Seks spørgsmål til professoren – mød Marja Koski

Fredag den 3. marts tiltræder Marja Koski officielt som professor på DTU Aqua, når hun holder sin tiltrædelsesforelæsning. Marja Koski er tilknyttet Sektion for Oceaner og Arktis og er også projektleder på det store europæiske projekt ECOTIP, der beskæftiger sig med tipping points i de arktiske havområder. I anledning af professorudnævnelsen bad vi Marja Koski præsentere sig ved at svare på seks spørgsmål.

Hvad synes du om at blive udnævnt til professor?

Jeg har egentlig først lyst til at benytte lejligheden til at ønske, at det bliver ligesom i flere andre lande, hvor man bliver professor, når man er kvalificeret til det. For at opnå et professorat her, så skal man have et område, som instituttet ønsker at udvikle Men flere forskere på Aqua er jo kvalificerede til at blive professor, ligesom jeg har været det i længere tid.

Men jeg synes, det er fint at blive udnævnt til professor, for der er troværdighed i at være professor, og det er vigtigt, når man søger midler.

Men ellers er jeg optaget af, at det handler mere om det arbejde, man leverer, end om, hvad man bliver kaldt.

Vil du beskrive din forskning med få ord? 

Jeg forsker i biodiversitet og plankton i Arktis. Min forskning begyndte med plankton i Østersøen. Alt det, vi mennesker vil have af havet såsom fisk og kulstofopbevaring, det er jo baseret på plankton.

Min forskning handler om effekter af klimaforandringerne og andre menneskelige presfaktorer. Men det specielle område, hvor jeg skal udvikle det her professorat, handler om miljøeffekter af skibsfart. Særligt forureningseffekter og kemiske udslip til havet.

Der er et vigtigt område at tage fat på, for der bliver mere og mere skibsfart i verden – og især i Arktis er det vigtigt, idet Arktis er et særligt sårbart økosystem.

Det, som interesserer mig, er, hvorfor forskellige organismer responderer på forskellige måder over for f.eks. forurening og klimaforandringer. Det ved vi meget lidt om. Men hvis vi ikke forstår det, så er det svært at forudse, hvad der sker under forskellige forhold i forskellige steder – bortset fra dér, hvor man lige har målt.

Så altså mit område i professoratet handler meget om mekanismer – altså hvordan og hvorfor forskellige organismer reagerer forskelligt på miljøpåvirkninger, og hvordan det påvirker økosystemer. Og det kan så være klimaforandringerne, men det kan altså også være alt den forurening, der kommer fra skibe.

Hvordan vil dit forskningsområde på instituttet udvikle sig efter dit professorat?

Det er sikkert, at når isen smelter i Arktis, så kommer der mere aktivitet ikke mindst i form af skibsfart. Instituttet opprioriterer med det her område forskning i miljøeffekter af skibsfart, særligt i Arktis. Men danske skibe sejler over hele verden, og skibsfart skal jo blive kulstofneutralt og udvikles til at have så få miljøeffekter som muligt. Så der er mange aspekter at forske i: Nye brændstoffer til skibe som f.eks. ammonium. Man ved ikke så meget om effekter af et eventuelt udslip af ammonium.

Og så er der de internationale regler for skibsfart, f.eks. regler om ballastvand og forurening fra skibsfart generelt, som vi vil vurdere konsekvenserne af. F.eks. kom der en ny regel sidste år, der begrænsede udledningen af svovl til atmosfæren. Men det resulterede bare i en alternativ løsning, hvor man renser udledningen i havvand – som man derefter hælder tilbage i havet, fuldt af tungmetaller og PAH’er.

Det er altså et forskningsområde, hvor vi kan bidrage med en viden, så man i skibsfarten ikke kommer til at udvikle løsninger som faktisk er værre end den første. Eller løser det forkerte problem.

