DTU Aqua har sammen med europæiske kolleger kortlagt genetiske SNP-markører for torsk, sild, tunge og kulmule, som gør det muligt at afgøre, hvilken bestand en konkret fisk kommer fra. Også efter at den er lavet til en fiskeburger.
Resultaterne er netop publiceret online í ”Nature Communications” med professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua som førsteforfatter.
”Konkret kan vi nu tage en torsk fra et hvilket som helst sted i verden og sige med meget stor nøjagtighed, hvor den kommer fra. Det samme gælder sild, tunge og kulmule, som alle er arter, som har stor kommerciel betydning og interesse. Metoden baserer sig på såkaldte højinformative genetiske SNP-markører, og man behøver ikke mere end en dråbe blod på en fiskers kniv eller en stykke af en fiskeburger for at kunne lave testen,” forklarer professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua.
Han og de øvrige forskere har i forbindelse med EU-projektet ”FishPopTrace” kortlagt en lang række SNP-markører, som kan bruges til at afgøre, hvilken bestand og dermed hvilket oprindelsesområde, som en enkelt fisk stammer fra. DTU Aqua har haft hovedansvaret for arbejdet med torsk og sild.
Stor sikkerhed
For torsk brugte forskerne prøver af fisk fra 21 forskellige steder i det østlige Atlanterhav, inklusive danske farvande. Ud fra dem lokaliserede de 1262 forskellige centrale områder i torskens genom (arvemasse), hvoraf 132 SNP’er udviste specielt store forskelle mellem bestandene og dermed var ideelle for denne metode.
”I forhold til konkret at adskille torsk fra Østersøen, Nordsøen og Barentshavet skal vi således kun bruge 8 genetiske markører, som viser meget udtalte forskelle mellem bestandene. Hermed kan vi for over 95 % af torskene opnå en sikkerhed, hvor den sande oprindelsesbestand er mere end 1500 gange så sandsynlig som den næstmest sandsynlige alternative bestand,” siger Einar Eg Nielsen.
”Den store sikkerhed, som SNP-metoden giver, skyldes, at de her genetiske markører sidder tæt på gener, som er under selektion, hvilket betyder, at de er langt mere forskellige fra bestand til bestand end en gennemsnitlig genetisk markør,” forklarer DTU Aqua-professoren.
Sikkerhed for forbrugeren
Professor Einar Eg Nielsen forventer, at den nye teknologi kan blive et nyttigt værktøj fx i forhold til at tjekke ulovligt fiskeri eller til at verificere, at en fisk stammer fra en bæredygtigt fisket bestand. Fx om en torsk er fra en MSC-certificeret bestand i Barentshavet eller fra en presset bestand i Nordsøen.
”I Europa har vi forskellige torskebestande inden for et ret lille geografisk område, som trives meget forskelligt, og hvor nogle er MSC-miljømærkede, mens andre ikke er. Mens Nordsøtorsken har det svært, så trives torsken i den østlige Østersø og ved Lofoten. Mange forbrugere efterspørger sporbarhed og sikkerhed for, at den fisk, de har på tallerkenen, er fisket bæredygtigt. De her metoder giver mulighed for at verificere, hvilken bestand en fisk rent faktisk tilhører,” fortæller DTU Aqua-professoren.
Samtidig kan metoden også bruges rent forvaltningsmæssigt til at gøre os klogere på bestandens opbygning og til at regulere fiskeriet i områder, hvor fisk fra flere områder findes samtidig. Lige nu arbejder DTU Aqua fx med torskefiskeriet i den vestlige Østersø:
”Det interessante her er, om man, når man fisker i den vestlige Østersø, rent faktisk kun fanger fisk fra vest, eller om der også indgår fisk fra øst, som måske er svømmet til eller er kommet til allerede som larver, med i fangsterne,” fortæller Einar Eg Nielsen.
Samlet i fælles database
Alle oplysningerne om de højinformative markører har forskerne samlet i en offentligt tilgængelig database, som vedligeholdes af Europa-Kommissionens interne videnskabstjeneste, Det Fælles Forskningscenter. Her kan alle få adgang til og nytte af den store grundviden, som projektet har tilvejebragt.
Pighvarrer næste skridt
Databasen udbygges i løbet af de næste fire år med endnu tre arter, nemlig pighvar, havbars og havbrasen (guldbrasen). Det sker i forbindelse med et nyt EU-projekt, Aquatrace, om fisk fra opdræt, som undslipper ud i naturen.
I Aquatrace har Einar Eg Nielsen og kollegerne ved DTU Aqua ansvar for at udvikle SNP-markørerne til at undersøge, hvordan undslupne fisk fra opdræt påvirker vilde fisk rent genetisk.
”Vi skal se på de træk, der adskiller dambrugsfisk fra vilde fisk og isolere de gener, der forårsager dem. Hypotesen er, at opdrætsfisk ligesom husdyr er tilpasset et miljø i fangeskab. Vi ved allerede, at fx opdrættede ørreder og laks klarer sig dårligere end vilde bestande i det fri, men spørgsmålet er, præcis hvad det er for nogle gener, som er ansvarlige for det,” siger professoren. Projektet løber over de næste fire år.
Resultaterne af FishPopTrace-projektet er publiceret i Nature Communications. Her viser forskerne med udgangspunkt i fire forvaltningseksempler, hvordan resultaterne kan bruges til at afsløre ulovligt fiskeri eller fejlagtig øko-mærkning (MSC).
Læs artiklen:
Einar E. Nielsen et al: Gene-associated markers provide tools for tackling illegal fishing and false eco-certification. Nature Communications, 2012.
Læs artiklen (HTML)