Fra fisk til kvote

onsdag 07 mar 12
|
af Line Reeh

Kontakt

Marie Storr-Paulsen
Sektionsleder
DTU Aqua
35 88 34 41

Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES:

ICES er en international videnskabelig organisation for havundersøgelser i Nordatlanten. EU, Færøerne, Grønland, Island, Canada, Norge, Rusland og USA er medlemmer. ICES planlægger og koordinerer vurderinger af bestandene og rådgiver om fremtidigt fiskeri. DTU Aqua deltager i alle arbejdsgrupper, som har relevans for Danmark. Instituttet står blandt andet i spidsen for vurderingen af de europæiske sildebestande og af rund- og fladfiskebestande i Nordsøen og Skagerrak, ligesom danske biologer er uofficielle verdensmestre i at lave modeller, som tager højde for, at fisk spiser fisk, og at færre torsk dermed kan være rigtig godt nyt, hvis man for eksempel er en brisling.

Dana - på togt for Danmark

DTU’s Dana er Danmarks største havundersøgelsesskib. Ud over togtet i Østersøen sejler Dana også fast i Nordsøen og i Norskehavet, hvor skibet overvåger verdens største sildebestand, blandt andet ved brug af ekkolod. Desuden er skibet jævnligt på togt i arktiske farvande. I 2012 vil Dana ud over togter for Danmark også sejle Sveriges moniteringsfiskeri, da Sverige for tiden ikke råder over et fiskeriforskningsskib, som kan gennemføre Sveriges fiskemoniteringsforpligtelser. Dana er bygget i 1980 og gennemgik i 2010 sin seneste renovering. Dana vil inden for de næste fem år skulle pensioneres.

De fisker til tider i områder uden fisk og bruger med vilje "gammelt" udstyr. Sådan klæder de europæiske havundersøgelsesskibe politikere og forbrugere på til at sikre et bæredygtigt fiskeri. DTU Aqua leder Danmarks del af den omfattende fælles europæiske overvågning. Læs artiklen fra DTUs profilmagasin Dynamo 28, 2012.

Klonk. Metalkæder så tykke som træstammer hopper op og ned i den enorme trawl-sliske i Danas agterende. De bliver tvunget op fra havet og rullet videre op på mandshøje tromler, så det enorme trawl for enden af kæderne kommer ind. Meter for meter. Klonk for klonk. Imens arbejder Danas motor indædt på at holde det 80 meter lange skib stille i søen. Hvidt skumsprøjt flyver rundt på dækket. Ingen hyggesnakker lige nu.

Fra fiskebroen er der udsigt over trawldækket og et panel af skærme. Herfra styrer Danas kaptajn sammen med togtleder Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua arbejdet via radiokontakt med fiskemesteren på dæk. Imens holder en styrmand på broen øje i sejlretningen, så intet kommer i kollision med Danmarks største havundersøgelsesskib.

Vi er på Østersøen i marts. De data, der indsamles med Dana lige nu, vil til efteråret være med til at afgøre, hvor store kvoterne på næste års fiskeri på torsk bliver, fortæller togtleder Marie Storr-Paulsen:

”Vores opgave er at finde ud af, hvor mange torsk der er, og hvad det maksimale bæredygtige fiskeri er.”

Samarbejde over landegrænser.

Havundersøgelsesskibet Dana er Marie Storr-Paulsens arbejdsplads på to faste togter i Østersøen hvert år. Hun sejler som togtleder og har dermed ansvaret for, at de data, som kommer med i land, er korrekte og følger alle de retningslinjer, landene rundt om Østersøen er blevet enige om. For Dana er ikke det eneste havundersøgelsesskib på havet. Også Danas søsterskibe fra de øvrige østersølande er på arbejde for den fælles sag, forklarer Marie Storr-Paulsen:

”Til forskel fra på landjorden så deler vi havets ressourcer med andre lande, så vi er nødt til at være enige om, hvordan vi når frem til det mest korrekte tal for, hvor mange torsk der svømmer rundt derude. I Østersøen sker det via ’Baltic International Trawl Survey’, kaldet BITS, hvor alle de skibe, der deltager fra de andre lande, også fisker med samme trawl og metode: En halv times træk ad gangen på forudbestemte positioner med en hastighed på tre knob.

Både Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Rusland, Estland og Letland bidrager til undersøgelsen, som bliver koordineret af Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES. DTU står via kontrakter med EU og Fødevareministeriet for at indsamle og levere Danmarks del.