På det her nye område, miljøeffekter af maritime aktiviteter, samarbejder vi med miljøinstituttet på DTU og med maritime DTU, der har meget samarbejde med erhvervslivet.

Nu vil jeg gerne have dig med på et stort spring tilbage i tiden og høre, hvor din interesse for livet i havet startede?

Det var tilfældigt. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være biolog – indtil en dag hvor jeg kom til at tænke på, at det ville være et sjovt arbejde, fordi man kunne være meget udenfor og se på dyr og den slags.

Men jeg blev først begejstret for at læse biologi, da jeg kunne specialisere mig. Og den vej blev jeg inspireret til på et kursus i den finske skærgård.

Og det var så fantastisk! Så det er faktisk det her solskin på en sommerdag i den finske skærgård, der står som et brændpunkt for mig i forhold til mit valg af vejen videre som biolog med fokus på havet. Herefter fik jeg muligheden for at lave et speciale om plankton.

Når man arbejder med plankton, kommer man til at se tingene i mikroskop. Og det var ligeså fantastisk som at se den finske skærgård. Igennem mikroskopet udfolder der sig en verden fuld af diversitet.

Så det er jo denne her skærgårdseffekt af at leve tæt på vandet som de fleste i Finland gør, en sø eller havet, svømme og sejle og ro og padle, som har præget mig til at blive havbiolog. 

Som forskningsområde er plankton jo virkelig en smart ting, fordi du kan kigge på så mange forskellige aspekter af havet på baggrund af plankton – og så kan man jo forske i plankton ved at hælde noget vand i en flaske! Og det går jo ikke lige så nemt med større havpattedyr ;)
Så jeg holdt fast i plankton helt fra specialet og op gennem min forskning til nu.

Hvorfor er havforskning vigtig?

Al udvikling baserer sig jo på forskning. Men det er vigtigt at vores forskning i havet favner bredt. For hvis vi f.eks. vælger kun at forske i fisk, og hvordan vi får mest ud af fiskeri, så er det meget kortsigtet – vi ved ikke, hvad vi kommer til at mangle om 20 år eller 50 år. Så jeg mener, det er vigtigt at vi har en solid og bred havforskning, så det ikke kun er forskning i det, der gavner mennesker her og nu, men også er forskning i effekterne af vores brug af havet.

Nu var jeg jo for et par uger siden til Ocean Decade-konferencen, og alle mål, der er nedskrevet her handler om, hvad vi vil have fra havet – alene deres slogan ”Science we need for the ocean we want” vidner jo igen om det nytteperspektiv, vi mennesker har en tendens til at se naturen i.

Det, synes jeg faktisk, er provokerende, for vi forstår jo slet ikke, hvordan systemet fungerer. Og forstår vi ikke processerne i havet, så ved vi ikke, hvordan vi påvirker havet, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre for at beskytte livet i havet.

Hvordan vil dit forskningsområde med det nye professorat bidrage til en mere bæredygtig verden?

Jeg tror, at vores nye forskning kan hjælpe skibsfarten til at udvikle sig i en mere bæredygtig retning, fordi vi vil bidrage med viden om risikoen ved forskellige typer af løsninger, som bliver udviklet til skibsfarten.

Vi vil f.eks. også med vores viden kunne guide skibsfartsselskaberne i forhold til sårbare områder og risikovurderinger af udslip.

Så jeg tror helt sikkert, at vi med dette nye forskningsområde i miljøeffekter af maritime aktiviteter  vil kunne hjælpe skibsfarten med at løse de rigtige problemer de rigtige steder.

Tiltrædelsesarrangementet fredag den 3. marts er en dobbeltforelæsning, idet både Marja Koski og Patrizio Mariani officielt tiltrædeder som professorer i dag. Patrizio Mariani kan du møde i et tidligere interview, hvor vi i anledning af hans udnævnelse til professor også stillede ham de seks spørgsmål.

Foto: Marja Koski, privat