday 13 Jul 21
|

18 spændte gymnasielærere stævner ud fra Hirtshals med kurs mod Island.

Indtryk fra togtet

"Postkort" fra Danas togt med gymnasielærere på vej til Island fra Hirtshals, juli 2021 (video og redigering: Niels Vinther).

 

Dag 4, 12. juli 2021: Den sidste dag på Dana

Dette togt med Dana har blandt andet budt på forelæsninger, prøvetagninger, databehandling og ikke mindst storslåede naturoplevelser. Rammen om alt dette er naturligvis det gode skib, Dana, og uden hende havde intet af det andet fundet sted. Selvom Dana er en ældre dame, så er hun fuldt udstyret til at danne rammerne om forskning, undervisning, naturoplevelser og sociale aktiviteter.

Forskere og gymnasielærere undersøger en nyhentet vandprøve fra havbunden (foto: Britta Gammelgaard).

(Forskere og gymnasielærere undersøger en nyhentet vandprøve fra havbunden. Foto: Britta Gammelgaard.)

 

Dana alene kunne dog ikke have givet os denne gode oplevelse. Skibets besætning har været uovertrufne og har mødt os med godt humør og et meget højt serviceniveau. Forskere og gymnasielærere har været velkomne på hele skibet lige fra kommandobroen øverst oppe, hvorfra der ofte blev spottet hvaler, til maskinrummet længst nede. Fra broen har Kaptajn Hildur taget sig godt af os, når de islandske myndigheder var besværlige, og Styrmand Søren har lavet telefonlister, så han kunne ringe til os, hvis han spottede hvaler fra styrehuset.

 

(Kaptajn Hildur (t.v.) og Styrmand Søren (t.h.). Foto: Britta Gammelgaard.)

 

Kaptajn Hildur (t.v.) og Styrmand Søren (t.h.). (Foto: Britta Gammelgaard).I mellemetagen ligger kabyssen, hvor kokken og hans ’desser’ har trakteret os med alskens lækkerier, hvoraf meget havde et maritimt islæt. På den sidste dag tændte de op i rygeovnen, da aftensmaden blandt andet bestod af friskrøget laks. Der har virkelig ikke været noget, der var overladt til tilfældighederne på den front, og det kræver nok en vis afvænning at komme hjem til leverpostejmadderne igen.

 

(Kokken har netop lagt laksesider til rygning i skibets rygeovn.  Foto: Britta Gammelgaard.)

 

Kokken har netop lagt laksesider til rygning i skibets rygeovn (foto: Britta Gammelgaard).

Nederst på skibet findes maskinrummet. Her viste Maskinmester Stefan os alle rundt i mindre hold. For os som lægmænd var det meget fascinerende, hvor meget der egentlig foregår dernede. Da man var nået ned ad alle trapperne, var det som at træde ind i et koldkrigsmuseum. Grønne paneler, sorte håndtag, røde lamper og gamle Dymoklistermærker vidner om, at Dana har sejlet mange sømil. Men man skal ikke tage fejl!
Et af kontrolpanelerne i maskinrummet (foto: Britta Gammelgaard).Motorerne dernede er solide og pålidelige, og ud over at drive skruen, der fører Dana igennem Nordatlanten, sørger de også for, at der er strøm, vand og varme på hele skibet. Vandet er ikke medbragt fra Danmark, for Dana har nemlig sit eget vandindvindingssystem, der tager havvand ind i en tank. Dette vand bliver varmet op til cirka 30 grader ved hjælp af overskudsvarme fra motoren. Samtidigt bliver vandet udsat for et vakuum, der får det til at fordampe. Dampen føres over i nogle rør, der er omgivet af koldt havvand. Dette får vandet til at fortætte sig, og ud af disse rør kommer det fineste bløde ferskvand, der smager dejligt. Men når der kommer noget ind, skal der som bekendt også noget ud. I motorrummet samles fækalierne fra Danas toiletter i en tank, der består af flere kamre. Denne tank fungerer som en rensningsanlæg, hvor bakterier fungerer som et biofilter, der så at sige uskadeliggør fækalierne, så de efter flere trin kan blive skyllet ud i havet uden at gøre nogen skade på økosystemet.

(Et af kontrolpanelerne i maskinrummet. Foto: Britta Gammelgaard.)

Gymnasielærerne har hval i sigte! (Foto: Britta Gammelgaard).

