Verdenshavene skal have særlig opmærksomhed i det kommende årti. FN lancerer Tiår for Havforskning for Bæredygtig Udvikling, 2021-2030. Dansk Center for Havforskning, som har sekretariat ved DTU Aqua, søsætter årtiet med bidraget Artic Action Plan, der offentliggøres på kick off-konferencen for havets årti 1. juni 2021.
International samfinansiering af vedvarende observations- og forskningsprogrammer, forbedret kommunikation og deling af data, bedre samarbejde mellem interessenter, styrket fokus på samspillet mellem økosystemer, naturressourcer og fiskeri – sådan lyder nogle af de indsatsområder, som handlingsplanen for Arktis peger på som afgørende for at levere løsninger, der muliggør en bæredygtig udvikling i de arktiske havområder i det kommende årti.
Med denne plan har Dansk Center for Havforskning (DCH), der har sekretariat ved DTU Aqua og er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner og observatører fra Grønland og Færøerne, været med til at levere den første regionale strategi som del af FN’s store, globale plan for verdens oceaner.
Decade of Ocean Science for Sustainable Development bliver kickstartet med en international konference dags dato i Berlin med indlæg fra blandt andre den tyske forbundskansler Angela Merkel.
DCH har udviklet strategien med hjælp fra mere end 300 bidragsydere fra industrien og videnskabens verden, regeringer, ngo'er og repræsentanter fra lokale og oprindelige samfund i Arktis. Det skete gennem en række online arbejdsgrupper og konsultationer i 2020-21.
Her diskuterede deltagerne deres forskellige perspektiver på, hvilke praktiske barrierer og videnskabelige udfordringer, der skal overvindes på vejen mod at nå bæredygtig udvikling og videnskabsbaserede løsninger i Arktis.
Læs rapporten Arctic Action Plan
Danmarks rolle i FN’s årti for havforskning
DTU Aqua og DCH’s øvrige medlemsinstitutioner håber, at Havets Årti i sin helhed vil styrke det politiske fokus og forskningssamarbejdet både på tværs af Rigsfælleskabet og internationalt. Derfor er det naturligt, at DCH har sat sig i spidsen for arbejdet med at udvikle årtiets første bud på en strategi relateret til de arktiske havområder, som er vigtige for både Danmark, Grønland og Færøerne.
"Havet binder Rigsfællesskabet sammen fra Østersøen til det Arktiske Hav. Danmark har en lang maritim tradition, fordi havet gennem hele vores historie har haft stor indflydelse på vores økonomiske og kulturelle udvikling. Det har drevet dansk havforskning over de seneste 100 år og har resulteret i, at dansk havforskning i dag er stærk og internationalt anerkendt. Tiåret har stort potentiale for at sikre, at dette fortsætter fremover", siger professor på DTU Aqua og centerleder for DCH, Colin Stedmon.
Og Katherine Richardson, der er formand for DCH og professor og leder af the Sustainability Science Centre på Københavns Universitet, siger:
"Behovet for arktisk havforskning har aldrig været større end nu, hvor alle vender blikket mod udnyttelse af havet og dets ressourcer. Samtidig med at vi gerne vil bruge flere og flere af de arktiske ressourcer, bliver disse områder hårdest ramt af klimaforandringer. Det gør, at naturen og biodiversiteten i arktiske områder er under meget stort pres. Vores vidensniveau omkring de marine økosystemer i de arktiske områder er faktisk så ringe i dag, at vi ikke engang vil kunne lave en ordentlig miljøredegørelse for de aktiviteter, der planlægges.”
Den forskning, vi har brug for til det hav, vi ønsker
Formålet med den arktiske plan er at identificere, hvad det vil kræve at opnå de mål, som FN har for Arktis i havets årti. Disse ambitioner for en samfundsmæssig udvikling har FN formuleret under overskriften The Science We Need For The Ocean We Want:
- Et rent hav, hvor forureningskilder identificeres, reduceres eller fjernes.
- Et sundt og modstandsdygtigt hav, hvor marine økosystemer forstås, beskyttes og styres.
- Et produktivt hav, der understøtter bæredygtig fødevareforsyning og en bæredygtig havøkonomi.
- Et forudsigeligt hav, hvor samfundet forstår og kan reagere på skiftende havforhold.
- Et sikkert hav, hvor liv og levebrød og deres integritet er beskyttet mod havrelaterede farer.
- Et tilgængeligt hav med åben og retfærdig adgang til data, information og teknologi og innovation.
- Et inspirerende og engagerende hav, hvor samfundet forstår og værdsætter havet i forhold til menneskelig velvære og bæredygtig udvikling og kulturel integritet hos oprindelige folk, der er afhængige af havet og kysthavet.
Den netop leverede arktiske handlingsplan fra DCH er lavet til at kickstarte årtiet, men vil fremover løbende blive opdateret for at følge fremgang i udviklingen og identificere nye udfordringer, der skal prioriteres.
"Her har vi en opdateret liste af fælles mål og en beskrivelse af, hvad der skal til for at nå dem. Planen bygger naturligvis særligt på videnskabens rolle, men rækker faktisk også meget bredere ud til civilsamfundet og private virksomheder. Dette er især på grund af det tætte bånd mellem havet og mange aspekter af livet i arktiske egne. Men også længere sydpå, hvor man kan mærke konsekvenserne af udviklingen i Arktis,” siger Colin Stedmon.
Karen Edelvang, der er leder af Sektion for Oceaner og Arktis på DTU Aqua, mener, at FN’s Årti for Havet er en meget vigtig indsats for også fremad at sikre, at vi har et hav i balance:
”I min sektion, der forsker i oceaner og Arktis, har vi i disse år særligt fokus på Arktis, fordi det er her man kan se de tydeligste effekter af klimaforandringerne på det marine miljø. Det har betydning for de mennesker, der lever i Arktis. Men den vigende havis i det centralarktiske ocean åbner også op for mange nye udfordringer i forhold til udnyttelsen af alle de arktiske ressourcer fra levende organismer til råstofudvinding og maritim aktivitet.”
”Det er derfor rigtig god timing at se denne interessent-drevne action plan som klart viser, hvor det internationale samfund bør lægge sine kræfter for at accelerere fremskridt mod en bæredygtig udvikling i regionen. Som en forskningsinstitution vil vi derfor bruge planen aktivt i vores diskussioner med interessenter omkring, hvor og hvordan vi skal prioritere vores ressourcer,” siger Karen Edelvang.
Den store plan for FN’s havforskningsårti får regionale bidrag til handlingsplaner for havforskning og bæredygtighed fra alle egne af verden. De mange perspektiver på havforskning bliver præsenteret på dagens kickoff-konference med bidrag fra mange internationale navne. Se programmet for konferencen
Om vi får det hav, vi ønsker ifølge FN’s mål for havforskning i de næste ti år, kan man følge med i på www.oceandecade.dk