Den første totale kortlægning af udbredelsen af de danske ferskvandsfisk er klar. Den viser blandt andet, at den danske natur vrimler med fisk fra folks havedamme.
Atlas over danske ferskvandsfisk er det mest omfattende værk af sin art, der nogen sinde er udgivet. Atlasset rummer opdaterede udbredelseskort for alle oprindelige danske ferskvandsfisk og hovedparten af de arter, der gennem tiden er indført til Danmark. Bogen, som er på 700 sider, er resultatet af et forskningsprojekt påbegyndt i 2006.
”Vi har med denne registrering fået et helt nyt og meget præcist billede af, hvilke fiskearter der findes hvor i den danske natur,” siger seniorforsker Søren Berg, DTU Aqua.
Altas over danske ferskvandsfisk er et samarbejde mellem forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og DTU Aqua. De over 100.000 registreringer, som indgår i oversigten, stammer dels fra oplysninger fra eksisterende undersøgelser, som ikke tidligere har været præsenteret samlet, og dels fra helt nye indsamlinger og feltundersøgelser.
Uvelkomne gæster
DTU Aqua har stået for feltundersøgelserne i Jylland, og her har det overrasket seniorforsker Søren Berg, at man gang på gang er stødt på fremmede, eksotiske fisk i den danske natur.
”Vi har fundet rigtig mange fisk, der slet ikke hører hjemme i den danske natur. Og da fx en fisk som græskarpen ikke kan yngle i Danmark, så må hver eneste fisk af dén art nødvendigvis være hældt ud af en, som havde fisk i en havedam, de ville af med. Det uhyggelige er bare, at græskarper kan forringe miljøet i en hel sø, fordi de spiser vandplanterne og er med til at skabe algeopblomstringer. Så ud fra et naturbevarelsessynspunkt, så er det meget uheldigt, og det tror jeg slet ikke, at folk er klar over,” siger Søren Berg, DTU Aqua og tilføjer: ”Andre fremmede arter som fx guldfisken yngler flittigt herhjemme og kan derfor blive meget talrig.”
Stallingen gået tilbage
Kortlægningen har også vist, at en art som stallingen generelt er gået voldsomt tilbage. Som konsekvens blev fisken sidste år totalfredet i en periode på tre år, mens forskere fra DTU Aqua undersøger, hvorfor den har det svært.
”På baggrund af erfaringer fra udlandet har vi blandt andet fokus på om det kan være sultne mink, oddere og skarver, som er på spil. Det undersøger vi nu i samarbejde med lokale sportsfiskere,” fortæller Søren Berg.
Mens stallingen er gået tilbage har forskerne på den anden side kunnet flytte den lille undseelige ”regnløje” fra listen over sjældne til almindelige fisk:
”Man troede, at regnløjen kun fandtes i et lille antal på Sjælland, men vi har fundet den mange steder i landet. Regnløjen ligner til forveksling en ung skalle, og det kræver en ekspert at se forskel, så mon ikke den har været her hele tiden – der er bare aldrig nogen, som har ledt efter den før,” vurderer seniorforskeren.
Se også:
Nyhed om det nye fiskeatlas på fiskepleje.dk