Når vi kommer hjem, er det ikke kun den gode mad, vi skal trappe ned fra. Vi har alle sammen tilbragt timer med at se ud over havet. Nogle gange så vi på hvaler, fugle eller gopler, men for det meste nød vi bare det rolige hav med de blide, vuggende bølger.

(Gymnasielærerne har hval i sigte! (Foto: Britta Gammelgaard.)

 

 

 


 

Dag 3, 11. juli 2021: Gymnasielærere møder ”Isdronningen” på togt til Island

Gruppen af gymnasielærere, der er på togt i Nordatlanten, mødte i går ”Isdronningen” i deres søgen efter zooplankton på stor dybde. ”Wauv, hvor er hun smuk”, udbryder Camilla Egholm Sørensen, der til dagligt underviser i biologi og geografi ved VUC Storstrøm, da hun kigger dagens prøve igennem og finder den specielle art Calanus hyperboreus. Den er en copepodeart, eller, sagt med hverdagssprog, en vandloppe. ”Det er ret specielt at finde denne art her, fordi den normalt lever længere mod nord i koldere vand”, siger hun. Vandprøven er taget i området mellem Shetlandsøerne og Færøerne med et finmasket net, der kan filtrere blandt andet copepoder fra havvandet. Copepoder er zooplankton, der lever i de frie vandmasser overalt i vores oceaner og er nøglearter i pelagiske fødekæder. Disse bittesmå skabninger er super vigtige for livet i havet og danner altså fødegrundlaget for et utal af andre arter – store som små.Isdronningen (mikroskopbillede)

 

(”Isdronningen”, Calanus hyperboreus, der blev fundet i 800 m dybde. I det vand, hun blev fundet, var temperaturen under nul grader. Billedet et taget gennem mikroskop ombord på Dana.)

 

På kortet nedenfor kan man se, hvor prøven (station 4) blev taget. ”Grunden til at denne art alligevel er her, skyldes at vi tog prøven i kanalen mellem Shetlandsøerne og Færøerne, hvor der er meget dybt. I denne kanal kommer der vand nordfra, som både er meget koldt og saltholdigt,” fortsætter Camilla. Arten er interessant, fordi den ophober store mængder fedt – op til 80 % af dens kropsvægt – og udgør et meget vigtig led i den arktiske fødekæde.”Kortet viser, hvor prøven (station 4) blev taget.

 

(Kort med angivelse af prøvelokaliteter. Prøven, hvor Calanus hyperboreus blev fundet, er fra station 4, hvor man kan ane den dybe kanal, hvorfra der strømmer vand fra nord mod syd.)

 

Vandtemperatur under nul grader

På samme lokalitet blev der også taget en CTD-prøve, hvor der blev målt saltholdighed, temperatur og densitet i vandet – altså nogle af vandets fysiske egenskaber. ”Denne lokalitet er meget interessant, fordi der strømmer vand fra den nordligste del af Atlanterhavet mod syd gennem en relativt snæver kanal” forklarer Tina Jensen fra Greve Gymnasium, der var med til at analysere dagens CTD-måling. ”Vi har faktisk målt en temperatur på minus 0,35 grader celsius – den eneste grund til, at det ikke fryser, er den høje saltholdighed i vandet”. Af samme grund blev den store Calanus hyperboreus hurtigt døbt ”Isdronningen” tilføjer Maria Faldborg Steinhausen fra Helsingør Gymnasium. ”Grunden til, at der er meget koldt og saltholdigt vand i de store dybder, skyldes, at vandets densitet (massefylde), stiger ved faldende temperatur og øget salinitet, hvilket netop får vandet til at synke til bunds”, forklarer Else Holm Hansen fra Ribe Katedralskole.

 

En af de ting, vi har fundet ud af på denne tur, er, at både Golfstrømmen og Grønlandspumpen kan nuanceres langt mere end de beskrivelser, der står i de fleste lærebøger. Det er håbet, at resultaterne af dette togt kan resultere i både tekster og øvelsesvejledninger til brug i gymnasiet. ”Vi er meget taknemmelige for, at Dansk Center for Havforskning har finansieret dette togt, så eleverne fremover kan få indsigt i, hvor stor betydning det arktiske ocean har for klimaet på den nordlige halvkugle ” udtaler Niels Vinther fra Egedal Gymnasium og HF. ”Udover muligheden for at udvikle undervisningsmateriale giver et togt som dette også mulighed for at vise vores elever, hvordan man rent faktisk undersøger forskellige forhold, som de normalt kun lærer om på et teoretisk niveau – altså kan vi vise dem, hvordan havforskning foregår i virkeligheden” tilføjer Tina Jensen fra Greve Gymnasium.

