Forskning skal vise, om et stenrev ved udmundingen af en å kan bidrage til, at flere ørreder klarer den farefulde overgang til livet i havet.
Hvert år vandrer tusindvis af små havørreder – også kaldet smolt – ned gennem danske vandløb og ud i havet. Denne vandring fra ferskvand til saltvand er en del af havørredens naturlige livscyklus.
De unge ørreder er typisk 12-20 cm lange og udgør et perfekt måltid for mange rovdyr. Både gedde, sandart, sæl, mink, skarv og fiskehejre har appetit på ørreder, og mange af de små ørreder bliver ædt på vej ud i havet og i nærheden af åernes udmunding i havet. DTU Aqua har anslået, at op mod 50 % af disse små ørreder bliver ædt af skarver i mange områder.
Nu vil Naturpark Lillebælt, DTU Aqua og lokale ildsjæle undersøge, om et nyt stenrev kan hjælpe ørrederne til at klare sig bedre. Ideen er, at stenrevet vil skabe gode skjulesteder for de små fisk, når de forlader vandløbet og svømmer ud i havet, så de bedre kan gemme sig for rovdyrene. På længere sigt er målet at gavne havørredbestanden og biodiversiteten, hvilken også vil gavne lystfiskeriet.
Stenrevet bliver anlagt i 2022-2023 i Båring Vig på Nordfyn ved udmundingen af Storå. Det sker som en del af projektet Bælt i Balance, der støttes af VELUX FONDEN.
Verdens første rev til små havørreder
En stor del af de danske havområders naturlige stenrev er tidligere blevet fjernet, fordi man har brugt stenene til byggeri. De små ørreder møder derfor mange steder et havmiljø med alt for få skjulesteder.
”Vi er de første i verden, som undersøger, om etablering af et stenrev ved en vandløbsmunding kan give små havørreder de nødvendige skjulesteder, og om det vil forbedre fiskenes trivsel. Vi ved fra projekter i andre havområder, som vi er involveret i, at stenrev både giver fiskene skjul mellem stenene og i tangskoven, som opstår på udlagte stenrev”, siger seniorforsker Jon C. Svendsen, DTU Aqua.
Ud over at fungere som skjulested er det håbet, at revet over tid bliver et stort spisekammer for de unge ørreder og mange andre dyr. Tang og muslinger har svært ved at vokse på sandbund, men kan hæfte sig fast til stenrevets hårde overflader og etablere sig. En tangskov kan rumme op mod 100.000 smådyr pr. m2.
Fiskenes adfærd følges
For at dokumentere effekterne af revet undersøger DTU Aqua området før og efter, stenrevet anlægges.
Inden revet bliver etableret, vil unge ørreder blive indfanget kortvarigt i Storå nær vandløbets udmunding. Fiskene mærkes med små sendere, der afgiver et unikt signal hvert minut. Efter mærkningen slippes fiskene fri, så de kan genoptage deres vandring mod havet.
Signalerne fra senderne opfanges af 25 lytteposter, som skal opsættes i området. Data fra lytteposterne kan dermed fortælle, hvor hver enkelt fisk opholder sig og hvor længe.
Omkring halvandet år efter etableringen af revet, gentages mærkningen af ørreder i Storå. Derved bliver det muligt at se, om der er forskel på fiskenes adfærd før og efter, revet blev etableret, og i hvilken grad de opholder sig ved revet.
Revet kommer til at bestå af ca. 4.200 m3 sten, som fordeles mellem to side-rev og et større rev for enden.
Side-revene skal bestå af sten med en diameter på omkring 40 cm. De fordeles på havbunden inden for de mørkegrå markeringer på tegningen og vil i disse områder dække cirka 50 % af havbunden.
For enden af side-revene skal huledannende rev etableres på 3-4 meters dybde. Her anvendes sten med en diameter på 40-70 cm. Det huledannende rev vil rejse sig 1-1,5 meter op fra havbunden. En sejlrende holdes fri for sten tæt ved overfladen, så både frit kan passere til og fra Varbjerg Havn.
Revet vil strække sig ca. 220 meter ud fra stranden. Den største afstand mellem revets sider vil være cirka 190 meter inde ved kysten.