Fisker ineffektivt – med vilje

På togtet her i Østersøen fisker Dana efter torsk og skrubber, præcis som mange fiskere. Men her stopper alle ligheder også. For hvor fiskere går efter områder med mange fisk og bruger det nyeste, effektive udstyr, har Danas moniteringsfiskeri et andet formål. Derfor fisker Dana med små masker og også i områder, hvor fiskerne aldrig ville fiske.

"Med moniteringsfiskeri får vi det, vi kalder fiskeri-uafhængige-data. En dygtig fisker optimerer sit fiskeri hele tiden – det er det, han lever af. Så hvis vi alene brugte information fra de kommercielle fangster, ville vi ikke nødvendigvis få et korrekt billede af, hvor mange fisk der er. Nogle fiskefartøjer kan måske fange tre gange så meget i dag, som samme fartøj gjorde for 15 år siden. Og så vi alene på fangsterne, kunne man tro, at der var blevet tre gange så mange fisk, selvom årsagen måske er, at fiskerens redskaber er blevet bedre, at han har mere maskinkraft, eller at han simpelthen er blevet dygtigere,” siger Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua.

Løsningen er et indeks, der bliver lavet med data, som er indsamlet uafhængigt af fiskeriet. Og det er blandt andet det, havforskningsskibe som Dana kan levere.

Fisk om bord

På Dana er trawlet kommet på dæk. Via en sliske bliver fangsten sendt direkte ned på transportbåndet og de ventende hænder i fiskelaboratoriet. Denne gang er der så meget, at det må sendes ned i små portioner, for at folkene kan følge med. Andre gange kan fangsten bæres ned i en lille spand. Og begge udfald er et godt resultat. For målet er ikke at fange meget, men at finde ud af, hvilke fiskebestande der har det godt, og hvilke man skal passe på, hvis man fortsat vil kunne fiske på dem i fremtiden.

Fisk i længdemål

”47!”, ”13!”, ”24!”, ”26!”. Det lyder som en hel fiskeauktion, når det garvede mandskab går i gang i fiskelaboratoriet og sorterer fangsten og måler og vejer fiskene.

Undervejs på dette togt bliver stikprøver af 2.000 torsk taget fra og undersøgt ekstra minutiøst. Hvilket køn er fisken? Er den parat til at gyde? Der bliver udtaget øresten, som er en lille knogle ved øret, der har en type ringe, som ligner årringene i et træ, og som afslører fiskens alder. Og så bliver fiskemaverne frosset ned fisk for fisk, for at indholdet senere kan blive studeret i land, hvor man kan sidde ved et mikroskop uden at blive søsyg.

Togter kun en enkelt brik

Dana er i Østersøen to gange om året. Men der er brug for mange flere oplysninger for at kunne fastslå, hvor mange torsk der er i havet. Dem får DTU Aquas forskere ved at supplere med oplysninger fra landingsstatistikker, information fra logbøger og via systematisk og omfattende indsamling af prøver på kommercielle fartøjer og i de danske fiskerihavne. 

Alle de forskellige oplysninger tager fiskeribiologerne med, når de mødes rundt om bordet i Det Internationale Havundersøgelsesråd i en vifte af arbejdsgrupper med fokus på forskellige havområder og bestande. Her vurderer de blandt andet udviklingen i torskebestandene i Østersøen og sætter tal på, hvor mange fisk man kan fiske det kommende år uden at presse bestanden. 

Til grund for de modeller og beregninger, som forskerne udvikler og bruger, ligger årtiers grundforskning og indsamlet viden om de enkelte fisks livscyklus og om, hvordan økosystemerne fungerer i de forskellige havområder.

Politikerne bestemmer

Fra Det Internationale Havundersøgelsesråd går fiskeribiologernes anbefalinger videre til både nationale politikere og EU-politikere, som træffer den endelige beslutning om, hvor store kvoterne skal være næste år. De anbefalinger, som havundersøgelsesrådet kommer med, er baseret alene på biologiske beregninger og en målsætning om at opnå det maksimale bæredygtige udbytte. Så er det op til politikerne og forvalterne at afveje de sociale og økonomiske konsekvenser i forhold til de biologiske hensyn, når de fastsætter årets kvoter og den fælles europæiske fiskeripolitik.

Den seneste biologiske rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd fra maj 2011 fastslog, at torskebestanden i Østersøen er i fremgang, og at næste års torskekvoter kan forhøjes. I den østlige del af Østersøen er bestanden nu på det højeste niveau siden slutningen af firserne.

Artiklen har været bragt i DTUs profilmagasin Dynamo 28, marts 2012.

Se også:


Ingen grønne fisk uden bestandsvurderinger