 

"Mand" Over Bord!

Forberedelse til MOB (Man Over Board) (foto: Maria F. Steinhausen).En af dagens mere ’action-packed’ aktiviteter var en MOB-øvelse (Mand Over Bord). Her blev skibets redningsbåd, med flere gymnasielærere og flere fra besætningen ombord, hejst ned fra dækket, langs styrbords side, for hurtigt at finde en attrap, der var smidt overbord for at træne, hvordan man skal handle i tilfælde af, at folk falder i det kolde vand. En af forskerne på turen, Karen Edelvang fra DTU Aqua, deltog også i øvelsen og siger: ”Det er dejligt at se, hvor alvorligt besætningen tager sikkerheden – og så gør det jo ikke noget, at det også er sjovt.”

 

(Billede af Karen i sikkerhedsdragt før isætning af redningsbåden i forbindelse med MOB-øvelse. Foto: Maria F. Steinhausen.)

 

Grindehvaler (foto: Niels Vinter).

I forbindelse med dagens nedsænkning af prøveudstyret kom en flok grindehvaler tæt forbi båden til stor fornøjelse for alle deltagerne. Dette er den fjerde hvalart vi har set på turen – indtil videre.

 

(Grindehvaler tæt på skibet. Foto Niels Vinter.)


 

Dag 2, 10. juli 2021

Vi var heldige med blikstille vand og ingen vind. Det betød, at det var forholdsvis nemt at tage dagens prøve. Vi skulle tage en CTD-prøve, som står for conductivity, temperature and depth. Det er svært at måle saliniteten absolut, men ved at måle på ledningsevne kan det give en god indikator, da der er en lineær sammenhæng mellem mængden af salte og elektrisk ledeevne.

 

De basale størrelser, der blev målt, var ud over ledningsevnen, fluorescens (lysintensitet), iltindhold og naturligvis temperaturen.

 

CTD-prøvetagningen foregik ved at ”tønden” med måleinstrumenter blev hejst over bord under stor bevågenhed, og der blev diskuteret og aftalt i hvilke dybder, der skulle tages vandprøver til planktonanalyse (foto: Jakob U. S. L. Givskud).CTD-prøvetagningen foregik ved at ”tønden” med måleinstrumenter blev hejst over bord under stor bevågenhed, og der blev diskuteret og aftalt i hvilke dybder, der skulle tages vandprøver til planktonanalyse.

 

(CTD-måler. Foto: Jakob U. S. L. Givskud.)

Bag computerskærmen i kontrolrummet fulgte man ivrigt med i udviklingen af temperatur og salinitet ned gennem vandsøjlen til bunden nærmede sig i ca. 120 m’s dybde.

 

Bag computerskærmen i kontrolrummet fulgte man ivrigt med i udviklingen af temperatur og salinitet ned gennem vandsøjlen til bunden nærmede sig i ca. 120 m’s dybde (foto: Kristine Bacher).

Måleinstrumenterne vendte sikkert tilbage til overfladen, og data blev trukket ud på en fil som grøn gruppe fik at lege med.

 

Vi ville gerne undersøge salinitet, klorofyl, temperatur samt oxygen. Disse oplysninger kan tilsammen give et billede af, hvor springlaget befinder sig, samt hvor primærproduktionen er størst. Den første prøve blev taget inde i Kattegat, hvor springlaget er tydeligt.

 

(Monitorering af CTD-data. Foto: Kristine Bacher.)

 

Herunder ses i grafen over salinitet og temperatur, at springlaget ligger mellem 5 og 15 meters dybde, hvor temperaturen falder fra 14,8 °C til 11,4 °C samtidig med at saliniteten stiger fra 33,3 g/kg til 35 g/kg. Det er således tydeligt, at det køligere og mere saltholdige vand ligger under det varmere ferske vand.

 

Herunder ses i grafen over salinitet og temperatur, at springlaget ligger mellem 5 og 15 meters dybde, hvor temperaturen falder fra 14,8 °C til 11,4 °C samtidig med at saliniteten stiger fra 33,3 g/kg til 35 g/kg. Det er således tydeligt, at det det køligere og mere saltholdige vand ligger under det varmere ferske vand.

