På trods af at torskebestanden i den østlige Østersø har været i fremgang siden 2007, så anbefaler Det internationale Havforskningsråd, at kvoten for 2013 reduceres med 11 procent i forhold til i år. Forklaring følger her.
Af Margit Eero og Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua
Torskebestanden i den østlige Østersø har været i fremgang siden 2007 og ifølge den nyeste ICES bestandsvurdering fra i år, så fortsætter denne udvikling i den nærmeste fremtid. På trods af disse gode nyheder, så lyder ICES’ rådgivning for 2013, at kvoten skal reduceres med 11 procent i forhold til 2012. Det skyldes en kraftig nedgang i middelvægten af de ældre torsk, sandsynligvis på grund af manglende føde i Bornholmsbassinet (område 25), hvor størstedelen af torskebestanden befinder sig.
Torskene er blevet magrere
Siden torskebestanden i den østlige Østersø begyndte at stige, er gennemsnitsvægten i flere aldersgrupper af torsk faldet mærkbart. Faktisk er den nuværende gennemsnitsvægt af de 4-årige og ældre torsk i fangstene den laveste, der nogensinde er blevet registreret i vores tidsserie, der går tilbage til 70erne.
Der er for få brislinger og sild i Bornholmsbassinet
DTU Aqua har beregnet mængden af torsk, sild og brisling i hvert underområde i Østersøen og disse udregninger viser at hovedparten af torskene befinder sig i Bornholmsbassinet (ICES område 25). Her er antallet af ældre torsk på nuværende tidspunkt det højeste i tidsserien (som går tilbage til 70erne).
Selvom torskebestanden tidligere (i 80erne) har været meget større end i dag, var torskene dengang udbredt over hele den østlige del af Østersøen, og kun en mindre del befandt sig i område 25.
Uheldigvis for torsken, befinder de fleste sild og brislinger sig uden for rækkevidde af torsken, dvs. i de nordlige og østlige dele af Østersøen (ICES områder 28, 29, 32). Der har aldrig været så lidt bytte (sild og brislinger) i forhold til antallet af store torsk i område 25 siden 70erne. Det er formodentlig årsagen til den kraftige nedgang i gennemsnitsvægten hos de ældre torsk. Fødemanglen hos torskene bliver yderligere bekræftet ved fund af en stigende andel af torsk med tomme mave i de biologiske prøver fra område 25.
I Østersøen er der kun få fiskearter, som danner fødegrundlaget for voksne torsk, og derfor er udvalget af alternativt bytte begrænset, når der ikke er nok sild og brislinger tilgængelige. At de yngre torsk ikke oplever den samme nedgang i vægt skyldes, at de ældre torsk er afhængige af sild og brislinger i deres føde, mens de yngre torsk hovedsagligt spiser bunddyr og små krebsdyr.
Hvorfor skal der skæres i TAC?
TAC eller kvoten for torsk i den østlige Østersø er steget siden 2008 på grund af fremgangen i bestanden og den lave fiskeridødelighed. Den nyeste bestandsvurdering fra ICES viser, at den nuværende fiskeridødelighed svarer til målsætningen i forvaltningsplanen (0,30), og at bestanden fortsætter med at vokse. Alligevel er anbefalingen fra ICES, at der skal reduceres i kvoten med 11 % i 2013 i forhold til 2012 for at bibeholde en fiskeridødelighed på 0,30. Det skyldes, at fiskeridødelighed beregnes i forhold til antallet af torsk, mens TAC beregnes i vægt (tons).
Hvis man ser på antallet af individer som indgår i den anbefalede TAC for 2013, så er det fortsæt højere end i de foregående år. Men fordi torskene gennemsnitligt vejer mindre i dag end for blot få år siden, så svarer det til en lavere TAC i vægt.
Gennemsnitsvægten af torskene indenfor en aldersgruppe har derfor en stor betydning for beregning af TAC. Det betyder, at når fiskene er meget tynde, så skal der være flere af dem for at opnå den samme TAC. Torskenes lavere vægt og ringere kvalitet medfører, at udbyttet fra bestanden bliver mindre end det kunne have været, hvis torskene voksede som før.
Kan udviklingen vendes?
Den nuværende EU-forvaltningsplan for torsk i Østersøen tager ikke højde for økologiske faktorer, som fødegrundlag og fiskenes fordeling i de forskellige områder. ICES anbefaler, at en ny forvaltningsplan bør udvikles som tager højde for den nuværende rumlige fordeling af fisk i Østersøen.
En forvaltning som tager højde for en stigende torskebestand i syd og en stor bestand af sild og brislinger i nord, ville potentielt kunne give en bedre udnyttelse af alle tre arter. En mindre udnyttelse af sild og brislinger i område 25 vil sandsynligvis levne mere føde til torskene og dermed sikre, at torskene får en bedre kvalitet og at bestanden fortsæt kan stige. Sild og brislinger kunne derimod med fordel udnyttes i de nordlige områder, hvor de ikke danner fødegrundlag for torskene.