På grafen herunder til venstre ses, at primærproduktionen ligger under springlaget. Det interessante ved denne graf er, at selvom klorofyl peaker ved 40 meters dybde, så er oxygenmængden højeste ved 28 til 32 meters dybde. Denne forskel kan forklares ved, at primærproduktionen er størst i intervallet, hvor vi finder mest oxygen, men at de alger, der findes i dette lag, skygger for plankton, der ligger længere nede i vandsøjlen. Dette betyder, at selvom klorofylindholdet er højere, så er lysforholdene begrænset i et sådan omfang, at det begrænser fotosyntesen.

 

På grafen herunder ses, at primærpositionen ligger under springlaget. Det interessante ved denne graf er, at selvom klorofyl peaker ved 40 meters dybde, så er oxygenmængden højeste ved 28 til 32 meters dybde. Denne forskel kan forklares ved, at primærproduktionen er størst i intervallet, hvor vi finder mest oxygen, men at de alger, der findes i dette lag, skygger for plankton, der ligger længere nede i vandsøjlen. Dette betyder, at selvom klorofylindholdet er højere, så er lysforholdene begrænset i et sådan omfang, at det begrænser fotosyntesen.

En tur i gummibåden på åbent hav

Majken fik dagens vindertur i en gummibåd. Skibets kaptajn skulle have testet nogle bøjer, der skal bruges senere på ECOTIP-togtet. Bøjerne blev kastet overbord, mens vi sejlede, og nu skulle de hentes ind igen. Et par besætningsmedlemmer fra Dana skulle ud i gummibåd for at hente bøjerne ind. Majken, som til daglig underviser i biologi og geografi på Himmelev Gymnasium, stod på dækket iført sikkerhedssko og var frisk på at hoppe ombord i gummibåden. Kaptajnen gav sin godkendelse til, at hun tog med. Hun skulle bare have redningsvest og sikkerhedshjelm på. Bøjerne var i mellemtiden drevet ca. 1,5 sømil væk, så Majken fik sig en god lang sejltur, mens de lærere, der var tilbage på Dana, fortsatte med at indsamle dagens prøver, grønne af misundelse.

 

Gummibåd sættes i vandet (foto: Jakob U. S. L. Givskud).Majken-matros i gummibåden (foto: Majken K. Sørensen).

 

 

 

 

(Majken matros i gummibåden. Foto: Majken K. Sørensen.)

(Gummibåd sættes i vandet. Foto: Jakob U. S. L. Givskud.)

 


 

Dag 1, 8.-9. juli 2021

I forbindelse med kickoff af FN’s Ocean Decade 2021-2030 deltager en gruppe af biologi- og geografilærere på togt med forskningsskibet Dana. Med togtet håber vi på at få større kendskab til de særlige økologiske forhold i Nordatlanten, som påvirker hele klodens havmiljø. Vi skal blandt andet undersøge de fysiske forhold, der har betydning for livet i havet – og i særdeleshed de forskellige arter af plante- og dyreplankton, som er udgangspunktet for havets fødekæder. Dronebillede af Dana.Samtidig samles der inspiration til udvikling af nyt og spændende undervisningsmateriale til eleverne på landets gymnasiale uddannelser. Her har vi især stor interesse i at omdanne videnskabelige forskningsmetoder og datasæt til empiribaserede undersøgelser, der kan inddrages på alle niveauer i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen.

(Dronebillede af Dana. Foto: Niels Vinter.)

Togtet til Island giver os fire fulde dage til havs og ruten tager os forbi Shetlandsøerne og Færøerne, inden vi lægger til i Reykjavik. Ruten kan ses på kortet, hvor det første stop til prøvetagning også er markeret. Her har vi taget prøver på 126 meters dybde. 

Første dag er nu gået, og vi har stiftet bekendtskab med livet til havs og den norske kystvagt. Vi startede ud med godt vejr og roligt vand, så indtil videre er kun en enkelt bukket under for søsygen. Både drone og fuglekikkerter er blevet flittigt brugt, og de heldige har allerede spottet den første hval. Vi er fortsat meget spændte på, hvad vi kommer til at opleve på vores videre tur. I første omgang venter vi alle i spænding på, at skibets slikbutik åbner i aften.